[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Eurovision Song Contest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2025
Eurovision Song Contest
Information
GenreMelodigrandprix
SprogEngelsk og fransk
Produktion
ProduktionsselskabEuropean Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt1956
Sidst sendt2024
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi		Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.[1]

[redigér | rediger kildetekst]

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[3], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[4] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[5]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format

[redigér | rediger kildetekst]

Arena

[redigér | rediger kildetekst]

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[8] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

[redigér | rediger kildetekst]

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge på forhånd optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live.[12]

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

[redigér | rediger kildetekst]

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[13]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[14] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[15]

Deltagerlande efter debutår

[redigér | rediger kildetekst]
År Debutant
1956  Belgien  Frankrig  Tyskland  Luxembourg Holland Nederlandene  Italien  Schweiz
1957  Østrig  Danmark  Storbritannien
1958  Sverige
1959  Monaco
1960  Norge
1961  Finland  Spanien  Jugoslavien
1964  Portugal
1965  Irland
1971  Malta
1973  Israel
1974  Grækenland
1975  Tyrkiet
1980  Marokko
1981  Cypern
1986  Island
1993  Bosnien-Hercegovina  Kroatien  Slovenien
1994  Estland  Ungarn  Litauen  Polen  Rumænien  Rusland  Slovakiet
1998  Nordmakedonien
2000  Letland
2003  Ukraine
2004  Albanien  Andorra  Hviderusland  Serbien og Montenegro
2005  Bulgarien  Moldova
2006  Armenien
2007  Tjekkiet  Georgien  Montenegro  Serbien
2008  Aserbajdsjan  San Marino
2015  Australien

Vindere af Eurovision Song Contest

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Vindere af Eurovision Song Contest
År Land Titel Kunstner(e)
1956  Schweiz Refrain Lys Assia
1957  Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958  Frankrig Dors mon amour André Claveau
1959  Holland Een beetje Teddy Scholten
1960  Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961  Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962  Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963  Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964  Italien Non ho l'età (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965  Luxembourg Poupée de cire, poupée de son France Gall
1966  Østrig Merci Chérie Udo Jürgens
1967  Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968  Spanien La, la, la ... Massiel
1969  Spanien Vivo cantando Salomé
 Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
 Holland De troubadour Lennie Kuhr
 Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970  Irland All Kinds of Everything Dana
1971  Monaco Un banc, un arbre, une rue Séverine
1972  Luxembourg Après toi Vicky Leandros
1973  Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974  Sverige Waterloo ABBA
1975  Holland Ding-a-dong Teach-In
1976  Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977  Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978  Israel ''A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979  Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980  Irland What's Another Year Johnny Logan
1981  Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982 Vesttyskland Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983  Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermès
1984  Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985  Norge La det swinge Bobbysocks
1986  Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987  Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988  Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989  Jugoslavien Rock Me Riva
1990  Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991  Sverige Fångad av en stormvind Carola
1992  Irland Why Me Linda Martin
1993  Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994  Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995  Norge Nocturne Secret Garden
1996  Irland The Voice Eimear Quinn
1997  Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998  Israel Diva Dana International
1999  Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000  Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001  Estland Everybody Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002  Letland I Wanna Marie N
2003  Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004  Ukraine Wild Dances Ruslana
2005  Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006  Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007  Serbien Molitva Marija Šerifović
2008  Rusland Believe Dima Bilan
2009  Norge Fairytale Alexander Rybak
2010  Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011  Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012  Sverige Euphoria Loreen
2013  Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014  Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015  Sverige Heroes Måns Zelmerlöw
2016  Ukraine 1944 Jamala
2017  Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018  Israel Toy Netta Barzilai
2019  Holland Arcade Duncan Laurence
2021  Italien Zitti e buoni Måneskin
2022  Ukraine Stefania Kalush Orchestra
2023  Sverige Tattoo Loreen
2024  Schweiz The Code Nemo

Arrangementer

[redigér | rediger kildetekst]
Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956  Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957  Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958  Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960  Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962  Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963  Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964  Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965  Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966  Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967  Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968  Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969  Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970  Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971  Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972  Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973  Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974  Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975  Sverige Stockholm St Eriksmässan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976  Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977  Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978  Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979  Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
19. april 1980  Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 1980
4. april 1981  Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ní Bhríain ESC 1981
24. april 1982  Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983  Vesttyskland München Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984  Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985  Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986  Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987  Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988  Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989  Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990  Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991  Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992  Sverige Malmø Malmö Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993  Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994  Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995  Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996  Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997  Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998  Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999  Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000  Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlström og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001  Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002  Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003  Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004  Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005  Ukraine Kyiv Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006  Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007  Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008  Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Janković og Željko Joksimović ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009  Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010  Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011  Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26. maj 2012  Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18. maj 2013  Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10. maj 2014  Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23. maj 2015  Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14. maj 2016  Sverige Stockholm Ericsson Globe Måns Zelmerlöw og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13. maj 2017  Ukraine Kyiv International Exhibition Centre Oleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 2017
8., 10., 12. maj 2018  Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18. maj 2019  Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 [16]  Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit ESC 2020
18., 20., 22. maj 2021  Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de Jager ESC 2021
10., 12., 14. maj 2022  Italien Torino Pala Alpitour Laura Pausini, Alessandro Cattelan og Mika ESC 2022
9., 11., 13. maj 2023  Storbritannien Liverpool Liverpool Arena Alesha Dixon, Hannah Waddingham, Julia Sanina og Graham Norton ESC 2023
7., 9., 11. maj 2024  Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Malin Åkerman ESC 2024
13., 15., 17. maj 2025  Schweiz Basel St. Jakobshalle TBA ESC 2025

Nul point

[redigér | rediger kildetekst]

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[17]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[18] Land[18] Titel[18] Kunstner(e)[18]
1962  Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
 Spanien "Llámame" Victor Balaguer
 Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
 Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963  Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
 Norge "Solhverv" Anita Thallaug
 Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
 Sverige "En gång i Stockholm" Monica Zetterlund
1964 Tyskland Vesttyskland "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" Nora Nova
 Portugal "Oração" António Calvário
 Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
 Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965  Spanien "Qué bueno, qué bueno" Conchita Bautista
Tyskland Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
 Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
 Finland "Aurinko laskee länteen" Viktor Klimenko
1966  Monaco "Bien plus fort" Tereza
 Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967  Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Géraldine
1970  Luxembourg "Je suis tombé du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[18] Land[18] Titel[18] Kunstner(e)[18]
1978  Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981  Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982  Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983  Spanien "¿Quién maneja mi barca?" Remedios Amaya
 Tyrkiet "Opera" Çetin Alp og Short Wave
1987  Tyrkiet "Şarkım sevgi üstüne" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988  Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989  Island "Það sem enginn sér" Daníel Ágúst
1991  Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994  Litauen "Lopšinė mylimai" Ovidijus Vyšniauskas
1997  Norge "San Francisco" Tor Endresen
 Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998  Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003  Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004  Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009  Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015  Østrig "I Am Yours" The Makemakes
 Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie
2021  Storbritannien "Embers" James Newman

Seertal

[redigér | rediger kildetekst]
År Antal seere (mio.) Kilde
 Sverige 2024 163 [19]
 Storbritannien 2023 162 [20]
 Italien 2022 161 [21]
 Holland 2021 183 [22]
 Israel 2019 182 [23]
 Portugal 2018 186 [24]
 Ukraine 2017 182 [25]
 Sverige 2016 193 [26]
 Østrig 2015 187 [26]
 Danmark 2014 195 [26]
 Sverige 2013 170 [26]
 Aserbajdsjan 2012 102,9 [26]
 Tyskland 2011 114,5 [26]
 Norge 2010 108,2 [26]
 Rusland 2009 124 [26]
 Serbien 2008 106 [26]
 Finland 2007 106 [27]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Martin Österdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor". Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
  2. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  3. ^ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  5. ^ Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. ^ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  8. ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  9. ^ Telenorarena.no – Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (på norsk). Hentet 30-06-2012
  10. ^ Eurovision.tv – Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  11. ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ "Changes announced to ensure Eurovision comes 'back for good'". Eurovision Song Contest. 18 June 2020. Retrieved 4 July 2020.
  13. ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  15. ^ Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. ^ "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled". Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
  17. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  19. ^ "Vital statistics: A bumper year for Eurovision 2024". Eurovision.tv. Hentet 26. maj 2024.
  20. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2023 REACHES 162 MILLION VIEWERS WITH RECORD BREAKING ONLINE ENGAGEMENT AND MUSICAL IMPACT". EBU.ch. Hentet 25. maj 2023.
  21. ^ "Eurovision 2022: 161 million viewers as online engagement soars!". Eurovision.tv. Hentet 11. december 2022.
  22. ^ "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest". Eurovision.tv. 2021-05-31. Hentet 16. september 2021.
  23. ^ "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  24. ^ "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  25. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS". ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
  26. ^ a b c d e f g h i Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
  27. ^ "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008". Eurovision.tv. 2010-07-08. Hentet 2021-09-16.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eurovision_Song_Contest&oldid=11874232"