Alphonsus (månekrater)

Månekrater
Alphonsus
Det store Alphonsuskrater i højre side af billedet. NASA foto.
Karakteristika
Bredde Længde	13° 24’  0’’ S   2° 48’  0’’ V [1][2]
Diameter	119 km [1][2]
Dybde	2,7 km [3][4]
Colængde ved solopgang	4° [4]
Opkaldt efter	Alfonso 10. [2][5][3]
Fra periode	Nectarian [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Alphonsus
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ( v d r )
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Alphonsus er et gammelt nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i den østlige udkant af Mare Nubium, og det er opkaldt efter kong Alfonso 10. af Castilien (1221 – 1284).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.^[2][5][7]

Alphonsuskrateret var et de primære landingssteder, som var i betragtning til både Apollo 16 og Apollo 17 missionerne. Ranger 9-sonden slog ned i Alphonsuskrateret i kort afstand i retning nordøst fra den centrale top.

Krateret ligger i månens højland i den østlige ende af Mare Nubium, vest for Imbrian-højlandet og det rækker en smule ind over Ptolemaeuskrateret mod nord. Mod nordvest ligger det mindre Alpetragiuskrater.^[8]

Overfladen er opbrudt og irregulær langs grænsen til Ptolemaeus. De ydre vægge er let forvredne og udviser en noget hexagonal form.

Et lavt system af højderygge, dannet af aflejrede udkastninger krydser kraterbunden og indbefatter den stejle centrale top, som har betegnelsen Alpha (α) Alphonsus. Denne pyramideformede dannelse rejser sig til en højde på 1,5 km over den indre overflade. Dens oprindelse er ikke vulkansk, men den består snarere af anorthosit ligesom månens højlande i øvrigt.

Kraterbunden er delt af et udbredt system af riller og indeholder selv tre mindre kratere, som er omgivet af en symmetrisk, mørkere ring. Disse kratere har fom som vulkankegler og nogle mener derfor også, at de har vulkansk oprindelse, mens andre mener, at de er skabt af nedslag, som har gravet underliggende maremateriale frem over det lettere regolitlag.

Harold Urey sagde om et Ranger 9-nærbillede af Alphonsus:

„

Bunden er dækket af mange kratere af varierende størrelse, nogle skarpe og derfor nye, andre mindre tydelige og delvis opfyldt af findelt materiale. Væggene har færre kratere, og det betyder sandsynligvis, at sammenskridninger af væggen har fyldt dem op. Spalter er tydelige, og der er beviser på skred. Det større krater nær toppen er uden tvivl opstået ved nedslag. Tre kratere er omgivet af mørke ringe og dannedes ved udbrud fra Månens indre. Visse bjertoppe er ekstraordinært lyse og skarpe.

“

Alphonsus er et af de steder, hvor der er bemærket transiente månefænomener, idet skyer med rød glød er rapporteret kommende ud af krateret. Den 26. oktober 1956 observerede astronomen Dinsmore Alter nogle utydeligheder i rillerne i bunden af Alphonsus på nogle fotografier, han optog i ultraviolet lys. De samme udtværinger fandtes ikke på de infrarøde fotografier, han tog samtidig. Få professionelle astronomer har dog fundet disse tegn på vulkansk aktivitet på månen overbevisende.

En astronom, hvis interesse vaktes af Alters observationer, var Nikolai A. Kozyrev fra Sovjetunionen. I 1958 observede han dannelsen af en tågeagtig sky inden i Alphonsuskrateret. Områdets spektrum var blevet målt på dette tidspunkt og udviste tegn på kulstof, muligvis C₂ gas. Han anså dette for at være resultatet af vulkansk eller tilsvarende aktivitet, men der er ikke fundet beviser for fænomenet ved månemissioner, og udledningsresultaterne er blevet blevet bekræftet.

Fem små kratere i den nordøstlige del af Alphonsus' indre kraterbund er blevet navngivet af IAU. Det drejer sig om følgende:

Krater	Selenografiske koordinater	Diameter	Navngivet efter
Chang-Ngo	12°42′S 2°06′V / 12.7°S 2.1°V / -12.7; -2.1 (Chang-Ngo)	3 km	Kinesisk pigenavn sup>1
José	12°42′S 1°36′V / 12.7°S 1.6°V / -12.7; -1.6 (José)	2 km	Spansk drengenavn
Monira	12°36′S 1°42′V / 12.6°S 1.7°V / -12.6; -1.7 (Monira)	2 km	Arabisk pigenavn
Ravi	12°30′S 1°54′V / 12.5°S 1.9°V / -12.5; -1.9 (Ravi)	2,5 km	Indisk drengenavn
Soraya	12°54′S 1°36′V / 12.9°S 1.6°V / -12.9; -1.6 (Soraya)	2 km	Persisk pigenavn

1. Se også Chang'e, den kinesiske gudinde.

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.^[9][10][11] Alphonsuskrateret har følgende satellitkratere:

Alphonsus	Bredde	Længde	Diameter
A	14,° S	2,3° V	4 km
B	13,2° S	0,2° V	24 km
C	14,4° S	4,8° V	4 km
D	15,1° S	0,8° V	23 km
G	12,3° S	3,3° V	4 km
H	15,6° S	0,5° V	8 km
J	15,1° S	2,5° V	8 km
K	12,5° S	0,1° V	20 km
L	12,0° S	3,7° V	4 km
R	14,4° S	1,9° V	3 km
X	15,0° S	4,4° V	5 km
Y	14,7° S	1,8° V	3 km

• Billeder af Alphonsuskrateret i LPI-måneatlasset

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

• v
• d
• r

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Alphonsus

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Alphonsus på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

• v
• d
• r

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.