DK150813B - Process for preparing stabilized insulin solutions - Google Patents
Process for preparing stabilized insulin solutions Download PDFInfo
- Publication number
- DK150813B DK150813B DK42483A DK42483A DK150813B DK 150813 B DK150813 B DK 150813B DK 42483 A DK42483 A DK 42483A DK 42483 A DK42483 A DK 42483A DK 150813 B DK150813 B DK 150813B
- Authority
- DK
- Denmark
- Prior art keywords
- insulin
- zinc
- hexamer
- solution
- content
- Prior art date
Links
Landscapes
- Medicines That Contain Protein Lipid Enzymes And Other Medicines (AREA)
- Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
Description
i 150813in 150813
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af stabiliserede insulinopløsninger, der er 5 specielt tilpasset til anvendelse i pumpeudstyr til kontinuerlig insulinindgift.The present invention relates to a process for the preparation of stabilized insulin solutions specially adapted for use in continuous insulin delivery pump equipment.
Der har i de senere år været ydet en stadig stigende indsats med henblik på udviklingen af bærebare eller implanterbare systemer til kontinuerlig infusion af insulin. 10 Hovedformålet med disse bestræbelser har været at give dia-betespatienten mulighed for at administrere insulin på en måde, som er lettere at tilpasse til de døgnmæssige variationer i patientens fysiologiske insulinbehov, end det har været muligt ved konventionel behandling med insulin.In recent years, there has been an ever increasing effort to develop portable or implantable systems for continuous infusion of insulin. The main purpose of these efforts has been to allow the diabetic patient to administer insulin in a way that is easier to adapt to the diurnal variations in the patient's physiological insulin requirements than has been possible with conventional insulin therapy.
15 Den mekaniske del af en anordning til kontinuerlig insulinindgift omfatter i det væsentlige sådanne elementer som et insulinreservoir, et pumpesystem og et katheter tilpasset efter den valgte administrationsmetode, som sædvanligvis er subkutan, intravenøs eller intraperitoneal.The mechanical portion of a continuous insulin delivery device comprises substantially such elements as an insulin reservoir, pump system, and catheter adapted to the chosen method of administration, which is usually subcutaneous, intravenous or intraperitoneal.
20 Pumpesystemet kan være automatisk aktiverbart og kan også forsynes med en yderligere manuel regulering af indgiften af insulin, når der er et særligt behov herfor.The pump system may be automatically activatable and may also be provided with a further manual control of the administration of insulin when there is a special need for it.
Hvis insulinopløsningen tilføres fra en sprøjte, vil denne også sædvanligvis fungere som insulinreservoir.If the insulin solution is supplied from a syringe, it will also usually act as an insulin reservoir.
25 Anordninger af sprøjtetypen bæres sædvanligvis udenpå kroppen. Der er imidlertid også blevet udviklet betydelig mere komplicerede systemer, i hvilke hele den mekaniske enhed er konstrueret med henblik på implantering, sædvanligvis subkutant. Insulinreservoiret vil sædvanligvis være tilpasset til 30 perkutan genopfyldning.Spray-type devices are usually worn outside the body. However, much more complicated systems have also been developed in which the entire mechanical unit is designed for implantation, usually subcutaneously. The insulin reservoir will usually be adapted for 30 percutaneous replenishment.
Insulinets tilbøjelighed til udfældning i kommercielt tilgængelige opløsninger, hvorved både de mekaniske dele og infusionskatheteret tilstoppes, har vist sig at udgøre en væsentlig hindring for videreudvikling og klinisk 35 anvendelse af pumpeudstyr til kontinuerlig infusion. Herudover bestræber man sig af nærliggende grunde på at udvikle stadig mindre typer af insulinpumper. Derved opstår der et 2 150813 behov for mere koncentrerede insulinopløsninger end de, der hidtil har været tilgængelige, hvilket formentlig yderligere medvirker til at forværre de ovennævnte problemer.The insulin's propensity to precipitate in commercially available solutions, clogging both the mechanical parts and the infusion catheter, has been found to be a major obstacle to the further development and clinical use of continuous infusion pumping equipment. In addition, efforts are being made to develop ever smaller types of insulin pumps for obvious reasons. Thereby, there is a need for more concentrated insulin solutions than those previously available, which probably further contributes to aggravating the above problems.
Det antages almindeligvis, at forklaringen på 5 udfældningsfænomenet skal søges i insulinets tendens til at danne uopløselige fibriller, især hvis insulinopløsninger anvendes ved højere temperaturer i længere tid. Visse kendsgerninger tyder også på, at enhver art af bevægelse af eller i opløsningen, herunder f.eks. den turbulens, der induceres 10 ved opløsningens passage gennem et lille tværsnit eller en snæver åbning, bevirker insulinfibrillering. Det er indlysende, at insulinopløsninger udsættes for de fleste af eller alle sådanne påvirkninger i enhver form for insulinpumpeud-styr. De kendte insulinpræparaters generelle mangler i så 15 henseende er fyldestgørende dokumenteret i litteraturen, f.eks. i en publiceret oversigtsartikel af W.D. Lougheed et al. (Diabetologia vol. 19 (1980), s. 1 - 9).It is generally believed that the explanation for the precipitation phenomenon should be sought in the insulin's tendency to form insoluble fibrils, especially if insulin solutions are used at higher temperatures for a longer period. Certain facts also suggest that any kind of movement of or in the solution, including e.g. the turbulence induced by the passage of the solution through a small cross-section or narrow opening causes insulin fibrillation. It is obvious that insulin solutions are exposed to most or all such effects in any type of insulin pump equipment. The general deficiencies of the known insulin preparations in this respect are adequately documented in the literature, e.g. in a published review article by W.D. Lougheed et al. (Diabetologia vol. 19 (1980), pp. 1 - 9).
For at løse dette problem har det været foreslået at anvende sure insulinopløsninger, der indeholder glutamin-20 syre eller asparaginsyre, se Diabetes 3£, (1981), 83, eller neutrale insulinpræparater, der indeholder en sukkerart, såsom glucose (D.S. Schade et al.: Satelite-Symposium to 16th European Association for the Study of Diabetes-Meeting, Greece, 22. - 23. sept., 1980, side 107). Det er yderligere 25 blevet foreslået at anvende et ikke-ionisk overfladeaktivt middel (H. Thurow: Tysk offentliggørelsesskrift nr.To solve this problem, it has been proposed to use acidic insulin solutions containing glutamic acid or aspartic acid, see Diabetes 3, (1981), 83, or neutral insulin preparations containing a sugar such as glucose (DS Schade et al : Satelite Symposium to the 16th European Association for the Study of Diabetes-Meeting, Greece, September 22-23, 1980, page 107). A further 25 have been proposed to use a nonionic surfactant (H. Thurow: German Publication no.
29 52 119).29 52 119).
Insulin er imidlertid kemisk ustabil i syre selv under legemstemperatur, og kan reversibelt eller irreversi-30 belt reagere med kulhydrater, jfr. J. Brange and S. Havelund, "Properties of Insulin in Solution", in Artificial Systems for Insulin Delivery, Assisi 20. - 23. september, 1981, Editors: P. Brunetti et al. Raven Press, 1983. Endvidere må ovenfor nævnte ikke fysiologiske, overfladeaktive 35 middel betragtes som uønsket i lægemidler til parenteral anvendelse.However, insulin is chemically unstable in acid even under body temperature, and can react reversibly or irreversibly with carbohydrates, cf. J. Brange and S. Havelund, "Properties of Insulin in Solution", in Artificial Systems for Insulin Delivery, Assisi September 20-23, 1981, Editors: P. Brunetti et al. Raven Press, 1983. Furthermore, the aforementioned non-physiological surfactant must be considered undesirable in drugs for parenteral use.
3 1508133 150813
Den foreliggende opfindelse afhjælper de ovenfor nævnte ulemper og vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af insulinopløsninger, i hvilke insulinet i sammenligning med konventionelle insulinpræparater udviser en væsentlig 5 formindsket tilbøjelighed til udfældning under de betingelser, der hersker i insulinpumpeudstyr.The present invention alleviates the above-mentioned drawbacks and relates to a method of preparing insulin solutions in which the insulin, in comparison with conventional insulin preparations, exhibits a substantially reduced propensity for precipitation under the conditions prevailing in insulin pumping equipment.
Opfindelsen er baseret på den overraskende erkendelse, at zinkioner i visse koncentrationer udøver en høj stabiliserende effekt på neutrale insulinopløsniner.The invention is based on the surprising realization that zinc ions at certain concentrations exert a high stabilizing effect on neutral insulin solutions.
10 Zink er blevet anvendt i årevis som krystallisati onsfremmende metal ved fremstillingen af insulinkrystaller. Insulinkrystaller anvendt til fremstilling af neutrale insulinopløsninger indeholder derfor sædvanligvis zink, jfr. f.eks. britisk patentskrift nr. 840.870, der svarer til 15 dansk patentskrift nr. 95007, og dansk patentskrift nr. 116.527.10 Zinc has been used for years as crystallization-promoting metal in the manufacture of insulin crystals. Insulin crystals used to prepare neutral insulin solutions therefore usually contain zinc, cf. eg. British Patent No. 840,870 corresponding to 15 Danish Patent No. 95007 and Danish Patent No. 116,527.
Det fremgår imidlertid af det ovennævnte danske patentskrift nr. 95007, at insulinopløsningen bør have et indhold af zinkioner til rådighed for insulin på mindre end -3However, it is clear from the above-mentioned Danish patent no. 95007 that the insulin solution should have a content of zinc ions available for insulin of less than -3
20 13 x A x 10 milli-ækvivalenter zinkioner pr. liter, hvor A20 13 x A x 10 milli equivalents of zinc ions per liter, where A
angiver antallet af internationale insulinenheder pr. ml, svarende til et indhold af zinkioner på mindre end ca. 1 vægt% (beregnet på basis af tørinsulinkrystaller).indicates the number of international insulin units per day. ml, corresponding to a content of zinc ions of less than approx. 1% by weight (calculated on the basis of dry insulin crystals).
I nærværelse af forbindelser, der danner letoplø-25 selige forbindelser eller kompleksforbindelser med zink, kan præparaterne indeholde betydeligt mere zink, hvis blot mængden af zinkioner til rådighed for insulinet, og følgelig ikke bundet af sådanne forbindelser, ikke overstiger den ovennævnte øvre grænse.In the presence of compounds which form readily soluble or complex compounds with zinc, the compositions may contain significantly more zinc if only the amount of zinc ions available to the insulin, and consequently not bound by such compounds, does not exceed the above upper limit.
30 Hvis indholdet af zinkioner til rådighed for insu lin overstiger den ovennævnte øvre grænse på ca. 1 vægtpro- 2+ cent, svarende til ca. 5 Zn /hexamer insulin, udfælder zinkinsulinkomplekser fra opløsningen.If the content of zinc ions available for insulin exceeds the above upper limit of approx. 1 weight percent 2+ cents, corresponding to approx. 5 Zn / hexamer insulin, zinc-insulin complexes precipitate from the solution.
Da langt den overvejende del af insulin i neutrale 35 opløsninger forekommer som insulinhexamere, er det i nærværende beskrivelse valgt at udtrykke zinkmængden pr. 6 molekyler monomer insulin. Det er uden betydning for denne 4 150813 beregningsmetode, om der er mere eller mindre mængder af andre associeringsformer af insulin til stede, såsom dimere 2+ eller hexamere. Sammenhængen mellem zink /hexamer insulin og % zink fremgår af følgende ligning: 5 „2+,, . , . % zink x MW. x 6Since the vast majority of insulin in neutral solutions occurs as insulin hexamers, it is selected in this specification to express the amount of zinc per day. 6 molecules of monomeric insulin. It is of no consequence for this calculation method whether more or less amounts of other forms of insulin are present, such as dimers 2+ or hexamers. The relationship between zinc / hexamer insulin and% zinc is shown in the following equation: 5 „2+ ,,. ,. % zinc x MW. x 6
Zn /hexamer insulin = _ ms_ MW x 100 hvor MW står for molekylvægt1? 10 For at sikre sig, at en udfældning af zinkinsulin- komplekser undgås, har zinkinsulinindholdet i kommercielle insulinpræparater altid været holdt et godt stykke under den ovennævnte øvre grænse, og en undersøgelse af alle af ansøgerne kendte, kommercielle, neutrale insulinpræparater har 15 vist, at zinkionkoncentrationen i kendte præparater er ca. 2 - 3,5 Zn /hexamer insulin. Også de i ovennævnte danske patentskrift nr. 95007 fremstillede præparater har et zinkindhold væsentligt under den øvre grænse for udfældning af zink-insulinkomplekser, idet det højeste indhold af zink er 20 på 0,7% zink baseret på tørstofinsulin, hvilket svarer til 2+ ca. 3,7 Zn /hexamer.Zn / hexamer insulin = _ ms_ MW x 100 where MW stands for molecular weight1? 10 To ensure that a precipitation of zinc-insulin complexes is avoided, the zinc insulin content of commercial insulin preparations has always been well below the upper limit mentioned above, and a study of all known, commercial, neutral insulin preparations by applicants has shown that The zinc ion concentration in known compositions is approx. 2 - 3.5 Zn / hexamer insulin. Also, the compositions prepared in the above-mentioned Danish Patent No. 95007 have a zinc content substantially below the upper limit for precipitation of zinc-insulin complexes, the highest content of zinc being 20 of 0.7% zinc based on dry matter insulin, which corresponds to 2+ approx. . 3.7 Zn / hexamer.
Det fremgår imidlertid af fig. 1, at insulinpræparater med et zinkionindhold på 2 og endog op til 4 2+However, it can be seen from FIG. 1, that insulin preparations having a zinc ion content of 2 and even up to 4 2+
Zn /hexamer insulin er ustabile under betingelser, der 25 efterligner forholdene for en kontinuerlig insulinindgift, fordi insulin udfælder i løbet af få dage. De i ovennævnte danske patentskrift nr. 95007 beskrevne insulinpræparater er derfor uegnede til kontinuerlig indgift, da de ligger inden for det ustabile område i fig. 1. Dette er yderligere 30 bekræftet ved forsøg, hvor det af ansøgerne er påvist, at et præparat fremstillet som beskrevet i eksempel 2 i dansk patentskrift nr. 95007 og indeholdende 0,7% zink har en stabilitetsfaktor på kun 2,5, hvilket betyder, at præparatet er for ustabilt til at kunne anvendes til kontinuerlig 35 indgift.Zn / hexamer insulin is unstable under conditions that mimic conditions of continuous insulin administration because insulin precipitates within a few days. Therefore, the insulin compositions described in the above-mentioned Danish Patent No. 95007 are unsuitable for continuous administration as they are within the unstable range of FIG. This is further confirmed by experiments in which the applicants have shown that a preparation prepared as described in Example 2 of Danish Patent No. 95007 and containing 0.7% zinc has a stability factor of only 2.5, which means that the preparation is too unstable to be used for continuous administration.
Det er derfor en overraskende erkendelse, at en forøgelse af zinkioner til visse specifikke koncentrationer 5 150813 netop under den øvre grænse for zinkinsulinudfældning på ca. 5 Zn /hexamer insulin udøver en stabiliserende effekt på insulinopløsninger under de ovenfor beskrevne betingelser for kontinuerlig insulinindgift.Therefore, it is a surprising realization that an increase of zinc ions to certain specific concentrations is just below the upper limit of zinc insulin precipitation of approx. Zn / hexamer insulin exerts a stabilizing effect on insulin solutions under the conditions described above for continuous insulin administration.
5 Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en insulinopløsning med en pH-værdi mellem ca. 7 og ca. 8, egnet til anvendelse ved kontinuerlig insulinindgift ved at være fysisk stabil under betingelser for en sådan indgift, og eventuelt omfattende et konserve-10 ringsmiddel, et middel, der gør opløsningen isotonisk, en puffer og et kompleksdannende middel, og denne fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der i nævnte insulinopløsning inkorporeres et i det væsentlige ioniseret zinksalt i en koncentration svarende til et indhold af zinkioner til rådighed 15 for insulin på mere end 4 Zn /hexamer insulin, men under grænsen for udfældning af zink-insulinkomplekser.The present invention relates to a process for preparing an insulin solution having a pH between about 7 and ca. 8, suitable for use in continuous insulin administration by being physically stable under conditions of such administration, and optionally comprising a preservative, an isotonic solution, a buffer and a complexing agent, and this method is characterized by For example, in said insulin solution, a substantially ionized zinc salt is incorporated in a concentration corresponding to a content of zinc ions available for insulin of more than 4 Zn / hexamer insulin but below the limit of precipitation of zinc-insulin complexes.
Med udtrykket "zinkioner til rådighed for insulin" skal der forstås zinkioner, der ikke er bundet til andre forbindelser, som danner kompleksforbindelser med zink, 20 f.eks. citrat, glycin eller phosphat.By the term "zinc ions available for insulin" is meant zinc ions which are not bound to other compounds which form complex compounds with zinc, e.g. citrate, glycine or phosphate.
Den øvre grænse for zinkionindholdet er den mængde zink, der bevirker udfældning af zinkinsulinkomplekser, 2+ d.v.s. ca. 5 Zn /hexamer insulin, som nævnt ovenfor.The upper limit of the zinc ion content is the amount of zinc causing precipitation of zinc insulin complexes, 2+ i.e. ca. 5 Zn / hexamer insulin, as mentioned above.
Ifølge en foretrukket udførelsesform for den fore-25 liggende opfindelse overstiger indholdet af zinkioner til rådighed for insulin ikke 4,8 Zn /hexamer insulin, og indholdet af zinkioner til rådighed for insulin ligger for-trinsvis i området fra ca. 4,2 - ca. 4,5 Zn /hexamer insulin.According to a preferred embodiment of the present invention, the content of zinc ions available for insulin does not exceed 4.8 Zn / hexamer insulin, and the content of zinc ions available for insulin preferably ranges from about 1 to about 5 inches. 4.2 - approx. 4.5 Zn / hexamer insulin.
30 Foretrukne zinksalte er zinkacetat og zinkchlorid.Preferred zinc salts are zinc acetate and zinc chloride.
Ifølge en yderligere foretrukket udførelsesform for opfindelsen anvendes der fenol som konserveringsmiddel og glycerol som middel til at gøre opløsningen isotonisk.According to a further preferred embodiment of the invention, phenol is used as a preservative and glycerol as an agent to render the solution isotonic.
Som nævnt tidligere refererer indholdet af zink 35 til zinkioner, der er til rådighed for insulin. I nærværelse af zinkkompleksdannende midler bindes noget af zinken til det kompleksdannende middel. Da imidlertid indholdet af 6 150813 zinkioner, der er til rådighed for insulin, stadig skal være over 4 Zn /hexamer insulin, må der tilsættes mere zink. Det totale indhold af zink i insulinpræparater, der omfatter et zinkkompleksdannende middel, ligger derfor mere eller mindre 5 over de ovenfor nævnte grænser afhængig af mængden af det anvendte kompleksdannende middel og dettes komplekskonstant.As mentioned earlier, the content of zinc 35 refers to zinc ions available for insulin. In the presence of zinc complexing agents, some of the zinc is bound to the complexing agent. However, since the content of 6 150 813 zinc ions available for insulin must still be above 4 Zn / hexamer insulin, more zinc must be added. The total content of zinc in insulin preparations comprising a zinc complexing agent is therefore more or less above the limits mentioned above, depending on the amount of complexing agent used and its complex constant.
Det foretrækkes ofte af anvende et zinkkompleksdannende middel, hvorved der sikres et større operabelt område for det totale zinkindhold baseret på insulinindhol-10 det. Hvis f.eks. noget af det udstyr, der anvendes til reservoir, pumpesystem, slanger etc., binder eller frigør zink, vil tilstedeværelsen af et zinkkompleksdannende middel sikre, at indholdet af zinkioner til rådighed for insulin vil ligge indenfor området ifølge den foreliggende opfindel-15 se.It is often preferred to use a zinc complexing agent, thereby ensuring a greater operable range for the total zinc content based on the insulin content. For example, any of the equipment used for reservoir, pump system, hoses, etc., binds or releases zinc, the presence of a zinc complexing agent will ensure that the content of zinc ions available for insulin will be within the scope of the present invention.
Når insulinopløsningen indeholder et zinkkompleksdannende middel har det vist sig, at opløsningen for at være fysisk stabil under betingelserne for en kontinuerlig insulinindgift skal udvise et totalt zinkionindhold på mindst 5 2+ 20 Zn /hexamer insulin, og i en foretrukket udførelsesform for den foreliggende opfindelse, indstilles det totale zinkind- 2+ hold til mindst 6 Zn /hexamer insulin.When the insulin solution contains a zinc complexing agent, it has been found that the solution to be physically stable under the conditions of continuous insulin administration must exhibit a total zinc ion content of at least 5 2+ 20 Zn / hexamer insulin, and in a preferred embodiment of the present invention. set the total zinc content 2+ content to at least 6 Zn / hexamer insulin.
De zinkkompleksdannende midler, der anvendes i de hidtil ukendte insulinopløsninger, bør være opløselige og 25 fysiologisk akceptable.The zinc complexing agents used in the novel insulin solutions should be soluble and physiologically acceptable.
Egnede zinkkompleksdannende midler er aminosyrer, f.eks. glycin, alanin, valin, leucin, isoleucin, serin, threonin, phenylalanin, prolin, tryptophan, asparagin, glu-taminsyre og histidin, og oligopeptider, såsom diglycin.Suitable zinc complexing agents are amino acids, e.g. glycine, alanine, valine, leucine, isoleucine, serine, threonine, phenylalanine, proline, tryptophan, asparagine, glutamic acid and histidine, and oligopeptides such as diglycine.
30 En anden gruppe af egnede zinkkompleksdannende midler er carboxylsyrer, såsom eddikesyre, eller hydroxycar-boxylsyrer, såsom citronsyre, 3-hydroxysmørsyre og mælkesyre .Another group of suitable zinc complexing agents are carboxylic acids such as acetic acid, or hydroxycarboxylic acids such as citric acid, 3-hydroxybutyric acid and lactic acid.
Foretrukne zinkkompleksdannende midler er glycin 35 og citronsyre. Også foretrukne er diglycin og histidin.Preferred zinc complexing agents are glycine 35 and citric acid. Also preferred are diglycine and histidine.
Den mindste totale zinkionkoncentration til opnåelse af en væsentlig stabiliserende effekt, d.v.s. en stabi- 7 150813 litetsfaktor (som defineret i den detaljerede del af beskrivelsen) i området fra 5-10, afhænger af hvilket kompleksdannende middel, der anvendes. Imidlertid foretrækkes en stabilitetsfaktor over 10.The smallest total zinc ion concentration to achieve a significant stabilizing effect, i.e. a stability factor (as defined in the detailed part of the specification) in the range of 5-10 depends on the complexing agent used. However, a stability factor over 10 is preferred.
5 Hvis der anvendes et svagt kompleksdannende mid del, f.eks. glycin 10 mM, opnås der en tydelig stabilisering ved et totalt zinkindhold på ca. 5 Zn /hexamer insulin, jfr. tabel I og fig. II, og det foretrukne område for det 2+ totale zinkindhold er fra ca. 5 til ca. 8 Zn / hexamer 10 insulin.If a weak complexing agent is used, e.g. glycine 10 mM, a clear stabilization is achieved at a total zinc content of approx. 5 Zn / hexamer insulin, cf. Table I and Figs. II, and the preferred range for the 2+ total zinc content is from approx. 5 to approx. 8 Zn / hexamer 10 insulin.
Tabel I -2 40 IU svinemsulxn per ml i en 10 molær opløsning af glycin med zinkkoncentrationen varieret, fremstillet analogt 15 med eksempel 7.Table I -2 40 IU swine sulxn per ml in a 10 molar solution of glycine with the zinc concentration varied, prepared analogously to Example 7.
2+2+
Zinkkoncen- Zn per * Stabilitets- tration hexamer faktor (M) insulin 20 _________ 1.0 10~4 2,4 1 1.8 10~4 4,4 4 2.0 10"4 4,9 7 2,2 10"4 5,4 45 25 2,6 10~4 6,4 49 3,4 10"4 8,4 8 3.8 10“4 9,4 10 4.0 10~4 9,9 15 30 * Totalt indhold af zinkioner.Zinc Concentration - Zn Per * Stability Traction Hexamer Factor (M) Insulin 20 _________ 1.0 10 ~ 4 2.4 1 1.8 10 ~ 4 4.4 4 2.0 10 "4 4.9 7 2.2 10" 4 5.4 45 25 2.6 10 ~ 4 6.4 49 3.4 10 "4 8.4 8 3.8 10" 4 9.4 10 4.0 10 ~ 4 9.9 15 30 * Total content of zinc ions.
2+2+
Sammenhængen mellem total Zn /hexamer insulin, den molære zinkkoncenration og internationale insulinenheder 35 kan beregnes som følger: (Zn) = X·0,99·10 Ymol/liter, hvor 8 150813 (Zn) er den molære zinkkoncentration udtrykt i mol/liter, X = internationale insulinenheder pr. ml. og 2+ Y = Zn /hexamer insulin 5 Hvis der anvendes et stærkere zinkkompleksdannen de middel, f.eks. citronsyre, kræves der et totalt zinkind- 2+ hold på fra ca. 40 til 200 Zn /hexamer insulin for at opnå en betydelig stabilisering, jfr. den følgende tabel II.The relationship between total Zn / hexamer insulin, molar zinc concentration and international insulin units 35 can be calculated as follows: (Zn) = X · 0.99 · 10 Ymol / liter, where 8 150813 (Zn) is the molar zinc concentration expressed in mol / liter , X = international insulin units per day. ml. and 2+ Y = Zn / hexamer insulin 5 If a stronger zinc complex is used, the agents, e.g. citric acid, a total zinc content 2+ content of approx. 40 to 200 Zn / hexamer insulin to achieve significant stabilization, cf. the following Table II.
Når citronsyre anvendes som kompleksmiddel kan det 10 foretrukne totale zinkindhold ved pH 7,4 i millimol udtrykkes som 0,004 xA+kxB, hvor A er internationale insulinenheder pr. ml og B er den millimolære citratkoncentration, k ligger indenfor området fra 0,5 - 1,0, idet en k-værdi på ca. 0,7 - 0,8 foretrækkes.When citric acid is used as a complexing agent, the preferred total zinc content at pH 7.4 in millimoles can be expressed as 0.004 xA + kxB, where A is international units of insulin per day. ml and B is the millimolar citrate concentration, k is in the range of 0.5 - 1.0, with a k value of approx. 0.7 - 0.8 is preferred.
15 Tabel IITable II
40 IU svineinsulin pr. ml med varierende zink- og citratkoncentrationer, fremstillet analogt med eksempel 8.40 IU of swine insulin per day. ml of varying zinc and citrate concentrations, prepared analogously to Example 8.
é I »I—I— i —11 I |— Ié I »I — I— i —11 I | - I
2+ 20 Zinkkoncen- Zn pr. * Stabili- tration hexamer Citrat tetsfak- (M) insulin (M) tor 25 1,0 10"4 2 10~2 1 0,6 10-2 150 10~2 6 0,8 10-2 200 10-2 10 0,9 10~2 225 10-2 10 0,95 10-2 238 10-2 19 30 1,0 10~4 2 2,0 10-3 1 1,6 10“3 40 2,0 10-3 6 1,8 10-3 45 2,0 10~3 30 2,0 10-3 50 2,0 10-3 192+ 20 zinc concen- Zn pr. * Stabilization Hexamer Citrate Functional (M) Insulin (M) Tor 25 1.0 10 "4 2 10 ~ 2 1 0.6 10-2 150 10 ~ 2 6 0.8 10-2 200 10-2 10 0.9 10 ~ 2 225 10-2 10 0.95 10-2 238 10-2 19 30 1.0 10 ~ 4 2 2.0 10-3 1 1.6 10 “3 40 2.0 10-3 6 1.8 10-3 45 2.0 10 ~ 3 30 2.0 10-3 50 2.0 10-3 19
--I I- I
35 * Totalt indhold af zinkioner.35 * Total content of zinc ions.
9 150813 Når der anvendes et zinkkompleksdannende middel, er den øvre grænse for det totale zinkindhold den mængde zink, der bevirker en udfældning af zinkinsulinkomplekset, d.v.s. når indholdet af zinkioner, der ikke er bundet af det 2+ 5 kompleksdannende middel, overstiger ca. 5 Zn /hexamer insulin.When a zinc complexing agent is used, the upper limit of the total zinc content is the amount of zinc which causes a precipitation of the zinc insulin complex, i.e. when the content of zinc ions not bound by the 2+ 5 complexing agent exceeds approx. 5 Zn / hexamer insulin.
Den i det følgende beskrevne stabilitetstest kan anvendes som et middel til at sikre sig, at der med de anvendte kompleksdannende midler tilvejebringes det 10 foretrukne interval på 4,2 - 4,5 Zn /hexamer insulin til rådighed for insulinet. Det totale zinkindhold i insulinopløsninger, der indeholder kompleksdannende middel, kan for-ventes at ligge mellem 5 og 10 Zn /hexamer insulin, når der anvendes svage kompleksdannende midler, og kan forventes at 15 ligge fra ca. 10 til ca. 200 Zn /hexamer insulin, når der anvendes stærke kompleksdannende midler.The stability test described below can be used as a means to ensure that with the complexing agents used, the preferred 10 range of 4.2 - 4.5 Zn / hexamer insulin is provided for the insulin. The total zinc content of insulin solutions containing complexing agents can be expected to be between 5 and 10 Zn / hexamer insulin when weak complexing agents are used, and can be expected to range from approx. 10 to approx. 200 Zn / hexamer insulin when strong complexing agents are used.
Foruden stabilitetstesten kan den øvre grænse for det totale zinkindhold, d.v.s. det zinkindhold, der bevirker en udfældning af zinkinsulinkomplekser, anvendes til at 20 bestemme den mængde totalt zink i en insulinopløsning indeholdende kompleksmiddel, ved hvilken der opnås en væsentlig forøgelse i stabiliteten.In addition to the stability test, the upper limit of the total zinc content, i.e. the zinc content which causes a precipitation of zinc-insulin complexes is used to determine the amount of total zinc in an insulin solution containing complexing agent, whereby a substantial increase in stability is obtained.
Det har vist sig, at den totale mængde af zinkioner i en insulinopløsning indeholdende kompleksdannende 25 middel kan forventes at være fra ca. 50 til ca. 90% af den mængde zinkioner, der ville bevirke en udfældning af zinkinsulinkomplekser .It has been found that the total amount of zinc ions in an insulin solution containing complexing agent can be expected to be from ca. 50 to approx. 90% of the amount of zinc ions which would precipitate zinc-insulin complexes.
Den totale mængde af zinkioner er fortrinsvis fra ca. 60 til ca. 90% og mere foretrukket fra ca. 75 til ca.The total amount of zinc ions is preferably from ca. 60 to approx. 90% and more preferably from approx. 75 to approx.
30 90% af den mængde zinkioner, der ville bevirke udfældning af zinkinsulinkomplekser.30 90% of the amount of zinc ions which would precipitate zinc-insulin complexes.
Neutrale insulinpræparater indeholdende kompleksdannende midler eller puffere, der danner komplekser med zink, er kendt fra beskrivelsen til det ovennævnte danske 35 patent nr. 116.527 og fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 1851/80. Det højeste, beskrevne zinkindhold er imidlertid 1% Zn beregnet på vægten af tørinsulin svarende 2+ 150813 10 til ca. 5,5 Zn /hexamer insulin. Ansøgerne har reproduceret eksempel 2 og 6 i dansk patentskrift nr. 116 527, jfr. de efterfølgende eksempler 9 og 10. Det fremgår heraf, at de kendte præparater udviser en stabilitetsfaktor på kun hen- 5 holdsvis 3,5 og 1. Det kan derfor indirekte sluttes, at disse præparaters indhold af zink til rådighed for insulin, d.v.s. zink, der ikke er bundet til det kompleksdannende 2+ middel, ligger under 4 Zn /hexamer insulin. Dette skyldes, at de kendte præparater begge indeholder kompleksdannende 10 midler, nemlig henholdsvis phosphatpuffer og citratpuffer.Neutral insulin preparations containing complexing agents or buffers forming zinc complexes are known from the specification of the above-mentioned Danish Patent No. 116,527 and from the specification of Danish Patent Application No. 1851/80. However, the highest zinc content described is 1% Zn based on the weight of dry insulin corresponding to 2+ to about 10%. 5.5 Zn / hexamer insulin. Applicants have reproduced Examples 2 and 6 of Danish Patent Specification No. 116,527, cf. The following Examples 9 and 10. It can be seen from this that the known compositions exhibit a stability factor of only 3.5 and 1. It can therefore be indirectly concluded that the zinc content of these preparations is available for insulin, i.e. zinc, which is not bound to the complexing 2+ agent, is below 4 Zn / hexamer insulin. This is because the known compositions both contain complexing agents, namely phosphate buffer and citrate buffer, respectively.
En del af zinken vil derfor være bundet til det kompleksdannende middel og er derfor ikke til rådighed for insulinet, og de kendte præparater er som påvist uegnede til kontinuerlig insulin indgift, idet de har for ringe fysisk stabilitet 15 til en sådan indgift. De øvrige eksempler i dansk patentskrift nr. 116.527 beskriver præparater med et zinkindhold på mellem 0,1 og 0,5% zink (total zink). Disse præparater ligger derfor uden for det ifølge den foreliggende opfindelse foretrukne område.Therefore, part of the zinc will be bound to the complexing agent and is therefore not available for the insulin, and the known compositions are, as shown, unsuitable for continuous insulin administration, having too low physical stability for such administration. The other examples in Danish Patent No. 116,527 describe compositions having a zinc content of between 0.1 and 0.5% zinc (total zinc). Therefore, these compositions are outside the scope of the present invention.
20 Koncentrationen af insulin i opløsningen fremstil let ifølge den foreliggende opfindelse ligger fortrinsvis i området fra 5 - 750 I.U. og især fra 40 - 500 I.U. pr. ml. Insulinopløsningerne kan f.eks. fremstilles ved at opløse krystallinsk zinkinsulin, f.eks. en højtrenset form for 25 insulin, såsom "monokomponent" insulin (jfr. britisk patentskrift nr. 1.285.023) i vand i nærværelse af en syre, f.eks. saltsyre. En vandig opløsning af konserveringsmidlet, f.eks. fenol eller en alkylfenol, såsom cresol, eller methylparahy-droxybenzoat, fremstilles særskilt og kan om ønsket også 30 indeholde et middel til regulering af osmotisk tryk, såsom glycerol, fortrinsvis i en mængde beregnet til at gøre den endelige opløsning isotonisk, og om ønsket et zinkkompleks-dannende middel, såsom citrat eller glycin. Denne opløsning sættes derpå til den sure insulinopløsning efterfulgt af 35 tilsætning af en base, f.eks. natriumhydroxidopløsning, til indstilling til en neutral pH-værdi. I nærværende ansøgning forstås der ved neutral pH-værdi en pH-værdi i området fra 11 150813 ca. 7 - ca. 8. Den beregnede mængde af zinksaltet, f.eks. zinkacetat, pufferen (om ønsket) f.eks. TRIS, og det zink-kompleksdannende middel kan tilsættes på dette trin, hvorefter pH-værdien genjusteres. Zinksaltet kan alternativt 5 inkorporeres i den sure insulinopløsning før dennes neutralisation. Den fremkomne opløsning fyldes til slut op til det ønskede rumfang med vand, steriliseres ved filtrering og overføres derpå til sterile ampuller.The concentration of insulin in the solution readily prepared according to the present invention is preferably in the range of from 5 to 750 I.U. and especially from 40 - 500 I.U. per. ml. The insulin solutions may e.g. is prepared by dissolving crystalline zinc insulin, e.g. a highly purified form of insulin, such as "monocomponent" insulin (cf. British Patent No. 1,285,023) in water in the presence of an acid, e.g. hydrochloric acid. An aqueous solution of the preservative, e.g. phenol or an alkyl phenol such as cresol or methyl parahydroxybenzoate are separately prepared and may also contain, if desired, an osmotic pressure control agent such as glycerol, preferably in an amount intended to render the final solution isotonic, and if desired a zinc complexing agent such as citrate or glycine. This solution is then added to the acidic insulin solution followed by the addition of a base, e.g. sodium hydroxide solution, for setting to a neutral pH. In the present application, neutral pH is understood to mean a pH in the range of from about 1150813 to approx. 7 - approx. 8. The calculated amount of the zinc salt, e.g. zinc acetate, the buffer (if desired) e.g. TRIS and the zinc complexing agent can be added at this stage, after which the pH is adjusted. Alternatively, the zinc salt may be incorporated into the acidic insulin solution prior to its neutralization. The resulting solution is finally filled to the desired volume with water, sterilized by filtration and then transferred to sterile vials.
10 Stabilitetstest10 Stability Test
De således fremstillede insulinopløsninger underkastes en stabilitetstest under forcerede betingelser på følgende måde:The insulin solutions thus prepared are subjected to a stability test under forced conditions as follows:
Ampuller med et rumindhold på 12,5 ml, der hver 15 indeholder en 10 ml prøve af opløsningen og er forsynet med en gummihætte, anbringes lodret på en rysteplatform (Type 01 T623TBSH02, indkøbt hos HETO, Birkerød, Danmark), som er fuldstændig neddyppet i et vandbad, der holdes ved en temperatur på 41°C ± 0,1°C. Platformen udsættes for en vandret 20 rystebevægelse med en frekvens på 100 rpm og en amplitude på 50 mm.Vials with a volume of 12.5 ml each containing a 10 ml sample of the solution and fitted with a rubber cap are placed vertically on a shaking platform (Type 01 T623TBSH02, purchased from HETO, Birkerød, Denmark), which is fully immersed in a water bath maintained at a temperature of 41 ° C ± 0.1 ° C. The platform is subjected to a horizontal shaking motion with a frequency of 100 rpm and an amplitude of 50 mm.
Opalescensen af prøverne måles med regelmæssige tidsintervaller på et Fischer DRT 1000 nephelometer udstyret med en ampuladaptor. Fibrilleringstiden defineres som den 25 tid, der hengår, indtil prøven udvikler en turbiditet på 10 nephelometriske turbiditetsenheder (NTU).The opalescence of the samples is measured at regular time intervals on a Fischer DRT 1000 nephelometer equipped with an ampoule adapter. The fibrillation time is defined as the 25 time that elapses until the specimen develops a turbidity of 10 nephelometric turbidity units (NTU).
Hver test udføres med testprøver og kontrolprøver uden tilsat zinksalt (4-5 ampuller af hver), der behandles side om side. Kontrolprøverne svarer til testprøverne bort- 2 + 30 set fra, at kontrolprøverne indeholder ca. 2 Zn /hexamer insulin, idet zinkindholdet i kontrolprøverne stammer fra krystalliseringen af insulinet. Stabilitetsfaktoren beregnes som forholdet mellem de gennemsnitlige fibrilleringstider for henholdsvis testprøver og kontrolprøver: 35 Opfindelsen skal forklares i yderligere detaljer under henvisning til tegningen, på hvilken 12 150813Each test is performed with test samples and control samples without added zinc salt (4-5 ampoules of each) treated side by side. The control samples correspond to the test samples except 2 + 30 except that the control samples contain approx. 2 Zn / hexamer insulin, the zinc content of the control samples being derived from the crystallization of the insulin. The stability factor is calculated as the ratio of the average fibrillation times for test specimens and control specimens, respectively: The invention will be explained in further detail with reference to the drawing, in which
Fig. 1 viser stabilitetsfaktoren ved 40°C som en funktion af zinkionkoncentrationen (100 I.U. svineinsulin pr. ml, fremstillet ifølge eksempel 1), ogFIG. 1 shows the stability factor at 40 ° C as a function of zinc ion concentration (100 I.U. swine insulin per ml, prepared according to Example 1), and
Fig. 2 viser stabilitetsfaktoren ved 41°C som en 5 funktion af det totale indhold af zinkioner i nærværelse af et svagt kompleksdannende middel (40 I.U. svineinsulin pr. ml. i 10 mM glycin fremstillet analogt med eks. 7).FIG. 2 shows the stability factor at 41 ° C as a function of the total content of zinc ions in the presence of a weak complexing agent (40 I.U. swine insulin per ml in 10 mM glycine prepared analogously to Example 7).
Det fremgår af fig. 1, at stabiliteten af insulinopløsningen forøges drastisk, når zinkionindholdet er over 4 2+ 10 Zn /hexamer insulin.It can be seen from FIG. 1, the stability of the insulin solution is drastically increased when the zinc ion content is above 4 2+ 10 Zn / hexamer insulin.
I nærværelse af et svagt kompleksdannende middel opnås en væsentlig forøgelse af stabiliteten ved et højere 2+ zinkionindhold, f.eks. over 5 Zn /hexamer insulin, fordi noget af zinken er bundet til det kompleksdannende middel og 15 følgelig ikke er til rådighed for insulinet.In the presence of a weak complexing agent, a substantial increase in stability is obtained at a higher 2+ zinc ion content, e.g. above 5 Zn / hexamer insulin because some of the zinc is bound to the complexing agent and consequently 15 is not available for the insulin.
Yderligere detaljer angående udøvelsen af den foreliggende opfindelse fremgår af de efterfølgende eksempler.Further details of the practice of the present invention will be apparent from the following examples.
I eksemplerne blev vandige opløsninger og vand 20 steriliseret førstnævnte ved filtrering, og de efterfølgende operationer blev udført under aseptiske betingelser.In the examples, aqueous solutions and water 20 were first sterilized by filtration and the subsequent operations were performed under aseptic conditions.
Eksempel 1 100 I.U. svineinsulin pr. ml indeholdende 4,2 2+ 25 Zn /hexamer insulin.Example 1 100 I.U. swine insulin per ml containing 4.2 2+ 25 Zn / hexamer insulin.
Krystallinsk monokomponent svineinsulin (264 mg) med et zinkindhold på 0,4% og en total aktivitet på 10.000 30 I.U. blev opløst i vand (50 ml) indeholdende saltsyre (325 μΐ normal), hvorpå der blev tilsat en vandig opløsning (25 ml) indeholdende 1,6 g glycerol og 200 mg fenol. pH-værdien af opløsningen blev indstillet til 7,5 ved hjælp af en natriumhydroxidopløsning. Zinkacetat (1,56 ml 10 mM opløs-35 ning) blev tilsat, og pH-værdien blev genjusteret til 7,5, og det totale rumfang blev fyldt op til 100 ml med vand. Den 13 150813 fremkomne opløsning blev steriliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent pig insulin (264 mg) with a zinc content of 0.4% and a total activity of 10,000 30 I.U. was dissolved in water (50 ml) containing hydrochloric acid (325 μΐ normal) and then an aqueous solution (25 ml) containing 1.6 g glycerol and 200 mg phenol was added. The pH of the solution was adjusted to 7.5 using a sodium hydroxide solution. Zinc acetate (1.56 ml of 10 mM solution) was added and the pH was re-adjusted to 7.5 and the total volume was filled up to 100 ml with water. The resulting solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
Stabilitetsfaktor: > 15.Stability factor:> 15.
55
Eksempel 2 500 I.U. svineinsulin pr. ml indeholdende 4,2 2+Example 2,500 I.U. swine insulin per ml containing 4.2 2+
Zn /hexamer insulin.Zn / hexamer insulin.
1010
Krystallinsk monokomponent svineinsulin (20,75 g) indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 550.000 I.U. blev opløst i 550 ml vand indeholdende saltsyre (10 ml normal).Crystalline monocomponent porcine insulin (20.75 g) containing 0.4% zinc and having a total activity of 550,000 I.U. was dissolved in 550 ml of water containing hydrochloric acid (10 ml of normal).
15 Til en prøve af denne opløsning (50 ml) blev der sat zinkacetat (78 μΐ molær opløsning) efterfulgt af tilsætning af 25 ml af en vandig opløsning indeholdende 1,6 g glycerol og 200 mg fenol. pH-værdien af opløsningen blev indstillet til 7,4 ved hjælp af natriumhydroxidopløsning, og 20 det totale rumfang blev indstillet til 100 ml med vand. Den fremkomne opløsning blev steriliseret ved filtrering og derpå aseptisk overført til ampuller (10 ml).To a sample of this solution (50 ml) was added zinc acetate (78 μΐ molar solution) followed by the addition of 25 ml of an aqueous solution containing 1.6 g of glycerol and 200 mg of phenol. The pH of the solution was adjusted to 7.4 by means of sodium hydroxide solution and the total volume was adjusted to 100 ml with water. The resulting solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
Stabilitetsfaktor: 5.Stability factor: 5.
2525
Eksempel 3 100 I.U. humaninsulin pr. ml indeholdende 4,3 2+Example 3 100 I.U. human insulin per ml containing 4.3 2+
Zn /hexamer insulin.Zn / hexamer insulin.
30 ___________________30 ___________________
Krystallinsk monokomponent humaninsulin (1,67 g) indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 45.000 I.U. blev opløst i 225 ml vand indeholdende saltsyre (1,46 35 ml normal). Til en prøve af denne opløsning (25 ml) blev der sat zinkacetat (100 μΐ 0,1 molær opløsning), hvorpå der blev tilsat 10 ml af en vandig opløsning indeholdende 0,8 g gly- 14 150813 cerol og 0,1 g fenol. pH-værdien af opløsningen blev indstillet til 7,4 ved hjælp af natriumhydroxidopløsning, og rumfanget blev indstillet til 50 ml med vand. Den fremkomne opløsning blev steriliseret ved filtrering og derpå aseptisk 5 overført til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent human insulin (1.67 g) containing 0.4% zinc and having a total activity of 45,000 I.U. was dissolved in 225 ml of water containing hydrochloric acid (1.46 35 ml of normal). To a sample of this solution (25 ml) was added zinc acetate (100 μΐ 0.1 molar solution) to which 10 ml of an aqueous solution containing 0.8 g glycerol and 0.1 g phenol were added. . The pH of the solution was adjusted to 7.4 by means of sodium hydroxide solution and the volume was adjusted to 50 ml with water. The resulting solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
Stabilitetsfaktor: 26.Stability factor: 26.
Eksempel 4 10 100 I.U. svineinsulin pr. ml indeholdende 4,5 2+Example 4 10 100 I.U. swine insulin per ml containing 4.5 2+
Zn /hexamer insulin.Zn / hexamer insulin.
15 Proceduren var analog med den i eksempel 1 beskrevne med undtagelse af, at 1,89 ml af en 10 mM zinkace- 2+ tatopløsning blev tilsat for at tilvejebringe 4,5 Zn /hexamer insulin.The procedure was analogous to that described in Example 1 except that 1.89 ml of a 10 mM zinc acetate 2+ solution was added to provide 4.5 Zn / hexamer insulin.
20 Stabilitetsfaktor: > 33.Stability factor:> 33.
Eksempel 5 40 I.U. humaninsulin pr. ml indeholdende 4,2 2+ 25 Zn /hexamer insulin.Example 5 40 I.U. human insulin per ml containing 4.2 2+ 25 Zn / hexamer insulin.
Krystallinsk monokomponent humaninsulin (741 mg) indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 20.000 30 I.U. blev opløst i 60 ml vand indeholdende saltsyre (640 μΐ normal) og zinkacetat (3,96 ml 0,01 M). 400 ml af en vandig opløsning indeholdende 1 g fenol og 8 g glycerol blev tilsat, hvorpå pH-værdien blev indstillet til 7,45 ved hjælp af en natriumhydroxidopløsning, og rumfanget blev fyldt op til 35 500 ml med vand. Opløsningen blev steriliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent human insulin (741 mg) containing 0.4% zinc and having a total activity of 20,000 30 I.U. was dissolved in 60 ml of water containing hydrochloric acid (640 μΐ normal) and zinc acetate (3.96 ml 0.01 M). 400 ml of an aqueous solution containing 1 g of phenol and 8 g of glycerol were added, the pH was adjusted to 7.45 by means of a sodium hydroxide solution and the volume was filled up to 35 500 ml with water. The solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
15 15081315 150813
Stabilitetsfaktor: 34,Stability factor: 34,
Eksempel 6 5 100 I.U. humaninsulin pr. ml indeholdende 4,2 2+ -2 Zn /hexamer insulin i 10 molær TRIS.Example 6 5 100 I.U. human insulin per ml containing 4.2 2+ -2 Zn / hexamer insulin in 10 molar TRIS.
Krystallinsk monokomponent humaninsulin (1852 mg) 10 indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 50.000 I.U. blev opløst i 60 ml vand indeholdende saltsyre (1600 μΐ normal) og zinkacetat (99 μΐ molær). 400 ml af en vandig opløsning indeholdende 1 g fenol og 8 g glycerol blev tilsat, hvorpå pH-værdien blev indstillet til 7,45 med TRIS 15 (606 mg) og natriumhydroxidopløsning, og rumfanget blev indstillet til 500 ml med vand. Den fremkomne opløsning blev steriliseret ved filtrering og derpå aseptisk overført til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent human insulin (1852 mg) containing 0.4% zinc and having a total activity of 50,000 I.U. was dissolved in 60 ml of water containing hydrochloric acid (1600 μΐ normal) and zinc acetate (99 μΐ molar). 400 ml of an aqueous solution containing 1 g of phenol and 8 g of glycerol were added, then the pH was adjusted to 7.45 with TRIS 15 (606 mg) and sodium hydroxide solution and the volume was adjusted to 500 ml with water. The resulting solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
20 Stabilitetsfaktor: 16.Stability factor: 16.
Eksempel 7 40 I.U. svineinsulin pr. ml i 2,6*10 ^ og 10 2 2 + 25 molær opløsning af henholdsvis zink og glycin. Zn /hexamer insulin = 6,4.Example 7 40 I.U. swine insulin per ml in 2.6 * 10 ^ and 10 2 2 + 25 molar solution of zinc and glycine, respectively. Zn / hexamer insulin = 6.4.
Krystallinsk monokomponent svineinsulin (1,49 g) 30 indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 40.000 I.U. blev opløst i 120 ml vand indeholdende saltsyre (1280 μΐ normal) efterfulgt af tilsætning af 730 ml af en vandig opløsning indeholdende 2 g fenol, 8 g glycerol og 75.1 mg glycin. pH-værdien blev indstillet til 7,5 ved hjælp af 35 natriumhydroxidopløsning. Zinkacetat (160 μΐ molær) blev tilsat, pH-værdien blev indstillet til 7,5, og rumfanget blev indstillet til 1000 ml med vand. Opløsningen blev ste- 16 150813 riliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent porcine insulin (1.49 g) containing 0.4% zinc and having a total activity of 40,000 I.U. was dissolved in 120 ml of water containing hydrochloric acid (1280 μΐ normal) followed by the addition of 730 ml of an aqueous solution containing 2 g of phenol, 8 g of glycerol and 75.1 mg of glycine. The pH was adjusted to 7.5 using 35 sodium hydroxide solution. Zinc acetate (160 μΐ molar) was added, the pH was adjusted to 7.5 and the volume was adjusted to 1000 ml with water. The solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
Stabilitetsfaktor: 49.Stability factor: 49.
55
Eksempel 8 -3 -3 40 I.U. svinemsulm pr. ml i 1,8’10 og 2*10 2+ molaer opløsning af henholdsvis zink og citrat. Zn /hexamer 10 insulin = 45Example 8 -3 -3 40 I.U. pork loin per. ml in 1.8'10 and 2 * 10 2+ molar solution of zinc and citrate respectively. Zn / hexamer 10 insulin = 45
Krystallinsk monokomponent svineinsulin (746 mg) indeholdende 0,4% zink og med en total aktivitet på 20.000 15 I.U. blev opløst i 60 ml vand indeholdende saltsyre (640 μΐ normal). 400 ml af en vandig opløsning indeholdende 1 g fenol og 8 g glycerol blev tilsat, og pH-værdien blev indstillet til 7,5 med natriumhydroxidopløsning. Citronsyre (210 mg monohydrat) og zinkacetat (850 μΐ molær) blev til-20 sat, og pH-værdien blev indstillet til 7,5. Opløsningen blev steriliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Crystalline monocomponent porcine insulin (746 mg) containing 0.4% zinc and having a total activity of 20,000 15 I.U. was dissolved in 60 ml of water containing hydrochloric acid (640 μΐ normal). 400 ml of an aqueous solution containing 1 g phenol and 8 g glycerol were added and the pH was adjusted to 7.5 with sodium hydroxide solution. Citric acid (210 mg monohydrate) and zinc acetate (850 μΐ molar) were added and the pH was adjusted to 7.5. The solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
Stabilitetsfaktor: 30.Stability factor: 30.
2525
Eksempel 9 (sammenligning) 40 I.U. okseinsulin pr. ml i 13,3 mM natriumphos- 2+ phatopløsning. (Total zink 1% 5,5 Zn /hexamer insulin).Example 9 (Comparison) 40 I.U. bovine insulin pr. ml in 13.3 mM sodium phosphate 2+ phate solution. (Total zinc 1% 5.5 Zn / hexamer insulin).
30 ________________30 ________________
Eksempel 2 i dansk patentskrift nr. 116.527 blev reproduceret. Zinkindholdet blev indstillet til ca. 5,5 2+Example 2 of Danish Patent No. 116,527 was reproduced. The zinc content was adjusted to approx. 5.5 2+
Zn /hexamer insulin ved tilsætning af zinkacetat, og pH-35 værdien blev indstillet til 6,91. Opløsningen blev steriliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Zn / hexamer insulin by the addition of zinc acetate and the pH-35 was adjusted to 6.91. The solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
17 15081317 150813
Stabilitetsfaktor: 3,5 Eksempel 10 (sammenligning) 5 40 I.U. okseinsulin pr. ml i 10 mM citratopløs- 2+ ning. (Totalt zink 1% Λ/ca. 5,5 Zn /hexamer insulin).Stability Factor: 3.5 Example 10 (Comparison) 5 40 I.U. bovine insulin pr. ml in 10 mM citrate solution 2+. (Total zinc 1% Λ / about 5.5 Zn / hexamer insulin).
Eksempel 6 i dansk patentskrift nr. 116.527 blev 10 reproduceret. Zinkindholdet blev indstillet til ca. 5,5 2+Example 6 of Danish Patent No. 116,527 was reproduced. The zinc content was adjusted to approx. 5.5 2+
Zn /hexamer insulin ved tilsætning af zinkacetat, og pH-værdien blev indstillet til 7,5. Opløsningen blev steriliseret ved filtrering og derpå overført aseptisk til ampuller (10 ml).Zn / hexamer insulin by the addition of zinc acetate and the pH was adjusted to 7.5. The solution was sterilized by filtration and then aseptically transferred to ampoules (10 ml).
1515
Stabilitetsfaktor: 1Stability factor: 1
Claims (4)
Priority Applications (1)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
DK42483A DK150813C (en) | 1982-02-05 | 1983-02-03 | PROCEDURE FOR PREPARING STABILIZED INSULIN SOLUTIONS |
Applications Claiming Priority (4)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
DK49182 | 1982-02-05 | ||
DK49182 | 1982-02-05 | ||
DK42483 | 1983-02-03 | ||
DK42483A DK150813C (en) | 1982-02-05 | 1983-02-03 | PROCEDURE FOR PREPARING STABILIZED INSULIN SOLUTIONS |
Publications (4)
Publication Number | Publication Date |
---|---|
DK42483D0 DK42483D0 (en) | 1983-02-03 |
DK42483A DK42483A (en) | 1983-08-06 |
DK150813B true DK150813B (en) | 1987-06-29 |
DK150813C DK150813C (en) | 1987-12-28 |
Family
ID=26063975
Family Applications (1)
Application Number | Title | Priority Date | Filing Date |
---|---|---|---|
DK42483A DK150813C (en) | 1982-02-05 | 1983-02-03 | PROCEDURE FOR PREPARING STABILIZED INSULIN SOLUTIONS |
Country Status (1)
Country | Link |
---|---|
DK (1) | DK150813C (en) |
-
1983
- 1983-02-03 DK DK42483A patent/DK150813C/en not_active IP Right Cessation
Also Published As
Publication number | Publication date |
---|---|
DK42483D0 (en) | 1983-02-03 |
DK150813C (en) | 1987-12-28 |
DK42483A (en) | 1983-08-06 |
Similar Documents
Publication | Publication Date | Title |
---|---|---|
NO161204B (en) | PROCEDURE FOR PREPARING AN INSULIN SOLUTION. | |
CA1198673A (en) | Stabilized insulin preparations and a process for preparation thereof | |
US8216776B2 (en) | Dialysate of peritoneal dialysis and its preparation method | |
US6284140B1 (en) | Dialysis solution for peritoneal dialysis | |
FI78838C (en) | Process for the preparation of stabilized insulin preparations | |
EP0958832B1 (en) | Albumin containing peritoneal dialysis fluid | |
HU201475B (en) | Process for producing liquide insulin compositions | |
AU738413B2 (en) | Human growth hormone-containing aqueous pharmaceutical composition | |
WO2000072873A1 (en) | Freeze dried hgf preparations | |
EP0143478A1 (en) | Stable, aqueous, acidic solution of cis-platinum, suitable for injection | |
EP0166529A1 (en) | Stabilized insulin formulation | |
RU2118531C1 (en) | Pharmaceutical composition for peritoneal dialysis | |
CA1258427A (en) | Process for the preparation of an aqueous insulin formulation which has been stabilized towards mechanical stresses, and its use | |
CA2477557A1 (en) | Stabilized albumin preparations | |
JP3954115B2 (en) | Injection and injection kit | |
DK150813B (en) | Process for preparing stabilized insulin solutions | |
FI98891C (en) | Procedure for raising the protein content in an aqueous solution | |
EP0147682A1 (en) | Novel amino acid infusion solution | |
DK149833B (en) | Process for producing a dissolved zinc insulin preparation which is physically stable | |
WO2006096079A2 (en) | Pharmaceutical composition comprising a biosynthetic analog of human insulin, and its use in the treatment of diabetes mellitus. | |
CA1217425A (en) | Oxytetracyclin-solutions | |
EP2367530B1 (en) | Solutions for volume therapy | |
JPH0366290B2 (en) |
Legal Events
Date | Code | Title | Description |
---|---|---|---|
AHS | Application shelved for other reasons than non-payment | ||
PUP | Patent expired |