[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Hesalight

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
HeSaLight A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
BrancheBelysning
HovedsædeRoskilde
NøglepersonerLars Nørholt (stifter)
Organisation
Antal ansatte
40-50 (2016)
Eksterne henvisninger
hesalight.com
CVR-nummer32157823 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/32157823 Rediger på Wikidata

Lampevirksomheden Hesalight blev stiftet af direktør Lars Nørholt og viste sig efter Dagbladet Børsens afsløringer[1] i marts 2016 at være en af de værste erhvervsskandaler i nyere tid,[2] hvor Danske Bank, PenSam, PensionDanmark og IKEA tilsammen har tabt op til 750 millioner kroner[3] på et obligationslån som følge af omfattende bedrageri og svindel.

Forud for afsløringen af skandalen var Hesalight blevet fremhævet som en solstrålehistorie af Vækstfonden,[4] der havde ydet et såkaldt "grønt lån" til virksomheden, og Vækstfondens investeringsdirektør Rolf Kjærgaard vurderede at Hesalight var godt eksempel på en sund virksomhed som udvikler nye grønne løsninger.[5]

Derudover blev Hesalight også fremhævet af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts i forbindelse med en tale ved Folketingets afslutningsdebat den 29. maj 2013, hvor hun udtalte:

Citat — Og vi har sat halvanden milliard kroner af til udvikling af grøn teknologi, for eksempel i form af grønne lån og tilskud til grønne projekter. (...) HeSaLight, en lille lysvirksomhed på Sjælland, har udviklet en LED-belysning. Vi sparer energi, får et renere miljø – og flere eksportindtægter og arbejdspladser. Tilskud til grønne projekter virker. Citat
Helle Thorning-Schmidt, statsminister og formand for Socialdemokratiet[6]

Afsløringen af skandalen begyndte med at en række store virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Arla og Novo Nordisk, som selskabet havde omtalt som nøglekunder i prospektet, alle afviste den påstand og benægtede at have handlet med Hesalight.

Sagen endte med at Erhvervsstyrelsen forkastede regnskaberne, Hesalight blev erklæret konkurs[7] og Lars Nørholt blev sigtet af Bagmandspolitiet.[8] Der blev efterfølgende rejst tiltale mod Lars Nørholt for bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig - alt sammen af særlig grov karakter og for et samlet beløb på over en halv milliard danske kroner.

I 2023 blev en dom stadfæstet, hvor direktøren Lars Nørholt og to bestyrelsesmedlemmer skal betale 200 millioner kroner tilbage.[9]

  1. ^ "Giganter føler sig misbrugt af lampekomet - Børsen". Arkiveret fra originalen 31. juli 2019. Hentet 20. januar 2017.
  2. ^ Diktatorspin og lysfirmalakaj - Joachim Sperling
  3. ^ Investorer slukker lyset i Hesalight: Kræver 750 mio. kr. retur NU - finans.dk
  4. ^ "Vækstfonden hjalp Hesalight med penge: "De er løbet med bolden"". Arkiveret fra originalen 26. februar 2017. Hentet 25. februar 2017.
  5. ^ Dansk lys har fået for meget international succes
  6. ^ Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets afslutningsdebat
  7. ^ "Skandaleramte Hesalight går konkurs - TV 2". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 20. januar 2017.
  8. ^ "Bagmandspolitiet ransager Hesalight og sigter flere - Børsen". Arkiveret fra originalen 29. juli 2018. Hentet 21. januar 2017.
  9. ^ Landsretten stadfæster dom i historisk stor erhvervsskandale. TV 2 Hentet 17/3-2023