Lars von Trier

Ikke at forveksle med Lars Trier.

Lars von Trier
Trier ved Filmfestivalen i Berlin i 2014
Personlig information
Fulde navn	Lars von Trier
Født	30. april 1956 (68 år) Lundtofte, Danmark
Nationalitet	Dansk
Bopæl	Kongens Lyngby[1]
Religion	Ateisme[2]
Forældre	Inger Høst Fritz Michael Hartmann
Ægtefælle	Cæcilia Holbek (1987-1995) Bente Frøge (1997-2015)
Børn	4
Uddannelses­sted	Den Danske Filmskole
Beskæftigelse	Filminstruktør, manuskriptforfatter
Aktive år	1967–nu
Kendte instruktioner	Riget, Breaking the Waves, Dancer in the Dark
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog 1997
Cannes filmfestival
Teknisk pris (1985) for Forbrydelsens element Teknisk pris, Jury-prisen og Bedste kunstneriske bidrag (1991) for Europa Juryens store pris (1996) for Breaking the Waves Den Gyldne Palme (2000) for Dancer in the Dark

Lars von Trier (født 30. april 1956) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Han studerede fra 1976 til 1979 filmvidenskab på Københavns Universitet. Efter endte studier på Københavns Universitet blev han uddannet instruktør på Den Danske Filmskole i 1983.^[3] Hans afgangsfilm var Befrielsesbilleder. Han begyndte allerede i barndommen at producere små film og lavede som ung to halvtime lange, privatfinansierede fiktionsfilm, Orchidégartneren (1977) og Menthe - la bienheureuse (1979). I filmskoletiden vakte han opmærksomhed med kortfilmen Nocturne (1981), der vandt en pris ved Filmschoolfest Munich 1981, og med afgangsfilmen Befrielsesbilleder (1982), hvis hypnotisk modernistiske billedsprog er karakteristisk for Triers tidlige værker.^[4] Den såkaldte Europa-trilogi, der kredser om den mandlige idealist i et undergangsunivers, omfatter spillefilmdebuten Forbrydelsens element (1984), hvilket blev hans internationale debut, den eksperimentelle metafilm Epidemic (1987) lavet på lavbudget og det stort anlagte melodrama Europa (1991), som vakte international opsigt, men stadig formåede Trier ikke at få folk i biografen herhjemme. Tv-produktionen Medea (1988) var baseret på Carl Th. Dreyers ikke-realiserede manuskript.^[5]

Efter et succesfuldt samarbejde med produceren Peter Aalbæk Jensen om filmen Europa dannede de to i 1992 filmselskabet Zentropa. I 1995 var han medinitiativtager sammen med Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen til det såkaldte Dogme95, der handler om at lave film efter særlige kyskhedsregler, såsom at optagelser skal foregå med håndholdt kamera og ske on location med de forhåndenværende rekvisitter.^[6] I Danmark var det tv-serien Riget fra 1994, der for alvor slog Lars von Triers navn fast. Det var filmen Breaking the Waves fra 1996, der blev Triers helt store succes. Med en international indtjening på over 200 millioner kroner var den dansk films største succes siden Bille Augusts Pelle Erobreren.^[7] Breaking the Waves var ikke en dogmefilm, men et intens melodrama om seksualitet og religiøsitet, som var fortalt med håndholdt kamera. De kvindelige lidelseshistorier fortsatte i dogmefilmen Idioterne (1998) og især i musicalen Dancer in the Dark (2000), der vandt Guldpalmen i Cannes. Tilsammen udgør de tre film den såkaldte Guldhjerte-trilogi, opkaldt efter en billedbog, Trier var optaget af som barn.^[8]

I De fem benspænd (2003) udfordrede Trier sin ældre kollega Jørgen Leth til at genindspille kortfilmen Det perfekte menneske (1967) ud fra skiftende spilleregler. I Dogville (2003) udspilles dramaet på et scenegulv med hvide streger og udvalgte rekvisitter; den udgør sammen med Manderlay (2005), om frihed og slaveri, den aldrig fuldførte trilogi om USA under 1930'ernes krise. Den planlagte treer, Wasington, blev aldrig produceret.^[9] I 2006 vendte han tilbage til dogmekonceptet med komedien Direktøren for det hele. Den psykologiske gyserfilm Antichrist (2009) er den første film i Depressions-trilogien. Den blev fulgt op med Melancholia (2011) og den fem en halv time lange erotiske Nymphomaniac (2013). The House That Jack Built (2018) er hans seneste spillefilm og følger seriemorderen Jack gennem en definerende årrække. I 2022 havde den længe ventede tv-serie Riget Exodus, som er tredje sæson af Riget, premiere på Viaplay. Som manuskriptforfatter har han samarbejdet med Thomas Vinterberg om Dear Wendy (2005) og Jacob Thuesens De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (2007), som repræsenterede Danmark som nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2008. Han lavede endvidere konceptet til teaterforestillingen "Verdensuret" i 1996, som blev opført i Kunstforeningen.^[10]

Triers karriere har strakt sig over mere end fire årtier og hans film har gjort sig bemærket for hans varemærker, herunder hyppige europæiske samarbejdspartnere, især Jean-Marc Barr, Udo Kier og Stellan Skarsgård. Efter at have opnået et ry som en meget ambitiøs og polariserende filmskaber, har han været genstand for en række kontroverser. Ved et pressemøde i Cannes i 2011 i forbindelse med filmen Melancholia kom han med række kontroversielle udtalelser, hvor han blandt andet erklærede sig som nazist og udtrykte sympati med Adolf Hitler.^[11] Skildringer af grafisk vold og usimuleret sex i nogle af hans film har vakt kritik.^[12] I 2017 anklagede Björk ham for sexchikane. Trier afviste, at han havde udsat Björk for sexchikane under indspilningen af filmen Dancer in the Dark fra 2000.^[13]

Hele sit liv har Lars von Trier lidt af voldsom angst og OCD - tvangstanker og tvangshandlinger.^[14] Han har haft adskillige depressioner.^[15] I 2014 fortalte han offentligt, at flere af hans film er skrevet og lavet under indflydelse af ulovlige stoffer. Han fortalte også om sit årelange alkoholmisbrug.^[16] I 2022 valgte han at offentliggøre, at han fået Parkinsons sygdom.^[17]

Von Trier blev født den 30. april 1956 i Kongens Lyngby som søn af Inger Trier (født Høst) og Fritz Michael Hartmann (af Hartmann-slægten), chef for Socialministeriet og modstandskæmper under 2. verdenskrig. Han fik efternavnet Trier fra Høsts mand, Ulf Trier, som von Trier troede var hans rigtige far indtil 1989, hvor hans mor fortalte ham sandheden.^[18] von Trier fik dog aldrig noget hjerteligt forhold til sin biologiske far, der ikke ville kendes ved ham. Modsat offentlige udtalelser, som Trier er kommet med, var faderen ikke nazist, men derimod aktiv modstandsmand i Frit Danmarks tjenestemandsgruppe.^[19] Triers morbror er filminstruktøren Børge Høst. Stedfaderen Ulf Trier var halvt jøde, søn af folketingsmand Sven Trier og Bergliot Trier født Moe, og Inger Trier opdrog Lars i den tro, at han havde jødiske rødder. Derfor var det et chok, da han to dage før moderens død opdagede, at han havde mistet både sin stedfar, sin mor og sin identitet. Dertil kom Hartmanns afvisning af at have noget med Lars at gøre.^[20]

Adelsprædikatet von opstod som en morsomhed på filmskolen. Triers medstuderende Tómas Gislason fortalte i DR2s temaudsendelse 12. juni 2007, at en lærer, Gert Fredholm, under en heftig diskussion med Trier kaldte ham "von" for at karakterisere ham som aristokratisk i sit filmsyn. I sin afgangsfilms rulletekster brugte Trier drillende dette von, som er blevet hængende.

Lars von Trier gik på instruktørlinjen på Den Danske Filmskole fra 1979-83.

Hans film har fra begyndelsen båret præg af eksperimenteren med mediet. Allerede i sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Befrielsesbilleder tog han fat på det hypnotiserende udtryk i sin filmæstetik, som siden er blevet videreført i både hans Europa-trilogi og i tv-serien Riget.

Ligeledes bærer hans film præg af hans opsætning af regler for produktionen. De gængse etikker for filmskabelse overskrides ofte, og i stedet tilføres nye regler som i spillefilmen Epidemic, der skulle produceres for under en million kroner.

Et godt eksempel på Lars von Triers brug af regler til eksperimenterende "vridning" af mediet er De fem benspænd. Her sættes Jørgen Leth til at genskabe sin film Det perfekte menneske fra 1967 fem gange under forskellige regelsæt, fastsat af Lars von Trier. Til Direktøren for det hele introduceres en anden formel binding, Automavision, ifølge hvilken en computer styrer kameraets indstillinger og bevægelser.

Lars von Trier har ændret fokus fra de meget æstetiserede film, fra Nocturne til Epidemic, til de mere dybdepsykologiske fortællinger i hans hjerte-trilogi. Her fik æstetikken mindre fokus, og det håndholdte kamera holdt for alvor sit indtog. Dogville-trilogien er en ny fase, hvor begge elementer forenes på ny i en Brecht-fremstilling.

Han er kendt for – sammen med Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen – at have udviklet dogmebevægelsen, Dogme95.

Ved den årlige internationale filmfestival i Cannes, hvortil de fleste af von Triers spillefilm er blevet udvalgt, har han vundet juryens førstepris for Breaking the Waves. I 2000 vandt han endelig den eftertragtede Gyldne Palme for filmen Dancer in the Dark.

I 2009 vandt von Trier Nordisk Råds Filmpris for Antichrist. Han er Ridder af Dannebrog. Trier blev erklæret persona non grata af Cannes Film Festival-ledelsen den 19. maj 2011.^[21] Han blev spurgt om sine tyske rødder og interesse for nazistisk æstetik på en pressekonference dagen efter, han havde præsenteret sin nye film Melancholia, og svarede angiveligt spøgefuldt, at han havde forståelse og sympati for Adolf Hitler og spøgte med, at han var nazist.^[22] Von Trier undskyldte senere på en pressekonference, indkaldt af ham selv, og sagde "Holocaust is the worst crime that ever happened; I have nothing against Jews; I have a Jewish name, and all my children have Jewish names", og tilføjede, at hans særlige danske humor var blevet misforstået af det internationale pressekorps: "It was really stupidly done and it was in the wrong forum. At the press conference with Danish journalists, there were no problems, but I do not think the international journalists understand my Danish humor".^[23]

Som 10-årig fik Lars Trier et smalfilmskamera og begyndte snart at lave kortfilm. Som 12-årig debuterede han som skuespiller med hovedrollen i den af Thomas Winding instruerede ungdomsserie Hemmelig sommer (1969).

Lars von Triers er bl.a. inspireret af Carl Th. Dreyer, Ingmar Bergman, Andrei Tarkovsky og Bertolt Brecht.^{[kilde mangler]} Til tv-serien Riget var hans største inspiration David Lynchs Twin Peaks.

Lars von Trier og hans værker har modtaget en lang række priser, heriblandt:^[24]

• Nils Thorsen: Geniet : Lars von Triers liv, film og fobier. Politiken, 2010. ISBN 978-87-567-9511-1

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lars von Trier
• Lars von Trier på Internet Movie Database (engelsk)
• Lars von Trier på Filmdatabasen
• Lars von Trier på Filmdatabasen
• Lars von Trier på Filmdatabasen
• Lars von Trier på danskefilm.dk
• Lars von Trier på danskfilmogtv.dk
• Lars von Trier på Scope
• Lars von Trier på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Lars von Trier på AlloCiné (fransk)
• Lars von Trier på AllMovie (engelsk)
• Lydforedrag Arkiveret 27. november 2013 hos Wayback Machine hvor Peter Schepelern, der har skrevet flere bøger om von Trier, giver et overblik over filmkunstnerens karriere
• The Burden From Donald Duck. Interview med Lars von Trier Video af Louisiana Channel