[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Lipoprotein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et lipoprotein

Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer. Mange enzymer, transportere, strukturelle proteiner, antigener og toxiner er lipoproteiner. Eksempler på lipoproteiner er HDL og LDL i blodet.

Lipiderne er ofte en essentiel del af komplekset, selvom de ikke selv har en egentlig katalytisk virkning. Alle celler bruger og er afhængige af fedt, og alle dyreceller bruger kolesterol som byggeblok for cellemembranerne.

Lipoproteinernes vigtigste funktion er at transportere stoffer rundt i kroppen som ellers ikke er opløselige i vand. Dette sker via blodet, som er et vandigt medium. Proteindelen af lipoproteinerne har ofte ladede grupper som vender ud mod overfladen og vandet; dette medvirker til at lipoproteinerne holdes i opløsning i blodet. Triglycerid-fedtstoffer og kolesterol opbevares indeni lipoproteinpartiklen, således at de er afskærmet fra vandet.

De interaktioner som proteinerne på partiklens overflade har med enzymer i blodet, med hinanden og med specifikke proteiner på overfladen af celler, bestemmer om triglycerider og kolesterol vil blive optaget i eller udskilt fra lipoproteinerne.

Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Lipoproteinerne klassificeres oftest efter deres massefylde. De fem hovedkategorier er:

De førstnævnte i listen er de største aggregater, som indeholder meget fedt og lidt protein. De har derfor en lav massefylde, da fedt har mindre massefylde end protein. De sidstnævnte har høj massefylde og indeholder mere protein og mindre fedt.

HDL produceres i leveren og cirkulerer ud for at opsamle overskydende kolesterol og for at aflevere proteiner til andre lipoproteiner. HDL optages ofte i leveren igen og kolesterolen omdannes til galde og udskilles.