[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Jan Cocotte-Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jan Cocotte-Pedersen
Født6. juni 1950 Rediger på Wikidata
Død18. september 2024 (74 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKok, restauratør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Vagtel i sarkofag med foie gras og trøffelsauce, en af retterne Jan Cocotte-Pedersen kreerede til filmen Babettes gæstebud.

Jan Cocotte-Pedersen (født 6. juni 1950 i København, død 18. september 2024)[1] var en dansk kok og restauratør.

Han blev udlært kok på Restaurant Nimb i København og blev derefter køkkenchef på Rørvig Færgekro (1970-1976). Jan Cocotte-Pedersen blev chefkok på restauranten La CocotteHotel Richmond i København 1976-1990, som var blandt de første danske restauranter der fik en stjerne i Michelin-guiden. Efter en periode som chef for Scanticons La Cocotte restauranter blev han chef på Restaurant Mikkelgaard i Rungsted og efterfølgende på Søllerød Kro, som han også var med til at sikre en stjerne i Michelin-guiden.

I forbindelse med indspilning af filmen Babettes gæstebud blev Cocotte-Pedersen hyret til at lave retterne til optagelserne.[2]

I 1997 overtog Jan Cocotte-Pedersen Elverdamskroen sydøst for Holbæk (nær Tølløse), hvor han bl.a. jævnligt serverede den klassiske femretters menu fra filmen Babettes gæstebud,[3] der vandt såvel en Oscar (1988) som en BAFTA Award (1989), og hvor selve toppunktet i filmen knytter sig til et helt specielt festmåltid, som filmens hovedperson tilbereder. Han drev kroen frem til 2013.[4] Jan Cocotte-Pedersen har også medvirket som madkonsulent ved andre filmindspilninger.

Gennem sin karriere modtog Jan Cocotte-Pedersen en række priser og udmærkelser, bl.a. vandt han som den første danske kok et verdensmesterskab (Bocuse d'Or) med tilberedning af en fiskeret i 1989.[5]

Publikationer

[redigér | rediger kildetekst]
  • 100 Retter a la Cocotte (1987)
  • Vintergæster a la Cocotte (1991, hvori opskrifterne fra Babettes gæstebud indgår)
  • Fiskekogebog (1995)
  • Gæstemad året rundt (1998)
  1. ^ Emma Busk (21. september 2024). "Den danske Michelin-kok Jan Cocotte-Pedersen er død". Ekstra Bladet. Hentet 21. september 2024.
  2. ^ Timm, Morten. "Jan Cocotte-Pedersen 'forfulgt' af Babettes Gæstebud". lokalavisen.dk. Arkiveret fra originalen 11. april 2018. Hentet 11. april 2018.
  3. ^ Elverdamskroen. TV2 Øst. Hentet 23/9-2024
  4. ^ ELVERDAMSKROEN V/JAN COCOTTE-PEDERSEN. cvrapi.dk. Hentet 23/9-2024
  5. ^ Den danske gourmetpioner Jan Cocotte-Pedersen er død. TV 2. Hentet 23/9-2024