Rigmor Sandborg
Rigmor Sandborg | |
---|---|
Født | 3. juni 1962 |
Død | 18. september 2023 (61 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skoleleder, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rigmor Sandborg (født 3. juni 1962, død 18. september 2023[1]) var en dansk skoleleder og fra 2002 til 2006 borgmester i Aalestrup Kommune, valgt for en lokalliste.
Sandborg var uddannet merkonom. Hun blev valgt til kommunalbestyrelsen ved valget i 1993, og blev borgmester efter valget i 2001, hvor hun afløste Venstres Per Bisgaard.[2]
Ved kommunalreformen i 2007 blev det meste af Aalestrup Kommune en del af den ny Vesthimmerlands Kommune, men da Rigmor Sandborg var bosat i byen Hvilsom i det sydøstlige hjørne af den gamle kommune, der ved en folkeafstemning havde stemt sig til den ny Mariagerfjord Kommune, stillede hun op ved kommunalvalget i 2005 i Mariagerfjord Kommune, som kandidat for Radikale Venstre.[3] Hun blev ikke valgt ind, men fik dog allerede, to måneder efter byrådets officielle tiltrædelse, i marts 2007, alligevel plads i byrådet, eftersom partifællen, viceborgmester Nicolai Holm af Indenrigsministeriets valgbarhedsnævn blev erklæret uværdig til at sidde i byrådet, efter at han havde fået en dom for vold mod en dørmand på et diskotek i Hobro.[4] I september 2008 forlod Sandborg dog atter Mariagerfjord byråd, idet hun og familien flyttede til Viborg.[5] 1. marts 2009 blev Rigmor Sandborg ansat som administrativ leder på Frederiks Skole;[6] Hun stoppede 1. juni 2023, grundet uhelbredelig sygdom.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sammen med sin familie skabte tidligere borgmester en slags 'Noas ark' på land: I dag siger vi et sidste farvel til Rigmor Birgitte Sandborg | viborg-folkeblad.dk
- ^ http://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/Borgmestre/R/Rigmor-Sandborg/
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 5. januar 2021.
- ^ Viceborgmester smidt ud af byråd
- ^ Endnu en politiker forlader byrådet | amtsavisen.dk
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 5. januar 2021.
- ^ Skolens ledelse og administration | Frederiks Skole