Psykofarmaka

Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære. Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer.

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for medikamenter, der bruges i behandlingen og forebyggelsen af psykiske lidelser og forstyrrelser. Psykofarmaka indeholder kemiske stoffer, der indvirker på hjernens funktion, herunder stemningsleje, følelser og tankeaktivitet. Psykofarmaka helbreder ikke, men neutraliserer de psykobiologiske forstyrrelser og dæmper symptomerne samtidig med, at der skabes en del nye forstyrrelser.^{[bør uddybes Det virker for generaliserende]}

Psykofarmakaens historie går tilbage til det 19. århundrede, hvor kemiske forbindelser som bromsalte (1838), kloralhydrat (1869) og barbiturater (1903) blev anvendt til at modvirke og dæmpe psykiske lidelser. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede, hvor lithium fra 1949 blev anvendt i behandlingen af maniske tilstande og forebyggelse af humørsvingninger. Antipsykotika kom frem i 1950'erne, mens antidepressiva så dagens lys i 1952 og 1957, hvor hhv. iproniazed og imipramin lanceredes. Anxiolytika og hypnotika kom frem med meprobamat i 1954 og klopoxid i 1956.^[1]

• Antipsykotika – midler mod psykoser
• Antidepressiva – midler mod depression
• Anxiolytika – midler mod angst
• Hypnotika – sovemedicin
• Benzodiazepiner – mod angst og søvnforstyrrelser
• Lithium – mod mani

Psykofarmaka kan give bivirkninger. Disse er forskellige fra præparat til præparat, og optræder oftest de første uger og med varierende hyppighed, konsultér derfor altid læge.

I Danmark har der været nogle sager med overmedicinering eller brug af høje doser af psykofarmaka, f.eks. på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland^[2] og på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor det førte til afskedigelser.^[3] Sagerne fik Sundhedsstyrelsen til at kræve, at regionerne beviser, at de ikke overmedicinerer psykiatriske patienter.^[4]

• Gerlach, Jes & Per Vestergaard (2010): Psykofarmaka. Psykiatrifonden
• Gøtzsche, Peter (2021): Mentalt overlevelseskit og udtrapning af psykofarmaka. DISPUK's Forlag

• Se Wiktionarys definition på ordet psykofarmakum
• "Hvad er psykofarmaka?". min.medicin.dk. Hentet 21. april 2018.
• "Meld en bivirkning". Lægemiddelstyrelsen. Hentet 21. april 2018.
• "psykofarmaka". denstoredanske.dk. Gyldendal. Hentet 21. april 2018.
• "Psykofarmakahøringen 3 Maj 2013 - FULD". MrPacmanpacks. 22. december 2014. Hentet 29. marts 2017 – via YouTube.

Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..