A.C. Milan

 

A.C. Milan blev grundlagt 16. december 1899 som 'Milan Foot-Ball and Cricket Club'. Grundlæggerne var englændere, og derfor bærer klubben det engelske navn for byen Milano. Klubben fik hurtigt succes med mesterskaber i 1901, 1906 og 1907. Ordet calcio er den italienske betegnelse for fodbold, betyder egentlig ordret "(fodbold)sparkeren", på engelsk "(football) kicker", og er tysk hverdagssprog for en fodboldspiller og findes på engelsk i flere fodboldklubber, fx Kickers Offenbach og lokalt, samt fx Udinese, Perugia, Brescia. Betegnelsen calcio stammer tilbage fra en gammel form for fodbold i Italien, calcio storico fiorentino, som stadig spilles.

 

Klubben splittedes i to i 1908, da en gruppe udbrydere dannede de kommende lokalrivaler Internazionale. Og man skulle komme til at vente helt til 1951, før Milan igen vandt det italienske mesterskab.

I 1950'erne havde AC Milan en af sine store perioder, og på den tid dominerede tre svenskere holdet. Det var Gunnar Nordahl, Gunnar Gren og Nils Liedholm, der blev kendt som Gre-No-Li. Gren og Liedholm styrede midtbanen, og Nordahl som frontangriber var så målfarlig, at han fortsat er den flittigst scorende spiller i klubbens historie med i alt 210 mål opnået i bare 291 kampe. Også danskeren Jørgen Leschly Sørensen spillede i den tid i klubben.

Succesen varede ved ind i 1960'erne, hvor man vandt sit første europæiske trofæ med en finalesejr over Benfica i Mesterholdenes Europacup. Det var med bl.a. den unge offensive midtbanespiller Gianni Rivera på holdet. Rivera skulle gennem den næste mange år komme til at bære Milans hold som fast mand gennem næsten 19 sæsoner.

Efter endnu et mesterskab i 1968 og endnu en europæisk triumf i 1969 gik dampen dog af Milan, og især efter Riveras pensionering blev det slemt, da man efter hans svanesang med mesterskabet i 1979 blev tvangsnedrykket på grund af en betting- og bestikkelseskandale, der rystede italiensk fodbold. Den såkaldte 'totonero' (sort spil) affære kostede også pointstraf til flere andre klubber og en to-årig karantæne til angrebsstjernen Paolo Rossi fra Perugia.

Milan rykkede hurtigt op i Serie A igen, men blev chokerende atter sendt en division ned, og denne gang skyldtes det alene dårlige præstationer på grønsværen. Klubben var i sin største krise nogensinde, men fra midten af 1980'erne begyndte det atter at gå bedre efter ankomsten af den hovedrige og kontroversielle forretningsmand Silvio Berlusconi. Med ham bag rattet oplevede klubben gennem 1990'erne og 2000'erne sine mest succesfulde årtier.

Fra Berlusconis mest succesfulde år som ejer af Milan huskes måske bedst perioden i slutningen af 1980érne og starten af 1990'erne, da man med de tre hollændere Marco van Basten, Ruud Gullit og Frank Rijkaard i spidsen dominerede europæisk klubfodbold. De blev hurtigt kendt som de "Flyvende Hollændere" og var nogle af de vigtigste brikker i AC Milans specielle spillestil ("Zona Corta é Dinamico") på daværende tidspunkt. Modstanderen måtte gerne have bolden, så længe de bare holdt sig på behørig afstand af straffesparksfeltet med den. Spillestilen gik blandt andet ud på, at lægge et højt pres på modstanderen på et lille område, (kort dynamisk zone) og derved stresse boldholderen optimalt.

I det hele taget er holdet fra dengang sagnomspundet. Backkæden bestod af "The Fantastic Four": Paolo Maldini, Franco Baresi, Alessandro Costacurta og Mauro Tassotti. Fælles for de fantastiske fire er, at ingen af dem nogensinde har spillet i andre klubber end netop AC Milan. Og de er ikoner i klubben. Da Baresi trak sig tilbage fra professionel fodbold, blev hans trøje med nummer seks taget ud af puljen i Milan. I respekt for den store libero vil ingen spiller nogensinde igen komme til at optræde i nummer 6 for AC Milan. Det samme er tilfældet med Paolo Maldini's nummer 3, der dog vil komme i spil igen hvis en af Maldinis sønner en dag skulle komme til at spille for AC Milans førstehold.

Milan vandt under Berlusconis ejerskab Europacuppen for Mesterhold/Champions League i 1989, 1990, 1994, 2003 og 2007, hvilket gør dem til den klart mest europæisk succesfulde italienske klub.

Efter mesterskabet i 2011 med spillere som Zlatan Ibrahimović, Thiago Silva, Gennaro Gattuso og Andrea Pirlo gik det ned ad bakke for Milan, der måtte se Juventus rejse fra en tvangsnedrykning, som Milan selv engang havde oplevet det, til en totalt dominerende stilling i Serie A. Berlusconi solgte endeligt klubben i 2017, og en æra var dermed forbi. En periode med beskedne placeringer efter Milans standarder var allerede i gang, og igen og igen måtte man kigge langt efter toppen af europæisk fodbold, fordi man havde svært ved at kvalificere sig til Champions League. I sæsonen 2021/2022 lykkes det at genvinde det italienske mesterskab, og man sikre sig således sin 19 Scudetto

  Uddybende artikel: San Siro

 

Milan har hjemme på det store og imponerende stadion, San Siro. Hjemmebanen, der har plads til 80.074 tilskuere, deles med lokalrivalerne fra Internazionale (Inter) og ejes af kommunen i Milano. Stadionet vil for AC Milan fans altid hedde "San Siro" (det oprindelige stadionnavn) og for Internazionale's (Inter) fans, "Giuseppe Meazza" som det officielt senere blev omdøbt til efter spilleren Giuseppe Meazza der optrådte for begge Milano-klubber.

Stadion har været under ombygning adskillige gange, men dets nuværende udformning fik det op til VM-slutrunden i 1990, der blev afholdt i Italien.

• Jørgen Leschly Sørensen (1953-1955)
• Brian Laudrup (1993-1994)
• Thomas Helveg (1998-2003)
• Martin Laursen (2001-2004)
• Jon Dahl Tomasson (2002-2005)
• Andreas Jungdal (2020-2023)
• Simon Kjær (2020-2024)^[1]

Thomas Helveg skiftede fra AC Milan til Internazionale (Inter). Han har således prøvet at spille for begge klubbers fans på San Siro.

 

• Clarence Seedorf
• Gunnar Gren
• Gunnar Nordahl
• Nils Liedholm
• Jørgen Leschly Sørensen
• Alessandro Costacurta
• Carlo Ancelotti
• Cesare Maldini
• Demetrio Albertini
• Franco Baresi
• Frank Rijkaard
• Gianni Rivera
• Jean-Pierre Papin
• Marco van Basten
• Paolo Maldini
• Ruud Gullit
• Roberto Baggio
• Roberto Donadoni
• Mauro Tassotti
• Andrey Shevchenko
• Ronaldinho
• Ronaldo
• Kaká
• George Weah
• Alessandro Nesta
• Alexandre Pato
• Zlatan Ibrahimovic
• Thiago Silva
• Stephan El Shaarawy
• Marcel Desailly
• Cafu
• Dida
• Andrea Pirlo
• Gennaro Gattuso
• Angelo Anquilletti
• Massimo Ambrosini
• José Altafini
• Aldo Boffi
• Rivaldo
• Rafael Leao
• Mike Maignain

Oversigten er opdateret til og med 30. marts 2024^[2]

Nr. Land Position Spiller 2   FO Davide Calabria (anfører) 4   MI Ismaël Bennacer 7   MI Yacine Adli 8   MI Ruben Loftus-Cheek 9   AN Olivier Giroud 10   AN Rafael Leão 11   AN Christian Pulisic 14   MI Tijjani Reijnders 15   AN Luka Jovic 16   MM Mike Maignan 17   AN Noah Okafor 19   FO Theo Hernandez

Nr. Land Position Spiller 20   FO Pierre Kalulu 21   AN Samuel Chukwueze 23   FO Fikayo Tomori 24   FO Simon Kjær 28   FO Malick Thiaw 32   MI Tommaso Pobega 30   FO Mattia Caldara 38   FO Filippo Terracciano 42   FO Alessandro Florenzi 46   FO Matteo Gabbia 57   MM Marco Sportiello 69   MM Lapo Nava 83   MM Antonio Mirante 80   Yunus Musah

Serie A

• Vinder (19)
• Sølv (15)

Coppa Italia

• Vinder (5)
• Sølv (7)

Supercoppa Italiana

• Vinder (7)
• Sølv (3)

Internationalt

UEFA Champions League

• Vinder (7)
• Sølv (4)

UEFA Cup Winners' Cup

• Vinder (2)

UEFA Super Cup

• Vinder (5)
• Sølv (2)

Intercontinental Cup

• Vinder (3)
• Sølv (4)

FIFA Club World Cup

• Vinder (1)

• Coppa Italia blev i en del år spillet som gruppespil, ala CL. Det er omsat til brøksfinaler.

Wikimedia Commons har medier relateret til: A.C. Milan

• AC Milans officielle hjemmeside Arkiveret 25. juni 2016 hos Wayback Machine
• Milan Tifosi Danmark – Officiel Fanklub Arkiveret 12. august 2013 hos Wayback Machine (dansk)
• AC Milan – Milanfan Arkiveret 13. august 2005 hos Wayback Machine (engelsk)
• Se Stadio San Siro oppe fra i Wikimapia Arkiveret 25. december 2018 hos Wayback Machine