[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Opel Astra J

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Opel Astra J
Opel Astra J '09−
Produktion
ProducentOpel
KoncernGeneral Motors
ModelAstra
Andre navneBuick Excelle XT
Vauxhall Astra
Produktionsår2009
ProduktionsstedRüsselsheim, Tyskland
Gliwice, Polen
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer5-dørs hatchback
4-dørs sedan
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeChevrolet Cruze
Chevrolet Orlando
Opel Zafira
Opel Cascada
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,4−2,0 liter (64−206 kW)
Diesel:
1,3−2,0 liter (70−143 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2685−2695 mm mm
Længde4419−4698 mm
Bredde1814−1840 mm
Højde1510−1535 mm
Kronologi
ForgængerOpel Astra H

Opel Astra J er en personbilsmodel i den lille mellemklasse fra bilfabrikanten Opel og efterfølgeren for Opel Astra H. Bilen blev præsenteret for offentligheden på Frankfurt Motor Show i 2009.

Mens den under udviklingen blev benævnt Astra I[1], blev betegnelsen ved introduktionen ændret til Astra J[2] for at forhindre at det store bogstav "I" misforstås som tallet "1". Tidligere var Astras navngivning begyndt med Astra F som efterfølger for Kadett E, dog eksisterede der allerede en Kadett I, hvorved forveksling hermed er udelukket.

Den 4. december 2009 kom fjerde generation af Astra på markedet, i første omgang som femdørs hatchback. Stationcarmodellen Sports Tourer kom ud til forhandlerne den 13. november 2010 og den 3-dørs GTC-variant fulgte den 14. januar 2012. Fra sommeren 2012 findes GTC igen i en OPC-udgave.

I september 2012 blev modelprogrammet afrundet med en firedørs sedan modelprogrammet, som i USA allerede blev solgt under navnet Buick Verano og i Kina som Buick Excelle GT. Buick Verano findes med to benzinmotorer på 2,0 liter med 187 kW (254 hk) og 2,4 liter med 134 kW (182 hk). I foråret 2013 følger cabrioletudgaven af Astra J, som vil blive solgt som en selvstændig modelserie under navnet Cascada.

Modelvarianter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Femdørs hatchback (siden december 2009)
  • Femdørs stationcar (Sports Tourer; siden november 2010)
  • Tredørs hatchback (GTC; siden januar 2012)
  • Firedørs sedan (siden september 2012)

I september 2012 fik hele Astra-serien (med undtagelse af GTC) et diskret facelift, så fronten fik en tredimensionel kromtværstribe i kølergrillen. Forlygterne fik sort baggrund og fatningerne til tågeforlygterne er nu delvist omringet af krom. Bagfra kan den faceliftede Astra kendes på en kromliste samt modificerede hækskørter.

På den tekniske side kom nye hjælpesystemer samt nye motorer, heriblandt en 2,0-liters biturbo-dieselmotor med 143 kW (194 hk), til indsats. Derudover fik turbobenzinmotoren på 1,4 liter med 103 kW (140 hk) en automatisk overboost-funktion, hvormed det maksimale drejningsmoment kortvarigt kan øges med ti procent fra 200 til 220 Nm.

Udstyrsvarianter

[redigér | rediger kildetekst]

Hvor Astra femdørs og Sports Tourer findes i flere forskellige udstyrsvarianter, findes Astra GTC kun i versionerne Edition og Innovation. Som sædvanligt er omfanget af og prisen for basismodellen meget forskelligt alt efter land[3]. Priserne for de to mest omfangsrige udstyrsvarianter er identiske.

  • Fun (6/2012−)
  • Selection (12/2009−)
  • Edition (−11/2010, 12/2011−)
  • Design Edition (11/2010−11/2011)
  • 150 Jahre Opel (12/2011−11/2012)
  • Active (11/2012−)
  • Sport (12/2009−)
  • Cosmo (12/2009−6/2010)
  • Innovation (6/2010−)
  • Edition Sport (12/2011−6/2012)
  • Color Edition (2/2012−6/2012)
  • White Edition (4/2012−6/2012)
  • Cool & Sound (1/2012)
  • BiTurbo (11/2012−)
Opel Astra OPC (2012−)

I sommeren 2012 introduceredes den sportsligste version af Astra J, Astra OPC. Ligesom sin forgænger, Astra H OPC, er bilen baseret på Astra GTC, og er nu udstyret med en 2,0-liters turbomotor med direkte benzinindsprøjtning, som yder 206 kW (280 hk) ved et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm[4].

Til de særlige kendetegn for Astra J OPC hører blandt andet det fra Corsa OPC Nürburgring Edition kendte, mekaniske lamelspærredifferentiale fra Drexler-Motorsport, et 355" Brembo-bremsesystem på forakslen, den med støddæmpere fra ZF Sachs udstyrede Flexride-sportsundervogn, Opels egne High Perfomance-skalformede sæder og det eksklusive udvendige design.

Opel Astra J fik ved Euro NCAPs kollisionstest i 2009 5 ud af 5 mulige stjerner.[5]

Tekniske specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]
Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.4 1398 64 (87) / 6000 130 / 4000 A14XEL 15,1 168 9/2009 −
1.4 1398 74 (100) / 6000 130 / 4000 A14XER 13,9 178 9/2009 −
1.4 Turbo 1364 88 (120) / 4200 − 6000 200 / 1850 − 4200 A14NEL 11,0 192 6/2010 −
1.4 Turbo 1364 103 (140) / 4900 − 6000 200 / 1850 − 4900 A14NET 9,9 202 9/2009 −
1.6 1598 85 (115) / 6000 155 / 4000 A16XER 11,7 188 9/2009 −
1.6 SIDI Turbo 1598 125 (170) / 6000 260 / 1650 − 3200 A16XHT 8,7 230 2013 −
1.6 Turbo 1598 132 (180) / 5500 230 / 2200 A16LET 8,5 221 9/2009 −
OPC 1998 206 (280) / 5500 400 / 2500 − 4500 A20NFT 6,0 250 6/2012 −
Dieselmotorer
1.3 CDTI 1248 70 (95) / 4000 190 / 1750 − 3250 A13DTE 14,5 175 9/2009 −
1.7 CDTI 1686 81 (110) / 3800 260 / 1750 − 2550 A17DTJ/C/E 12,6 181 9/2009 −
1.7 CDTI 1686 92 (125) / 4000 280 / 2000 − 2700 A17DTR/F 11,5 195 9/2009 −
1.7 CDTI 1686 96 (130) / 4000 300 / 2000 − 2500 A17DTF 10,6 198 6/2011 −
2.0 CDTI 1956 118 (160) / 4000 350 / 1750 − 2500 A20DTH 9,0 215 9/2009 − 6/2011
2.0 CDTI 1956 121 (165) / 4000 350 / 1750 − 2500 A20DTH 9,0 215 6/2011 −
2.0 BiTurbo CDTI 1956 143 (194) / 4000 400 / 1750 − 2500 A20DTR 7,8 226 2013 −

Brændstoftank

[redigér | rediger kildetekst]

Brændstoftanken kan på samtlige versioner rumme 56 liter.

Som udgangspunkt er samtlige versioner udstyret med sekstrins manuel gearkasse. 1.3 dieselversionen og benzinmotorerne uden turbolader er de eneste undtagelser og er kombineret med femtrins gearkasse. Som ekstraudstyr kan Astra leveres med sekstrins automatgear.

Astra er alt efter version ca. 4,42 m (femdørs), 4,47 m (GTC), 4,66 m (sedan) eller 4,70 m (Sports Tourer) lang, 1,81 m (femdørs, sedan og Sports Tourer) eller 1,84 m (GTC) bred og 1,48 m (GTC), 1,50 m (sedan), 1,51 m (femdørs) eller 1,54 m (Sports Tourer) høj. I forhold til forgængeren er modellen dermed vokset 17 til 18 cm i længden.

Bagagerumsindhold

[redigér | rediger kildetekst]

Hvor bagagerummet på femdørsmodellen i normal tilstand er skrumpet med 10 til 370 liter og med sammenklappet bagsæde med 60 til 1235 liter, er rumfanget på Sports Tourer med 500 liter uændret, men med sammenklappet bagsæde skrumpet med 40 til 1550 liter. GTCs bagagerumsindhold er steget med 40 til 380 liter. Bagagerummet på sedanmodellen kan rumme 460 liter.

  1. ^ "Opel Astra Blog" (tysk). Adam Opel GmbH. 2009-03-06. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 2009-10-29.
  2. ^ "Suche nach PKW-Typklassen" (tysk). GDV Dienstleistungs-GmbH & Co. KG. Hentet 2009-10-29.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Der neue Opel Astra - Preise, Ausstattungen & technische Daten, 22. Juni 2011" (PDF) (tysk). Adam Opel GmbH. Arkiveret fra originalen (PDF; 1,04 MB) 13. august 2011. Hentet 2011-07-26.
  4. ^ Pressemeddelelse Arkiveret 11. december 2011 hos Wayback Machine på Opel Media
  5. ^ Crash-Test Opel Astra J Arkiveret 2. august 2010 hos Wayback Machine (ADAC 11/2009)
  • Opel Astra Instruktionsbog, august 2010

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]