Arzachel (månekrater)
Månekrater | ||
---|---|---|
Arzachel | ||
Arzachelkrateret set fra Apollo 16, set mod syd
| ||
Karakteristika | ||
Bredde Længde |
[1][2] | |
Diameter | 96 km [1][2] | |
Dybde | 3,6 km [3][4] | |
3° [4] | ||
Opkaldt efter | al-Zarqali [2][5][3] | |
Fra periode | Nedre Imbrian [4][6] | |
Kraterets placering | ||
| ||
Månen - Selenografi - ( ) | ||
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
|
Arzachel er et forholdsvis ungt nedslagskrater på Månen. Det ligger i højlandet i det sydligt-centrale område på Månens forside, tæt på nulmeridianen (centrum for Månens forside). Det er opkaldt efter den arabiske matematiker og astronom al-Zarqali (1028-1087).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]
Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.
Omgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Krateret ligger syd for Alphonsuskrateret, og sammen med Ptolemaeuskrateret længere mod nord danner disse tre en iøjnefaldende linje af kraterer øst for Mare Nubium. Det mindre Alpetragiuskrater ligger mod nordvest, og Thebitkrateret ligger i sydvestlig retning langs kanten af maret. Et rillesystem ved navn Rimae Arzachel strækker sig fra den nordlige væg til den sydøstlige rand.[8]
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Arzachel har bemærkelsesværdig klar struktur og er derfor et favoritkrater at betragte i teleskop for viderekomne amatørastronomer. Randen viser kun få tegn på nedslidning og har detaljerede terrasser på den indre side, især ved den lidt højere østlige rand. Der er en ru ydre vold, som slutter sig til den højderyg, som strækker sig fra den nordlige rand til den sydlige rand af Alphonsuskrateret.
Den forrevne centrale top i Arzachel er fremtrædende og rejser sig 1,5 km over kraterbunden lidt forskudt i vestlig retning med en buet kurve fra syd til nord-nordøst. Kraterbunden er ret flad, bortset fra nogle uregelmæssigheder i kraterets sydvestlige kvadrant. Et lille krater ligger fremtrædende i bunden øst for den centrale top, med et par småkrater liggende tæt ved.
Satellitkratere
[redigér | rediger kildetekst]De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Arzachelkrateret har følgende satellitkratere:
Arzachel | Længde | Bredde | Diameter |
---|---|---|---|
A | 18,0° S | 1,5° V | 10 km |
B | 17,0° S | 2,9° V | 8 km |
C | 17,4° S | 3,7° V | 6 km |
D | 20,2° S | 2,1° V | 8 km |
H | 18,7° S | 2,0° V | 5 km |
K | 18,3° S | 1,6° V | 4 km |
L | 20,0° S | 0,1° Ø | 8 km |
M | 20,6° S | 0,9° V | 3 km |
N | 20,4° S | 2,2° V | 3 km |
T | 17,7° S | 1,3° V | 3 km |
Y | 18,2° S | 4,3° V | 4 km |
Måneatlas
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Månekratere – Liste over kratere på Månen
- Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
[redigér | rediger kildetekst]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
- ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
- ^ a b Arzachel på Wikien The Moon Arkiveret 9. oktober 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
- ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
- ^
(engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). - ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
- USAs geologiske undersøgelser : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - History of Planetary Nomenclature". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey.. (engelsk)
- Mario Tessier (1998). "La cartographie lunaire: des origines au XXeme siècle (Månens kartografi: Fra begyndelsen til 20. århundrede)". Nox Oculis. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 21. marts 2009.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp) (fransk)|author=
- ^ Lpi-måneatlas
- ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk) - ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
- ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Arzachel
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
- Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
- Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
- Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
- Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
- Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
- En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
- "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).
- Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Arzachel på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
- 2) Generel information om overfladedannelser på Månen
- Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).
- NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)
- Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)
- Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
- Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
- Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
- McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
- Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
- Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
- Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
- Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
- Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
- Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
- Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.