[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Kanal 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kanal 2
Lanceret24. november 1984
Lukket6. april 1997
Land Danmark
SprogDansk
Sendeområde
Københavns Amt
HovedkvarterNordre Fasanvej 111, 2000 København F (1984-85),
Mileparken 20A, 2740 Skovlunde (1985-97)
Erstattet afTvDanmark
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Kanal 2 var den første danske kommercielle tv-kanal der brød DR TV’s monopol og blev oprindeligt grundlagt af Baron Otto Reedtz-Thott og Klaus Riskær Pedersen.

Ifølge SBS Broadcasting var Kanal 2 en københavnsk tv-kanal, og den erstattede Næsby Lokal-TV’s frekvens, fordi den finansierede sig ved at kode en del af deres programflade. For at se disse tv-programmer krævede det en dekoder, som seerne så betalte for at leje.

Efter Kanal 2 havde overtaget Næsby Lokal-TV, skulle den derfor starte sine udsendelser i oktober 1984 fra sendere på Hotel Scandinavia i København og fra et højhus i Lyngby. Senere flyttedes senderen til Gladsaxemasten. Stationen havde i starten til huse på Nordre Fasanvej 111 på Frederiksberg, men flyttede senere til Mileparken 20a i Skovlunde. Det første år delte Kanal 2 frekvens med Weekend-tv.

Det første program hed God Aften, hvor værterne var Camilla Miehe-Renard og Søren Bach.

Stationen gik konkurs i sommeren 1985, da indtægterne fra dekodersalget blev undermineret af piratvirksomhed. Ved rekonstruktionen, hvor den svenske Esselte-koncern medvirkede, blev der anvendt en mere avanceret baseband-dekoder fabrikeret i Japan. Denne model blev også senere anvendt på KTAS' (senere YouSee) kabel-tv-net, og var i brug de næste 10 år.

Det var et krav fra myndighederne, at halvdelen af sendefladen var egenproduceret. Dette blev blandt andet opnået ved at indføre morgen-tv-programmet Morgenflimmer, hvor formen banede vejen for det morgen-tv, man i dag kender fra TV 2. Blandt de mere eksotiske tiltag til udfyldelse af egenproduktionstiden var natprogrammet TV-Pejs.

En lang række danske tv-værter har startet deres karriere på Kanal 2 – blandt andre Bubber, Camilla Miehe Renard, og komikermakkerparret John & Aage. Overalt i det danske tv-landskab kan man i dag se tidligere Kanal 2-folk. Forsangen for Shu-Bi-Dua, Michael Bundesen, var chef for kanalen, efter han trådte ud af bandet i et par år.

Den 7. april 1997 blev Kanal 2 omdannet til en del af TvDanmark-netværket.

  • Bubbers Badekar
  • Dennis og Philip
  • Familiespillet (TV-Bingo med Peter og June Belli)
  • God Aften
  • Kanal 2 Rapporten
  • Lex Carters Fantastiske Verden
  • Morgenflimmer
  • Tre Mand Frem For Én Enkelt.
  • Tørst På Livet
  • Ung TV
  • Varm, Våd & Willy
  • Ved 9-Tiden
  • Video Radio med Dan Rachlin
Spire
Denne artikel om en tv-kanal er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.