Nitratdirektivet
Nitratdirektivet er et EU-direktiv fra 1991 hvis hensigt er at beskytte vandkvaliteten i Europa og nedbringe forurening af grundvand og overfladevand fra nitrater fra landbruget.[1] Nitratdirektivet er er en del af en række EU-politikker inden for områderne vand, luft, klimaforandringer og landbrug, og en integreret del af vandrammedirektivet fra 2000, og er også forbundet med grundvandsdirektivet fra 2006.[2]
Direktivets indhold
[redigér | rediger kildetekst]Direktivet pålægger landene at kortlægge sårbare zoner og alle kendte jordområder som bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til vand. Danmark har besluttet at anvende en undtagelse i direktivets artikel 3, stk. 5, der fritager medlemsstaterne fra at kortlægge specifikke zoner, hvis medlemsstaten udarbejder og anvender handlingsprogrammer.[3] Landene skal udarbejde en kodeks for godt landmandskab (bilag II i direktivet) og handlingsprogrammer for gennemførelse af målsætningerne og overvågningsprogrammer der vurderer effektiviteten af handlingsprogrammerne.[4]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Nitratdirektivet (Webside ikke længere tilgængelig) fvm.dk hentet 5. november 2021
- ^ EU’s nitratdirektiv januar 2010, ec.europa.eu
- ^ Beskyttede områder - Nitratdirektivet Arkiveret 5. november 2021 hos Wayback Machine mst.dk bilag 2 af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Vandplaner 2010 - 2015 Arkiveret 5. november 2021 hos Wayback Machine
- ^ Oversigt over den danske regulering af næringsstoffer i landbruget og det danske nitrathandlingsprogram Arkiveret 5. november 2021 hos Wayback Machine mst.dk juni 2017