De forfærdelige terroranslag i Paris og København i januar og februar i år har--desværre--givet mig grund til at "genbesøge" et emne, som jeg i sin tid skrev min ph.d. afhandling om, nemlig politisk vold og oprør, herunder revolutioner, opstande og terrorisme, og siden hen har berørt i andre arbejder.

Min afhandling, "Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion" (1996, forsvaret 1997, her anmeldt i Public Choice)--som endte med at hænge mig langt ud af halsen--var et forsøg på at reformulere en rational choice-teori om politiske aktiviteter kendetegnede ved at være ulovlige, ofte voldelige, og havende en "kollektiv gode"-natur.  Studiet, der primært var teoretisk i karakter, forkuserede på betydningen af ideologi og "politiske iværksættere".

Jeg vendte sidenhen, sammen med Robert Klemmensen (SDU) og Mogens K. Justesen (CBS), tilbage til emnet terrorisme mere snævert i en artikel, "The Political Economy of Freedom, Democracy and Transnational Terrorism" (2006), til et temanummer om terrorisme.  Paperet, der (i al ubeskedenhed) siden er blevet dét mest citerede danske studie om terrorisme og et af de mest citerede internationalt af slagsen, havde dette sammendrag:

"We conduct an empirical analysis of data relating measures of economic and political freedom to the occurrence of transnational terrorism 1996–2002. We use binary logistical regression models

Politiken kan dd. fortælle på baggrund af en surveyundersøgelse blandt yngre danskere, at de adspurgte som helhed betragtet generelt ikke forstår så meget af økonomiske forhold.  Og det er endog når man spørger dem om deres privatøkonomi.

Der er desværre grund til at tro, at vælgerne ikke er klogere, når det gælder politik og andre samfundsforhold.  Tværtimod er deres viden ofte langt fra de fakta, de forsøger at tage stilling til.  Det har jeg fornylig haft to klummer om, nemlig