[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Volvo 900-serie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Volvo 940/960/S90/V90
Volvo 940 sedan (1990−1994)
Produktion
ProducentVolvo Cars
KoncernVolvo
Model940
960
S90
V90
Produktionsår1990−1998
ProduktionsstedKalmar,  Sverige
Torslanda,  Sverige
Gent,  Belgien
DesignerJan Wilsgaard
Karrosseri og platform
TypeØvre mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs stationcar
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
BeslægtedeVolvo 740
Volvo 760
Volvo 780
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−3,0 liter (82−150 kW)
Diesel:
2,4 liter (60−90 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2770 mm
Længde4840−4871 mm
Bredde1750 mm
Højde1410 mm
Egenvægt1370−1600 kg
Kronologi
ForgængerVolvo 740
Volvo 760
EfterfølgerVolvo S80

Volvo 900-serien var en serie af personbiler i den øvre mellemklasse fra Volvo.

Typebetegnelser

[redigér | rediger kildetekst]

900-serien omfattede biltyperne 940 og 960, fra 1996 biltyperne 940, S90 og V90.

Typebetegnelserne 940 og 960 står for motorens antal af cylindre. I slutningen af 1996 ændrede Volvo salgsbetegnelserne på deres modeller: Stationcarmodellerne kom til at starte med "V" (Versatility = engelsk for mangsidighed), mens sedanmodellerne kom til at starte med "S" for Sedan. Dermed kom 960 sedan til at hedde S90, mens 960 stationcar blev omdøbt til V90. Der findes dog biler, som er bygget i løbet af modelåret 1997, men som alligevel bærer modelbetegnelsen 960. S90/V90 adskilte sig kun fra 964/965 i små detaljer som f.eks. placeringen af kontakterne til sædevarmen, som ikke længere var placeret ved siden af hinanden i kørselsretningen, men i stedet på hver sin side af automatgearets vælgerarm. Udefra var S90/V90 fuldstændig identiske med de senere årgange af 960.

Volvo 940 var ikke berørt af ændringen af typebetegnelserne. Den blev solgt under den klassiske betegnelse "940" frem til slutningen af produktionen.

Modelhistorie

[redigér | rediger kildetekst]

960 blev introduceret i august 1990[1] som en videreudvikling af 700-serien. Den firecylindrede 940 fulgte en måned senere,[1] og afløste 740 fuldstændigt i 1992. Fronten på både 940 og 960 var den samme, som blev indført ved faceliftet af 760 til modelår 1988.

960 var næsten identisk med 940, men havde dog mere udstyr og stærkere motorer. Derudover var 960 sedan udstyret med multileds-bagaksel Multilink I, som allerede var blevet anvendt i 760 sedan. 940 sedan såvel som alle stationcarmodeller var i stedet udstyret med stiv bagaksel.

I slutningen af 1994 fandt en optisk differentiering mellem 940 og 960 sted. Ændringerne var så omfattende (som f.eks. et fuldstændigt ændret frontparti med forbedret aerodynamik), at man også talte om Volvo 960 type II. På dette tidspunkt fik Volvo 960 også den helt nykonstruerede multileds-bagaksel Multilink II med tværliggende bladfjeder af forstærket kunststof, ekstra fjedre såvel som støddæmpere med automatisk niveauregulering. Denne bagaksel blev benyttet i såvel sedan som stationcar.

Mod slutningen af modellens produktionsperiode blev betegnelsen "SE" ændret til "Classic". Classic-modellerne var som standard udstyret med det som ellers var ekstraudstyr, såsom el-ruder og el-spejle. Den sidste årsmodel var 1998. Classic-modellerne kan kendes på at blinklysene er hvide i steet for som hidtil orange. Classic har også andre kofangere fortil og bagtil, hvor den øverste del er malet i bilens farve. Stationcarmodellen fik ligeledes en ekstra pynteliste på bagpartiet mellem den bageste hjulkasse og baglygterne. Denne liste gør, at baglygterne på stationcarversionen af 940 Classic ser lidt anderledes ud end på de øvrige versioner.

Afslutning af produktionen

[redigér | rediger kildetekst]

940 og S90/V90, som var de sidste Volvo-personbiler med baghjulstræk, udgik af produktion den 5. februar 1998 efter en produktion på ca. 670.000 biler, heraf ca. 280.000 stationcars og 390.000 sedaner. S90 blev afløst af den forhjulstrukne S80, mens V90 ikke fik nogen direkte efterfølger. De dyrere versioner af Volvo V70 kan ses som indirekte efterfølger for V90.

Modelbetegnelserne S90 og V90 er kommet til indsats igen i 2016 på to nye modeller, som har afløst S80 og V70.

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 940 og 960 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 40% bedre end middelbilen[2]
  • 2001: Mindst 40% bedre end middelbilen[3]
  • 2003: Mindst 30% bedre end middelbilen[4]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[5]
  • 2007: Mindst 20% bedre end middelbilen[6]
  • 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[7]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Som middelbilen[9]
  • 2015: Som middelbilen[10]

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]

Ligesom 700-serien havde 900-serien en akselafstand på 2.770 mm. Den udvendige længde varierede alt efter udførelse mellem 4.844 og 4.871 mm. Derudover fandtes der også udførelserne 960 Executive hhv. S90 Executive, som var sedaner med forlænget akselafstand og en samlet længde på over 5 meter. Volvo byggede også en del specialmodeller på basis af 900-serien, bl.a. ambulancer. Egenvægten varierede mellem 1.327 kg og 1.710 kg. Den maksimalt tilladelige anhængervægt med bremser andrager 2,0 tons.

Motorerne blev for størstedelens omfang overtaget fra 200- og 700-serierne og modificeret til brug i 900-serien. Specielt udviklet til Volvo 960 var den sekscylindrede benzinrækkemotor, som afløste PRV-motoren introduceret sammen med Volvo 264. Porsches udviklingscentrum i Weissach medvirkede under udviklingen den nye motor. Den dannede grundstenen til et byggekasseprincip, hvorfra de femcylindrede motorer i Volvo 850, S70, S80 og V70 også var udviklet. 3,0i-motoren med 150 kW (204 hk) fandtes kun med firetrins automatgearkasse, mens 132 kW (180 hk)-versionen og 2,5i-motoren også fandtes med femtrins manuel gearkasse.

Volvo 940 (9/1990 til 2/1998)

Firecylindrede rækkemotorer (benzin) (aluminiumscylinderhoved og stålblok, én overliggende knastaksel med tandrem, 2 ventiler pr. cylinder, reguleret 3-vejs-katalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2.0i 1986 82 (112) / 5700 158 / 2800 B200F 13,0 180
2.0i soft-Turbo 1986 114 (155) / 5600 230 / 3600 B200FT 9,3 200
2.3i 2316 85 (116) / 5400 183 / 2500 B230F(D) 12,0 185
2.3i 2316 96 (130) / 5500 185 / 2950 B230FB 12,0 190
2.3i DOHC 16v 2316 114 (155) / 5700 203 / 4450 B234F 10,0 200
2.3i soft-Turbo 2316 99 (135) / 4900 230 / 2300 B230FK 12,0 190
2.3i Turbo Intercooler 2316 121 (165) / 4800 264 / 3450 B230FT 9,0 210

Sekscylindrede rækkemotorer (diesel) (fra Volkswagen; aluminiumscylinderhoved og stålblok, én overliggende knastaksel med tandrem, 2 ventiler pr. cylinder, senere med oxidationskatalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2.4 Diesel 2383 60 (82) / 4700 145 / 2000 D24 16,5 160
2.4 Turbo-Diesel 2383 80 (109) / 4800 205 / 2500 D24T 12,0 185
2.4 Turbo-Diesel Intercooler 2383 90 (122) / 4800 235 / 2400 D24TIC 11,5 185
Volvo 960 I (8/1990 til 12/1994)

Firecylindrede rækkemotorer (benzin) (aluminiumscylinderhoved og stålblok, én overliggende knastaksel med tandrem, 2 ventiler pr. cylinder, reguleret 3-vejs-katalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2.3i Turbo 2316 115 (156) / 4800 242 / 3300 B230FT

Sekscylindrede rækkemotorer (benzin) (aluminiumscylinderhoved og aluminiumsblok, to overliggende knastaksler med tandrem, 4 ventiler pr. cylinder, reguleret 3-vejs-katalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
3.0i 2922 150 (204) / 6000 267 / 4300 B6304F 9,0 210

Sekscylindrede rækkemotorer (diesel) (fra Volkswagen; aluminiumscylinderhoved og stålblok, én overliggende knastaksel med tandrem, 2 ventiler pr. cylinder, senere med oxidationskatalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2.4 Turbo-Diesel Intercooler 2383 90 (122) / 4650 235 / 2400 D24TIC 13,0 180
Volvo 960 II (12/1994 til 12/1996)

Sekscylindrede rækkemotorer (benzin) (aluminiumscylinderhoved og aluminiumsblok, to overliggende knastaksler med tandrem, 4 ventiler pr. cylinder, reguleret 3-vejs-katalysator):

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2.5i 2473 125 (170) / 5700 230 / 4400 B6254S 9,7 210
3.0i 2922 150 (204) / 6000 267 / 4300 B6304S 9,1 210
Volvo S90/V90 (12/1996 til 2/1998)

Sekscylindrede rækkemotorer (benzin) (aluminiumscylinderhoved og aluminiumsblok, to overliggende knastaksler med tandrem, 4 ventiler pr. cylinder, reguleret 3-vejs-katalysator):

  • 3.0i 132 kW (180 hk)
  • 3.0i 150 kW (204 hk)
  1. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  3. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 15. februar 2015.
  4. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 15. februar 2015, på svensk)
  5. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 15. februar 2015, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 15. februar 2015, på svensk)
  7. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 15. februar 2015.
  8. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 15. februar 2015, på svensk)
  9. ^ "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 15. februar 2015.
  10. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 10. maj 2019 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 31. august 2016, på svensk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]