Merkys
| Merkys | |
|---|---|
 Mekys udløb i Nemunas nær Merkinė | |
| Overblik | |
| Lande | Hviderusland, Litauen  |
| Løber igennem |  Hviderusland• Asjmjanski  Litauen• Salcininku • Varena |
| Geografi | |
| Udspring | Asjmjanskaje bakkerne,[1] 19 km sydvest for Asjmjany (Hviderusland) 54°20′49.03″N 25°40′20.54″Ø / 54.3469528°N 25.6723722°Ø |
- højde | 198 m.o.h. |
| Udmunding | Nemunas nær Merkinė 54°9′23.51″N 24°11′5.5″Ø / 54.1565306°N 24.184861°Ø |
- højde | 72 m.o.h. |
| Bifloder | • Šalčia(5,72 m³/s) • Ūla(5,58 m³/s) • Varėnė(3,36 m³/s) |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 206[1] km |
| Middelvandføring | 35,2[1] m³/s |
- målested | 19 km fra udmundingen i Nemunas, nær Merkinė |
| Afvandingsareal | 4.440[1] km² |
| Afvandingsområde | • Hviderusland • Litauen |
 | |
| Merkys løb | |
Merkys (litauisk: Merkys hviderussisk: Мяркіс, Мерачанка, Мярчанка, tr. Mjakis, Mertjanka, Mjartjanka) er en flod i det sydlige Litauen og det nordlige Hviderusland. Den løber 13 km gennem Hviderusland, 5 km langs den hviderussiske-litauiske grænse og 195 km gennem Litauen før den udmunder i Nemunas nær Merkinė.
Navn
[redigér | rediger kildetekst]Navnet på floden, Merkys, stammer fra merkti, et fællesnavn på litauisk med betydningen iblødsætning[2].
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Merkys bliver først og fremmest forsynet af grundvand og er kølig i sommermånederne ligesom vandstanden svinger mindre end i andre floder i Litauen[3]. Tæt på Žagarinė (128 km før udmundingen) er Merkys forbundet med Papys-søen med en kanal. Vokė floden har sit udspring i denne sø, og meget Merkys vand løber ud i Vokė. Over kanalen er den gennemsnitlige vandmængde i Merkys 3 m³/s, efter er vandmængden kun 0,7 m³/s[3]. Ved slutningen af 1800-tallet voksede Merkys afvandingsområde med ca 410 km², da en ny biflod Ūla ved erosion brød vandskellet mellem Kotra og Merkys og skilte sig ud fra Kotra[3].
Turisme
[redigér | rediger kildetekst]Merkysfloden er sammen med Dzūkija nationalpark et populært turistområde. Floden flyder ud i Nemunas nær den historiske landsby Merkinė. Arkæologiske fund afslører at folk beboede området så tidligt som i jægerstenalderen. Merkys er kendt for sin forskelligartede fauna. 40% af Litauens bestand af laks gyder i Merkys nedre løb. Siden 1974 har ørred gydepladserne i floden været beskyttet. Der er væsentlige bestande af bækørreder, havørreder, karper, og ifølge Trout.lt, et litauisk lystfiskerblad, gyder Den Atlantiske stør Acipenser oxyrinchus fortsat i i floden.[4]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Merkys, (russisk), hentet 19. januar 2015.
- ^ a b c Jonas Zinkus, et al., ed (1987). "Merkys". Tarybų Lietuvos enciklopedija. III. Vilnius, Lithuania: Vyriausioji enciklopedijų redakcija. s. 54–55. (litauisk)
- ^ Trauk.lt: Sturys, arba atlantinis eršketas Arkiveret 20. januar 2015 hos Wayback Machine, hentet 19. januar 2015, (litauisk)
