[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Fartorp

Koordinater: 54°30′N 9°35′Ø / 54.500°N 9.583°Ø / 54.500; 9.583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fartorp, Farup
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Fartorp, Farup
Coat of arms of Fartorp, Farup
Fartorp ligger i Tyskland
Fartorp
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Haddeby
Borgmester Frank Ameis (CDU)
Statistiske data
Areal 12 km²
Højde 30 m
Indbyggere 2.546 (31/12/2018)
 - Tæthed 212 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24857
Tlf.-forvalg 04621
Koordinater 54°30′N 9°35′Ø / 54.500°N 9.583°Ø / 54.500; 9.583
Hjemmeside www.fahrdorf.de
Beliggenhed af kommune Fartorp, Farup i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Fartorp, Farup, Fardrup (dansk) eller Fahrdorf (tysk) er en landsby og kommune beliggende midtvejs mellem Slesvig by og Egernførde (Egernfjord) ved Sliens sydlige bred i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende ligger byen i Haddeby Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Kommunen er beliggende ved Sliens Lille Bredning over for Slesvig by. Jordbunden er god og næringsrig. Der er enkelte skovpartier. Til kommunen hører også Lopsted (Loopstedt) med udflytterstedet Lund, beliggende ved Haddeby Nor (Hedeby Nor) samt enkelte bebyggelser som Farup Teglgård, Farupmark og Risbjerg (Reesenbarg).

Fartorp el. Farup blev nævnt første gang i 1575 som Vardorp. Forleddet Far- er afledt af glda. far (oldn. fǫr) som betegnelse for en oiverfartssted[1]. På dansk findes også formerne Farup[2] og Fardrup[3]. Byen var dengang overfartssted til Slesvig. Ifølge sagnet skal den hellige Christoffer her have båret Jesus som lille barn over Slien. Endnu i 1864 nævnes en færgeforbindelse fra Fartorp/Farup over til Slesvigs fiskerkvarter Holmen[4]. I dag kaldes byen også Slesvigs Blankenese på grund af de mange villaer, som findes i byen.

Lopsted er første gang nævnt 1580. Stednavnet er afledt af personnavnet Loppe[5] eller henføres til et (vand)løb[6].

Nabokommuner er Borgvedel i øst og Selk i vest. Kommunen samarbejder med andre kommuner på administrativt plan i Haddeby kommunefælleskab (Amt Haddeby).

  • Arbeitsgemeinschaft Dorfgeschichte Fahrdorf e.V. (Udg.): Fahrdorf. Eine Gemeinde im Wandel der Zeit. Fartorp, 1994.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 243
  2. ^ Vibeke Dalberg og John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning, 2. bind, Gyldendal 1972, s. 99, 198
  3. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 572
  4. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 539
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 258
  6. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 436