[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Arzachel (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Arzachel

Arzachelkrateret set fra Apollo 16, set mod syd
Karakteristika
Bredde
Længde
18° 12’  0’’ S
  1° 54’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 96 km [1][2]
Dybde 3,6 km [3][4]

Colængde ved solopgang

3° [4]
Opkaldt efter al-Zarqali [2][5][3]
Fra periode Nedre Imbrian [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Arzachel
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Arzachel er et forholdsvis ungt nedslagskraterMånen. Det ligger i højlandet i det sydligt-centrale område på Månens forside, tæt på nulmeridianen (centrum for Månens forside). Det er opkaldt efter den arabiske matematiker og astronom al-Zarqali (1028-1087).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.

Krateret ligger syd for Alphonsuskrateret, og sammen med Ptolemaeuskrateret længere mod nord danner disse tre en iøjnefaldende linje af kraterer øst for Mare Nubium. Det mindre Alpetragiuskrater ligger mod nordvest, og Thebitkrateret ligger i sydvestlig retning langs kanten af maret. Et rillesystem ved navn Rimae Arzachel strækker sig fra den nordlige væg til den sydøstlige rand.[8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Arzachel har bemærkelsesværdig klar struktur og er derfor et favoritkrater at betragte i teleskop for viderekomne amatørastronomer. Randen viser kun få tegn på nedslidning og har detaljerede terrasser på den indre side, især ved den lidt højere østlige rand. Der er en ru ydre vold, som slutter sig til den højderyg, som strækker sig fra den nordlige rand til den sydlige rand af Alphonsuskrateret.

Den forrevne centrale top i Arzachel er fremtrædende og rejser sig 1,5 km over kraterbunden lidt forskudt i vestlig retning med en buet kurve fra syd til nord-nordøst. Kraterbunden er ret flad, bortset fra nogle uregelmæssigheder i kraterets sydvestlige kvadrant. Et lille krater ligger fremtrædende i bunden øst for den centrale top, med et par småkrater liggende tæt ved.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Arzachelkrateret har følgende satellitkratere:

Arzachel Længde Bredde Diameter
A 18,0° S 1,5° V 10 km
B 17,0° S 2,9° V 8 km
C 17,4° S 3,7° V 6 km
D 20,2° S 2,1° V 8 km
H 18,7° S 2,0° V 5 km
K 18,3° S 1,6° V 4 km
L 20,0° S 0,1° Ø 8 km
M 20,6° S 0,9° V 3 km
N 20,4° S 2,2° V 3 km
T 17,7° S 1,3° V 3 km
Y 18,2° S 4,3° V 4 km


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Arzachel på Wikien The Moon Arkiveret 9. oktober 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Arzachel

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Arzachel"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)