Jeg præsenterede i dag ved et morgenmøde i CEPOS en udvidet version af nedennævnte sammenligning af, hvordan meningsmålingerne m.v. klarede sig i.f.m. FV15.  Mine PowerPoint-dias med tal & kommentarer kan ses/downloades her.

Hvordan klarede meningsmålingsfirmaerne sig i forbindelse med FV15?  I løbet af valgaftenen blev der på de sociale medier skældt meget ud på dem, mens prognoserne rullede, men hvordan gik det egentlig i praksis, da stemmerne var talt op?  Og hvordan gik det med de medier og forskere, der--som jeg selv--forsøgte sig med at "aggregere" meningsmålingerne til mere "udglattede" resultater?

Her kommer en hurtig opsummering, ordnet fra dem, der målt via "bruttofejl" i forhold til det faktiske valgresultat, var tættest på dette:
Nettofejl (rundet af), ordnet fra færrest til flest:

• Gallup, sidste måling: 3,6%
• Megafon, sidste måling: 3,9%
• Voxmeter,

Aldrig er der blevet fremstillet så mange meningsmålinger ved et dansk folketingsvalg som ved dette, FV15.  Nogle dage er der kommet hele syv nye, nationale målinger.  Aldrig før har der været så mange forskere og "kommentatorer" til at drøfte og udlægge dem.  Også ofte langt ud over, hvad der har været belæg for.

De senere år er der også kommet flere "konkurrerende" aggregeringer af målinger: Først Søren Risbjerg Thomsen på Altinget.dk; siden forsøgsvis undertegnede her på stedet og tidligere på Punditokraterne.dk; dernæst fra 2011 Berlingske Barometer; og senest under denne valgkamp fra fire dygtige, yngre forskere på min arbejdsplads, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet (Jens Olav Dahlgaard, Frederik Hjorth, Martin Vinæs Larsen, Asmus Leth Olsen).  Alle med lidt forskellige udvalg af målinger, og lidt forskellige "teknikker".

Jeg har sådan set ikke meget yderligere at bidrage med, men har nu ved et par valg forsøgt mig med en "median-model", hvor jeg i stedet for at tage et gennemsnit (simpelt eller vægtet på den ene eller anden måde) tager medianen af de (syv) seneste målinger.  Det er der forskellige grunde til, men kort fortalt viser erfaringerne fra flere lande, at man på den måde synes at få frasorteret "outlier"-enkeltmålinger, der trækker gennemsnittet for meget den ene eller anden vej.

Her kommer så lidt på den baggrund.

Det overordnede billede af valgkampen ser omtrent sådan ud: På valgdagen ser de to "blokke" ud til at stå stort set lige--efter først en solid føring fra "blå blok", dernæst en svag føring til først "rød blok" og derefter ditto til "blå blok" igen.


Min "median-model" (baseret på syv seneste målinger fra forskellige institutter) giver i stemmeandele pr. dd. 50,1% "blå" og 48,5% "røde" (og altså 1,4% "andre").  Det er