Jeg har nu blogget hos Berlingske i knap to år--og både i den periode og en del år før skrevet klummer og kronikker, bidraget til "Groft Sagt" m.v. sammesteds.  Dét--kombineret med interesse for valgsystemer--har fået mig til fundere lidt over, hvordan man egentlig bedst kan "måle" den synlige "interesse" for ens egne indlæg.

Som skribent på et medie som b.dk har man ikke selv adgang til "klik"-data, så man må se på andre ting, hvis man vil danne sig et indtryk.  Én mulighed er at se på antal kommentarer.  Problemet med det er, at internettet--ligesom en god kloak--giver frit afløb for stort set alt.  Ofte fra et lille antal personer, der føler stærkt for eller imod--og gerne under pseudonym.

Mere meningsfuldt er det måske at se på Facebook tilkendegivelser.  Disse sker under eget navn, og med kun én stemme per person i.f.t. det pågældende emne.  Til gengæld kan man stemme frit på alle de ting, man kan lide.  På den måde minder Facebook-"likes" faktisk en del om den valgmetode, der kendes som "approval voting" (godkendelses-valg)--og som valgteoretikere generelt finder er blandt de mest optimale givet de forskellige metoders respektive kvaliteter.

Jeg har med de briller på prøvet at anskue hvilke af mine Berlingske-indlæg, der har givet "størst" positiv respons, lidt arbitrært opsummeret som dem der "on-line" har fået mere end 100 "likes", uanset om det har været blog-poster ("Magt & Marked"), klummer/kommentarer ("Kurrilds"), "Groft Sagt" eller kronikker (med antal "likes" i parenteser):

1. "Skandalen Jersild" (Magt & Marked, 2011): 890.
2. "Det Radikale styringsparti" (Magt & Marked, 2012): 720.
3. "Jeg anklager" (Kurrilds, 2011): 380.
4. "Totalstaten" (Kurrilds, 2012): 367.
5. "1984 i 2012" (Magt & Marked, 2012): 279.
6. "Den urimelige kritik af Thorning-Schmidts tale - og den rimelige" (Magt & Marked, 2012): 273.
7. "Det falske 'fællesskab'" (Kurrilds, 2012): 234.
8. "Den politiske klasses dobbeltmoral" (Magt & Marked, 2011): 233.
9. "Sohn, socialisme og sort snak" (Magt & Marked, 2011): 233.
10. "Ufiltreret uvidenhed" (Kurrilds, 2011): 211.
11. "Kvote-fup" (Kurrilds, 2012): 210.
12. "Har Manu Sareen et problem?" (Magt & Marked, 2012): 203.
13. "De fiktive nedskæringer" (Magt & Marked, 2011): 200.
14. "Voldsekstremisterne" (Kurrilds, 2011): 192.
15. "Jobdræberne" (Magt & Marked, 2012): 181.
16. "Bananrepublikken Danmark?" (Magt & Marked, 2012): 179.
17. "Det man ikke ser" (Kurrilds, 2012): 177.
18. "Ord, handling og strudselogik" (Magt & Marked, 2012): 150.
19. "Energiforligets pris" (Magt & Marked, 2012): 147.
20. "Fanatisme og misundelse" (Kurrilds, 2011): 146.
21. "VK-regeringen & katten i sækken" (Magt & Marked, 2011): 144.
22. "Vestagers venner" (Magt & Marked, 2011): 141.
23. "Liberalisme, Lykkeberg og luftkasteller" (Magt & Marked, 2012): 132.
24. "Spar på krudt & hovsa-politik" (Magt & Marked, 2011): 122.
25. "Lov og orden" (Groft Sagt, 2012): 120.
26. "Myten om censtrum-venstre" (Kurrilds, 2012): 119.
27. "Mere velfærds-slaveri" (Kurrilds, 2011): 119.
28. "Hvorfor er det så interessant, hvad de kendte mener?" (Kurrilds, 2011): 118.
29. "Den dag i New York" (kronik, 2011): 116.
30. "Nyttige idioter" (Groft Sagt, 2011): 116.
31. "Det ubehagelige faktum" (Kurrilds, 2012): 111.
32. "God bedring!" (Groft Sagt, 2012): 110.
33. "Romney vælger Ryan" (Magt & Marked, 2012): 109.
34. "Velfærds-slaveri" (Kurrilds, 2011): 106.
35. "Alle rammes af en formueskat" (Magt & Marked, 2012): 104.

Er Det Radikale Venstre fortsat et "social-liberalt" parti? Det har jeg dd. en ikke helt videnskabelig men dog veldokumenteret kommentar om.

Det ser ikke godt ud for De Konservative i meningsmålingerne.  (Update: Jeg har en klumme om det i Berlingske: "Konservativ dødsspiral".*)  Her er to næsten identiske figurer baseret på knap 200 meningsmålinger fra juli 2011 til nu.  Den første viser et glidende gennemsnit af de seneste to målinger samt en ikke-lineær tendenslinje.


Den anden er mere detaljeret og viser

There have never been more polls and more "predictions" in a US election than in 2012.  So much so of both that we may have reached a point of saturation.

Dagens§ tal:4.-5.11.: Obama: 49,21%; Romney: 48,73% (-0,5%) [N = 7.257. Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen; TIPP]
Tidligere datoer§:

• 3.11.: Obama: 49,00%; Romney: 48,42%% (-0,6%) [N = 3.569.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 2.11.: Obama: 48,50%; Romney: 48,50%% (+0,0%) [N = 2.985.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 1.11.: Obama: 48,00%; Romney: 48,51% (+0,5%) [N = 3.035.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 31.10.: Obama: 47,93%; Romney: 48,54% (+0,6%) [N = 2.793.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 30.10.: Obama: 47,92%; Romney: 49,00% (+1,1%) [N = 2.788.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 29.10.: Obama: 47,46%; Romney: 49,00% (+1,5%) [N = 2.771.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 28.10.: Obama: 46,97%; Romney: 49,99% (+3,0%) [N = 5.459.  Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen]

I have finally written-up a small research note trying to collect together the little model for the explanation of outcomes of US presidential elections that I have played around with for years.  What could be more relevant than do so on the eve of the 2012 election?  At this risk of being proven totally wrong, here is the title and abstract and link to files for download:

Too close to call: Growth and the cost of ruling in US presidential elections, with an application to the 2012 election

The note briefly outlines a new model for the explanation of US presidential elections, founded on (a) recent economic growth and (b) a measure of what may be called “’the cost of ruling”.  The former is based in changes in real disposable income for the period following a mid-term election, while the latter combines factors of incumbency and terms-in-office.  The model is applied to data from the US presidential elections 1932-2008 and has considerable explanatory power for the variation in the incumbent party’s candidate’s share of the two-party vote (R²=0.74).  The model is controlled against a number of other frequent explanations and is found to be quite robust.  When augmented with approval ratings for incumbent presidents, the explanatory power increases to 83 pct. and only incorrectly calls one of the last 15 US presidential elections.  Applied to the 2012 election as a forecasting model the prediction is that President Obama will win 49,6 pct. of

Det er--hvis nogen skulle være i tvivl--igen amerikansk valgår, og derfor en sæson, hvor der er tryk på for mit vedkommende.

På det seneste har jeg blogget

• om nomineringen af Paul Ryan som Republikansk vicepræsidentkandidat
• om hvorvidt denne nominering har betydet noget for Romneys meningsmålinger
• om dårlig dansk research af en dansk TV-station

Jeg har også været forbi Danmarks Radio for at drøfte

• Første debat

Tidsskriftet "Public Choice" (som jeg har fornøjelsen og æren at være en af redaktørerne af) har netop udsendt sit september-nummer, der er et tema-nummer helliget, at det i år er 50 år siden udgivelsen af Nobelprismodtageren James M. Buchanan og Gordon Tullocks banebrydende klassiker "The Calculus of Consent: Logical Foundations of Constitutional Democracy".

Nummeret--der er gæsteredigeret af Viktor Vanberg og Georg Vanberg--indeholder korte artikler af en lang række store navne fra de sidste fem årtiers public choice forskning, bl.a. Buchanan og Tullock selv, økonomer som Peter Bernholz, Dennis Mueller, Charles R. Plott, Robert Sugden, Robert Tollison og Richard Wagner, politologer som Peter Ordeshook, Mike Munger og nyligt afdøde Vincent Ostrom, samt bl.a. filosoffer som Hartmut Kliemt og Loren Lomasky. Disse har alle fået til opgave at give deres egen reflektion i.f.t., hvordan "The Calculus" påvirkede dem og deres forskning.

Jeg er selv med i.f.a. et bidrag med min egen vinkel, "Modeling constitutional choice: Reflections of The Calculus of Consent 50 years on".  En offentligt tilgængelig udgave af manuskriptet kan downloades

I have tried to do a bit of "forecasting" with my model for turn-out at May Day demonstrations (based in my "Public Choice" article "It's the weather, stupid! Individual participation in collective May Day demonstrations").  A simplified model including

• Average of min./max. temperatures (according to DMI's weather forecast, as of Friday, for Tuesday min. 6 degrees Celsius, max. 18 degrees = average 12 degrees)
• Bandwagon (last year's no. of participants = 55,000)
• Colour of government (not a "bourgeois" government, i.e. a dummy = 0)
• Post-Soviet collapse (dummy = 1)

Using these four variables, we get a forecast of 81,782 demonstrators in Copenhagen's Fælledparken (standard error of estimate: 42,000).  Using

I have a new working paper out (in a preliminary version), dealing with "election inversions" in Danish elections/government formations. That is: Do Danish voters get the government(-coalition) a majority wants? One would think so, but I show that there are (at least) two types of voting paradoxes that may manifest themselves and lead to election inversions, where a majority of the voters vote for parties supporting one government, but where the other side wins. I show that

Som jeg tidligere har omtalt, har jeg beskæftiget mig med at teste nogle klassiske modeller af på et originalt dansk emne: Hvad er det, der påvirker, hvor mange der deltager i 1. maj demonstrationer?  Artiklen er nu færdig og udgivet i Public Choice, hvor den vil kunne læses af folk, der har net-adgang via et bibliotek eller et universitet.  Her er sammendraget:

"We investigate the possible explanations for variations in aggregate levels of participation in large-scale political demonstrations. A simple public choice inspired model is applied to data derived from the annual May Day demonstrations of the Danish labor movement and socialist parties taking place in Copenhagen in the period 1980–2011. The most important explanatory variables are variations in the weather conditions and consumer confidence, while political and socio-economic conditions exhibit no robust effects. As such accidental or non-political factors may be much more important for collective political action than usually acknowledged and possibly make changes in aggregate levels of political support seem erratic and unpredictable."

En mere "populær" version optrådte for to år siden som kronik i Berlingske. På min gamle blog har redacteuren, den gode Christian Bjørnskov, været så flink at give den et par venlige ord med.

Med tirsdagens caucus-valg i Iowa er 2012's amerikanske præsidentvalgkamp for alvor, formelt skudt i gang.  Jeg var i den forbindelse en tur forbi DR's Deadline 22.30 for at drøfte de Republikanske kandidater, der måske får chancen til at dyste med Barack Obama.  Jeg har også haft lejlighed til at "kloge" mig om Republikanernes "mangel" på en Reagan (JP), det mulige udfald (JP) og det faktiske udfald i Iowa et par gange (Ritzau, JP).  En lille blog-kommentar til en blog-post af Berlingskes USA-korrespondent David Trads om præsidentvalgets vigtighed har også affødt dialog om,