[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Joris Ivens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joris Ivens
Personlig information
Født18. november 1898 Rediger på Wikidata
Nijmegen, Holland Rediger på Wikidata
Død28. juni 1989 (90 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerte-kar-sygdom Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
ÆgtefællerHelen van Dongen (fra 1944),
Marceline Loridan-Ivens (fra 1963),
Germaine Krull (fra 1927) Rediger på Wikidata
PartnerMarion Michelle Koblitz Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afVereeniging van Arbeiders-Fotografen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKameramand, filminstruktør, scenograf, manuskriptforfatter, filmproducent, fotograf, instruktør, filmklipper Rediger på Wikidata
Deltog ifoto '37 Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAmsterdam Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPalme d'or du court métrage (1958),
Storofficer af Den Italienske Republiks Fortjensteorden,
International fredspris (1955),
Lenins fredspris,
Leone d'oro alla carriera (1988) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Joris Ivens' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joris Ivens (født 18. november 1898, død 28. juni 1989) var en hollandsk filminstruktør. Ivens er en pionerskikkelse i dokumentarfilmens historie. Hans personlige udgangspunkt i avantgardefilmen mærkes i banebrydende formeksperimenter som De brug (1928, dvs. Broen), men med sine dokumentarfilm om social uretfærdighed og krig som Misère au Borinage (1933, Elendighed i Borinage), Spanish Earth (1937) om Den Spanske Borgerkrig og den antikolonialistiske Indonesia Calling! (1946) blev han frem for nogen kendt som den allestedsnærværende forkæmper for klodens undertrykte millioner. Ivens indspillede under 2. Verdenskrig også film for den amerikanske stat, men da den kolde krig brød ud, måtte han vælge side, og han arbejdede til sin død mest i den kommunistiske verden.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]