Erik Petersen (roer)
- Der er flere personer med dette navn, se Erik Petersen.
Personlig information | |
---|---|
Fulde navn | Erik Petersen |
Født | 23. november 1939 (85 år) København |
Sport | |
Sport | Roer |
Højde | 1,84 m |
Klub | Roforeningen Kvik |
Resultater og titler | |
Olympiske finaler | Sommer-OL 1964 |
Erik Petersen (født 23. september 1939) er en dansk tidligere roer, der var en del af den båd, der vandt guld ved OL 1964 i firer uden styrmand.
Rokarriere
[redigér | rediger kildetekst]Erik Petersen roede for Roforeningen Kvik, og han kom i 1963 i båd som toer med John Ørsted (etter), Kurt Helmudt (treer) og Bjørn Hasløv (stroke),[1] efter at en otter var blevet splittet op; båden blev trænet af Poul Danning.[2]
Båden viste sig første gang på den internationale scene, da den deltog i EM 1963 på hjemmebanen på Bagsværd Sø. Her lå båden i finalen i en klar vinderposition, men så knækkede Petersens åregaffel, og holdet måtte nøjes med en femteplads. Året efter var båden også på vinderkurs under EM i Amsterdam, men denne gang var Ørsted uheldig at fange en 'ugle', så båden gik kortvarigt i stå, hvorpå holdet måtte se Vesttyskland gå forbi og vinde guld; danskerne fik dog sølv ved denne lejlighed.[2]
Ved OL i Tokyo vandt den danske båd sit indledende heat og var derfor direkte kvalificeret til finalen. Her lå båden i første del af løbet på en andenplads efter en hollandsk båd. Denne båd kunne dog ikke holde tempoet, hvorpå danskerne kom i spidsen. De var mod slutningen dog truet af den britiske og den amerikanske båd, men da danskerne satte spurten ind mod slutningen, holdt de briterne bag sig med en halv bådlængde og vandt i tiden 6.59,30 mod briternes 7.00,47 og amerikanernes 7.01,37.[3][2] Ørsted, Helmudt, Hasløv og Petersen vandt dermed en af de to guldmedaljer, som Danmark vandt ved disse lege. Bådens præstation indbragte den hæder, idet Ekstra Bladet og B.T. begge ved årets afslutning udnævnte præstationen til årets bedste i dansk idræt.[2]
Fireren holdt derpå pause i 1965, men vendte kortvarigt tilbage til eliten i 1966, hvor de vandt ved Henley Royal Regatta, inden Hasløv og Ørsted helligede sig deres civile karrierer.[2] Petersen og Helmudt fortsatte med nye makkere og var kvalificeret til OL 1968 i firer med styrmand sammen med Tom Hinsby, Poul Nielsen og Jørgen Tornbo. Båden kom imidlertid aldrig til at stille op, idet Hinsby var uheldig at pådrage sig en hjernerystelse i OL-landsbyen.[4]. I 1970 sikrede fire af disse roere (uden styrmanden Tornbo) sig bronze ved VM.[5]
Videre karriere
[redigér | rediger kildetekst]I det civile liv var Erik Petersen rørlægger.[2] Han fortsatte med at ro i Kvik i mange år og var i 2014 fortsat aktiv.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bacher, Mette (8. september 2018), Mindeord over OL-guldvinder: Kurt Helmudt, roinfo.dk, arkiveret fra originalen 5. november 2018, hentet 5. november 2018
- ^ a b c d e f Bech, Rasmus (9. august 2016), "De skabte myten om guldfireren", Politiken, arkiveret fra originalen 5. november 2018, hentet 5. november 2018
- ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 24. juni 2024
- ^ de los Reyos, Marco (4. august 2016), Top 100 OL-historiens største danskere: Paul Elvstrøm er nummer et, DR, arkiveret fra originalen 1. oktober 2018, hentet 5. november 2018
- ^ Rudern - Weltmeisterschaften; Vierer ohne Steuermann (tysk), sport-komplett.de, arkiveret fra originalen 2. oktober 2018, hentet 5. november 2018
- ^ Weldingh, Line, Schweizeruret fra Svanemøllen, minby.dk, arkiveret fra originalen 5. november 2018, hentet 5. november 2018
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Petersens profil på Olympics.com (engelsk)
- Erik Petersens profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Erik Petersens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Erik Petersens profil på Olympedia (engelsk)
- Erik Petersens profil på FISA (engelsk)