Rytterskole

Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler". Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn. De er forløbere for folkeskolen.

Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Og et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen samt en stald til lærerens kreaturer.^[1] Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af kirken, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen.

Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.^[2]

I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.^[3]

Først omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet.^[3] Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.^[4]

Under Christian 6. indførtes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.^[5] Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

"alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet" at indføre almindelig undervisningspligt.^[4]

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundet medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat.^[6] I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

"Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere"

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

"at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige" og at de "derved have at vente den største velsignelse af Gud".^[7]

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Først en menneskealder senere nedsattes i 1789 Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.^[8]

På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.

Den latinske tekst og symbolerne betyder

Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi

Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner

Det danske vers lyder:

Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

Kredsen omkring kongefamilien, hoffet og de højeste embedsmænd samt enkelte storgodsejere opførte også børneskoler for almuen på deres godser. Dog var undervisningen ikke ensartet på disse skoler og først meget senere opstod et samlet skolevæsen.

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Flakkebjerg	Bruges i dag som privat bolig
Fårdrup
Gimlinge	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Haldagerlille	Bruges i dag som privat bolig
Haldagermagle	Nedrevet
Holmstrup
Hyllested	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Kirke Stillinge	Nedbrændt
Lundforlund	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Nordrup	Nedrevet
Næsby
Skørpinge	Nedbrændt
Slots Bjergby
Sorterup	Nedrevet
Sønderup
Sørbymagle	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Tystrup	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Store Valby
Vedbysønder
Vemmelev

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Borup
Gimming
Hallendrup
Harridslev
Kristrup
Mejlby
Råsted
Spentrup	Nedlagt 1.August 1969. Er i dag en privat bolig	Stationsvej 42, 8981 Spentrup
Voldum
Ødum

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Nørre Alslev	3 lejemål, under renovering	Gåbensevej 6, 4840 Nørre Alslev
Brarup
Egelev
Elkenøre
Eskildstrup	Nedrevet
Falkerslev
Gedesby	Er i dag privat beboelse, fortsat med originale tagsten
Gundslev	Brugsforening fra 1909, siden købmand, privat beboelse (med erhvervsdel) siden 1991.
Horbelev	Nedbrændt
Horreby	Nedrevet
Hullebæk
Højet	Nedbrændt
Idestrup	Nedrevet
Vester Kippinge
Sønder Kirkeby	Er i dag privat beboelse
Klodskov
Maglebrænde
Moseby	Har huset Falsters første sparekasse. Er i privat eje.
Skovby
Stavreby	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Sundby	Nedrevet
Torkilstrup
Nørre Vedby	Nedrevet
Vejringe
Væggerløse	Nedrevet
Vålse	Nedrevet
Øverup

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Alsønderup (Tulstrup)	Nedbrændt
Brederød	Nedbrændt
Gørløse	Er i dag privat ejendom
Nr. Herlev	Er i dag privat bolig	Kirkepladsen 2, 3400 Hillerød
Hjørlunde	Nedbrændt
Hørup	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Kollerød	Er i dag privatbolig
Meløse	Er i dag privatbolig - fungerede som skole til 1961
Ramløse	Nedlagt 1936; er i dag privatbolig	Frederiksværkvej 116, 3200 Helsinge
Sigerslevøster
Stenløse	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Skævinge	Er i dag privatbolig
Snostrup (St. Rørbæk)	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Søsum	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Ude Sundby	Nedbrændt
Uggeløse	Brugt siden 1993 som præstegård for den ene af sognets præster.
Uvelse	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Valby	Er i dag privatbolig og café, hvor der om sommeren serveres kaffe og kage i haven.	Salekildevej 16, 3200 Helsinge
Ølsted	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Ølstykke	Bruges stadig i forbindelse med en skole

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Aasum
Allesø	Opført omkring 1724. Den  fungerede som skole indtil 1847. Er nu privat beboelse. Sandstenstavlen sidder over et vindue ved døren ud imod gaden.
Bellinge
Broby
Brylle	Bygget i 1721. Huser bl.a. lokalhistorisk arkiv. Ingen tilknytning til Brylle Skole.	Ryttergade 3
Brændekilde
Fangel
Hindevad
Hjallese
Hunderup	Bruges til privat beboelse. Tavlen er placeret på gavlen ud mod Hunderupvej
Koelbjerg
Tommerup
Korup	Opført i 1720’erne. Fungerede indtil 1955, hvor bygningen var meget forfalden. Den blev indlemmet i Korup Centralskole, senere folkeskole. Der er ingen synlige spor på stedet i dag.
Lumby
Orte
Pårup
Sanderum
Skalbjerg
Verninge
Ubberud	Opført ca. 1725, nedrevet 1930 for at give plads til den ældste del af den nuværende Ubberud Skole.

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Almind
Andkjær
Store Andst
Nørre Bjært
Bredstrup
Egtved
Eltang
Erritsø
Øster Gesten
Gårslev
Harte
Herslev
Højen
Pjedsted
Seest
Skanderup
Smidstrup
Skærupv
Taulov
Vester Vamdrup
Vejlby (Egeskov)
Verst
Vrå
Ågård

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Ammendrup	Nedbrændt og blev nedrevet og ophørte i 1871.[10]
Avderød	Skole frem til 1924/25, derefter lærerbolig og anden brug. Siden 1976 hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening.[11]
Blistrup	Ophørte som skole i 1905 og blev nedrevet[10]
Borsholm	Nedbrændt
Dagelykke	Nedbrændt 1944
Esbønderup	Nedrevet
Græsted	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Grønholt	Bruges som privatbolig
Melby	Nedbrændt
Mårum	Ophørte som skole i 1914 og er i dag privat beboelse.[10]	Mårum Gade
Ramløse	Ophørte som skole i 1936 og er i dag privat beboelse (uden tilknytning til skolevæsen).[10]
Ravnsnæs	renoveret og til- og ombygget til bolig
Sjælsmark
Søborg	Ophørte som skole i 1912 og er siden nedrevet.[10]
Tikøb
Torupmagle
Valby	Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse.[10]
Vejby	Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse.[10]
Veksebo	Bruges som privat bolig

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Ballerup
Brøndbyvester	Privatbolig	Bygaden 70
Brøndbyøster	Nedbrændt i 1869 og genopført.	Brøndbyøstervej 104
Brønshøj	Husede Brønshøj Museum fra 1986, indtil tagbranden i 2010. Bruges i dag til kulturarrangementer af 2700Kultur.	Brønshøjvej 1 2700 Brønshøj
Farum	Solgt til privat beboelse, da Kommuneskolen blev taget i brug i 1924
Ganløse	Benyttes som medborgerhus/foreningslokaler/kirkekontor	Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse
Gentofte	Nedbrændt
Gladsaxe	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Herstedvester	Skolebygningen, som lå midt i landsbyen i et rødt stråtækt hus, fungerede som skole frem til 1912, hvorefter den husede en brugsforening indtil 1968. I dag fungerer den istandsatte rytterskole som sognegård for Herstedvester Kirke.	Storstræde 22 2620 Albertslund
Herstedøster	Nedrevet
Hvidovre	Bruges af Hvidovre lokalhistoriske forening. Opført i 1722. [12]
Hvidøre	Nedrevet
Hvissinge	Nedbrændt
Ledøje	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Lille Værløse	Nedrevet
Lyngby	Nedrevet (Ny skole bygget på grunden)
Måløv	Bruges stadig i forbindelse med en skole
Slagslunde	Skole indtil slutningen af 50'erne og derefter beboet af den sidste lærer indtil dennes død. Slagslunde Rytterskole er i dag privat ejendom.
Valby	Oprettet i 1722, udvidet i 1842. I en kort periode fungerede Rytterskolen også som brandstation. En privat bogsamling fra skolen blev overført til Københavns Kommune i 1901. Valby bibliotek blev en del af Rytterskolen i 1917 og har befundet sig der siden.[13]	Annexstræde 2 2500Valby

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Assenbølle
Errindlev	Erstattet af privatbolig bygget i 1927.	Rødbyvej 2, 4895 Errindlev
Flintinge
Flårup	Erstattet af en ny skole ca. 1856. Rytterskolen blev brugt som udhus til den brændte i 1914
Frejlev	Antagelig nedlagt som skole i 1914, da en ny skole blev bygget på nabogrunden. Bygningen blev sandsynligvis erstattet på dette tidspunkt af et nyt hus, der eksister endnu som privatbolig.	Enghavevej 1 4892 Kettinge
Herridslev	Nedrevet og erstattet af en ny skole i 1892
Hjelm
Rågelunde	Blev muligvis indrettet i en eksisterende bygning. I 1914 blev skolen nedlagt og erstattet af en ny skole i nabobyen Kettinge. Rytterskolen blev revet ned. På grunden opførtes et nyt hus, der ca. 2012 igen er erstattet af en ny bygning.	Rågelundevej 21 4892 Kettinge
Toreby
Vantore	Skolen taget ud af brug 1908. Eksisterer endnu som privatbolig	Vantorevej 65 4880 Nysted.
Vester Ulslev	Eksisterer endnu. Bruges som privatbolig	Dalbakkevej 28 4894 Øster-Ulslev

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Borre
Damme	Privat ejendom
Elmelunde (Hjertebjerg)
Hårbølle	Privat ejendom
Kjeldbymagle
Magleby
Mandemarke
Svensmarke
Tjørnemarke	Socialpædagogisk opholdssted
Æbelnæs

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Aastrup-Føvling
Fårvang
Gjern
Grumstrup
Harlev
Hylke	Privat ejendom
Hørning
Hørslevbole
Linå
Overby
Sjelle	Fungerer som Den fri Hestehaveskole, friskole med 200 elever.	Langelinie 40 8464 Galten
Skanderup
Skovsrod
Stilling
Storring	Nyopført på den oprindelige grundsten i 1876, virksom som skole frem til 1964, i dag privat bolig. (Sognets beskrivelse) Arkiveret 9. november 2017 hos Wayback Machine	Lilleringvej 1 8464 Galten
Svejstrup
Svenstrup
Sønder Vissing
Toustrup	Privat bolig, udvidet. Skole indtil 1902, hvor ny landsbyskole bygges i byen på en anden matrikel.	Ryttervej 1, 8641 Sorring
Tønning
Tåning
Veng
Virring
Yding

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Alslev	Nedrevet
Arnøje
Dalby	Nedrevet
Frerslev
Haslev	Nedbrændt
Lille Heddinge	Museum
Store Heddinge
Hellested
Holtug
Højerup	Nedrevet
Hårlev	Fungerer som beboelsesejendom
Karise
Kæderup	Skole indtil 1912, nu beboelse	Vestervangen 3, Kæderup, 4682 Tureby
Magleby
Skrosbjerg
Strøby
Terslev	Nedrevet
Værløse	Nedrevet

Beliggenhed	Status [9]	Adresse
Allerslev
Bakkebølle
Bårse
Dyrlev
Vester Egesborg
Øster Egesborg
Hammer
Køng
Lundby
Sønder Mern
Skibbinge
Snesere
Stensby
Stenstrup
Sværdborg
Udby
Viemose
Vindinge
Ørslev	Nedrevet i 1960erne

• S. Ellkier-Pedersen: "Om rytterskoler i Vejle Amt" (Vejle Amts Aarbog 1972; Kolding 1972; s. 8-64)
• Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4
• Aage Simonsen: "Almueskolerne under Bygholm Gods ved Aar 1742" (Vejle Amts Aarbog 1932; København 1932; s. 186-196)

• Thøger Jensen: Kong Frederik den Fjerdes Skoler (Rytterskolerne) – Århus 1921. En bog med en omhyggelig gennemgang af skolernes oprindelseshistorie, mange billeder og en række dokumenter tilknyttet projektet.

• Sigv. Ellkier-Pedersen: Bogen om rytterskoletavlerne. En undersøgelse i 250-året (1721-1971); Universitetsforlaget i Aarhus 1971; ISBN 87-504-0284-6
• Johs. C. Jessen: "Fra de første landsbyskolers tid. Skoler og skoleholdere i Helsinge og Drøsselbjerg sogne 1739-1814" (s. 11-52)
• "Frederik IV´s rytterskoler – De kongelige Skoler" (Finn Thorshøj)
• "Frederik IV´s rytterskoler og deres placering i rytterdistrikterne" (Finn Thorshøj)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rytterskole