[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Influenzavaccine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En person i United States Navy modtager en influenzavaccination

Influenzavaccine er vaccine, der beskytter mod influenza.[1] En ny version af influenzavaccine udvikles to gange årligt eftersom at influenzavirus hurtigt forandrer sig.[1][2] De fleste influenzavacciner giver begrænset til høj beskyttelse mod influenza, men alligevel skønnes det at op til 650 000 mennesker dør af luftvejssygdomme forbundet med sæsonbetinget influenza hvert år, og op til 72 000 af disse dødsfald forekommer i Europa.[3]

Både verdenssundhedsorganisationen WHO og Centers for Disease Control and Prevention anbefaler at næsten alle mennesker over 6 måneder vaccineres en gang årligt mod influenza.[4] Det er især relevant for gravide kvinder, børn mellem seks måneder og fem år, for dem med andre helbredsmæssige problemer, Amerikas oprindelige folk og personer der arbejder i sundhedssektoren.[1]

I dag fremstilles influenzavaccine ved at influenzavirus dyrkes i stor skala i levende celler eller kyllingæg, renses grundigt og behandles derefter for at inaktivere eller dræbe viruspartiklerne eller for at isolere de vigtige virusantigener. Det kan tage op til seks måneder, før der er tilstrækkelig vaccine til podning af hele befolkninger.[5]

Influenzavaccine er generelt sikker. Hos børn opstår der feber blandt 5-10 % og der kan opstå muskelsmerter eller træthed. I bestemte år har vaccinen forårsaget Guillain Barre syndrom hos ældre i hyppigheden en til en million. Den bør ikke gives til personer med multiallergi overfor æg eller tidligere versioner af vaccinen. Vaccinen findes i versioner med svækkede eller inaktive vira. Versionen med inaktive vira bør benyttes af gravide. De findes i former der kan injiceres i en muskel, sprayes i næsen eller injiceres i huden.[1]

Vaccination mod influenza begyndte i 1930'erne med storskala gennemførelse i USA i 1945.[6][7] Det er på WHO's liste over essentiel medicin.[8] Grossistprisen for en dosis var i 2014 på 5,25 amerikanske dollar.[9] I USA koster en influenzavaccination mindre end 25 amerikanske dollar.[10]

Beviserne på effekten af vaccination mod influenza blandt voksne over 65 år er dårlig.[11][12] Vaccinationen får antallet af fraværsdage på arbejde til at falde med i gennemsnit 1/2 dag årligt.[13] Vaccination af børn kan beskytte personer i børnenes omgivelser.[1]

  1. ^ a b c d e "Vaccines against influenza WHO position paper – November 2012" (PDF). Wkly Epidemiol Rec. 87 (46): 461-76. 23. november 2012. PMID 23210147.
  2. ^ Manzoli L, Ioannidis JP, Flacco ME, De Vito C, Villari P (juli 2012). "Effectiveness and harms of seasonal and pandemic influenza vaccines in children, adults and elderly: a critical review and re-analysis of 15 meta-analyses". Hum Vaccin Immunother. 8 (7): 851-62. doi:10.4161/hv.19917. PMC 3495721. PMID 22777099.
  3. ^ "Influenza – estimating burden of disease. WHO 2020". Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 20. februar 2021.
  4. ^ "Who Should Get Vaccinated Against Influenza". U.S. Centers for Disease Control and Prevention. 2015-11-04. Hentet 2015-12-08.
  5. ^ Preventing influenza pandemics. Nature Portfolio 2021
  6. ^ Compans, Richard W. (2009). Vaccines for pandemic influenza. Dordrecht: Springer. s. 49. ISBN 9783540921653.
  7. ^ Vaccine Analysis: Strategies, Principles, and Control. Springer. 2014. s. 61. ISBN 9783662450246.
  8. ^ "19th WHO Model List of Essential Medicines (April 2015)" (PDF). WHO. april 2015. Hentet 10. maj 2015.
  9. ^ "Vaccine, influenza". International Drug Price Indicator Guide. Hentet 6. december 2015. (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Hamilton, Richart (2015). Tarascon Pocket Pharmacopoeia 2015 Deluxe Lab-Coat Edition. Jones & Bartlett Learning. s. 314. ISBN 9781284057560.
  11. ^ Osterholm, MT; Kelley, NS; Sommer, A; Belongia, EA (januar 2012). "Efficacy and effectiveness of influenza vaccines: a systematic review and meta-analysis". The Lancet. Infectious diseases. 12 (1): 36-44. doi:10.1016/S1473-3099(11)70295-X. PMID 22032844.
  12. ^ Jefferson, T; Di Pietrantonj, C; Al-Ansary, LA; Ferroni, E; Thorning, S; Thomas, RE (17. februar 2010). "Vaccines for preventing influenza in the elderly". The Cochrane database of systematic reviews (2): CD004876. doi:10.1002/14651858.CD004876.pub3. PMID 20166072.
  13. ^ Jefferson, T; Di Pietrantonj, C; Rivetti, A; Bawazeer, GA; Al-Ansary, LA; Ferroni, E (13. marts 2014). "Vaccines for preventing influenza in healthy adults". The Cochrane database of systematic reviews. 3: CD001269. doi:10.1002/14651858.CD001269.pub5. PMID 24623315.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]