[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Elle- og askeskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elleskov i Polen.

Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Bevoksningerne er forholdsvis åbne med en frodig bundflora af urter, der trives ved rigelig tilgang til vand og næring.

Forudsætninger

[redigér | rediger kildetekst]

Elle- og askeskove forekommer i områder med fugtig bund med en vis vandbevægelse. Jorden er iltet og frisk, undtagen ved oversvømmelse.

Træ- og plantearter

[redigér | rediger kildetekst]

Karakteristiske træer er rødel, ask, gråel, hæg, hvidpil, skørpil, gråpil, dunbirk, skovelm.

Karakteristiske urter og planter er akselblomstret star, almindelig fredløs, almindelig mjødurt, angelik, engkarse, engnellikerod, gul anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar, kærstar, kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs, milturt, padderokker, skovskræppe, skovstar, skovstorkenæb, stor nælde, sværtevæld, tyndakset star, vandkarse og vorterod.

Udbredelse i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Elle- og askeskov forekommer i det mest af landet, dog fortrinsvis i de østlige egne.

Blandt udbredelsessteder kan nævnes Silkeborgskovene langs Gudenåen, Mandbjerg Skov i Sønderjylland, Mølleådalen i Nordøstsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København samt MaribosøerneLolland.

Elle- og askeskov ("Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld") er en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 91E0.[1][2]

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 38. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. september 2019. Hentet 2. november 2019.
  2. ^ Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Christian Damgaard, Ole Roland Therkildsen, Morten Elmeros, Peter Wind, Liselotte Sander Johansson, Anette Baisner Alnøe, Karsten Dahl, Erik Haar Nielsen, Helle Buur Pedersen, Signe Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 26. ISBN 978-87-7156-437-2. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. november 2019. Hentet 1. november 2019.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)