Det femte element (film)
- For alternative betydninger, se Det femte element (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Det femte element)
Det femte element | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Le Cinquième Élément |
Genre | Science-fiction |
Instrueret af | Luc Besson |
Manuskript af | Luc Besson, Robert Mark Kamen |
Medvirkende | Bruce Willis Gary Oldman Ian Holm Milla Jovovich Chris Tucker |
Fotografering | Thierry Arbogast |
Klip | Sylvie Landra |
Scenografi | Dan Weil |
Musik af | Éric Serra |
Produceret af | Patrice Ledoux |
Distributør | Xfinity Streampix, Gaumont |
Udgivelsesdato | 7. maj 1997 1. august 1997 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år[1] |
Længde | 126 min |
Oprindelsesland | Frankrig |
Sprog | engelsk |
DVD | 2009 |
Nomineringer og priser | |
3 Césarpriser, 1 BAFTA Award | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Det femte elements hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Det femte element er fransk science-fiction film fra 1997, instrueret af Luc Besson. I Frankrig så 7.699.038 mennesker filmen og 14.467.905 så den i USA ifølge UniFrance[2] eller 13.904.200 ifølge Box Office Mojo.[3] Siden uniFrance begyndte at indsamle tal (i 1994) for antallet af solgte billetter, var filmen den anden mest sete franske film nogensinde)[4] med 43,4 mio. solgte billetter på verdensplan, heraf 7,7 mio. i Frankrig.[5],[6] Den eneste film, der har solgt flere er filmen De urørlige fra 2011 med 44,2 mio. solgte billetter.
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Ægypten, 1914. En gruppe Mondo-shawanere efterlader på jorden fire sten, der repræsenterer livets fire elementer. De lover at hente dem 300 år senere, når det onde vender tilbage, for at skabe evig fred. Men da de vender tilbage, ca. tre århundreder senere i 2263, bliver deres køretøj ødelagt og stenene forsvinder på mystisk vis. I vraget af køretøjet finder man en hånd, hvoraf det lykkes at genskabe Leeloo (Leeloominai Lekatariba Laminatchai Ekbat De Sebat), der er intet mindre end det "Femte element". Det viser sig, at det også er en ung kvinde, med nogle fantastiske egenskaber. Da det lykkes hende, at flygte fra det laboratorium, hvori hun er blevet skabt ender hun i en taxa, der køres af Korben Dallas.
Det lykkes Leeloo at overbevise Korben om at han skal køre hende hen til fader Cornelius. Han er den eneste, der kender til historien om de fem elementer og det ondes forestående ankomst. Det viser sig at de fire elementer befinder sig hos sangdivaen Plavalaguna, der skal give en koncert på krydstogtsfartøjet Fhloston Paradise. Imidlertid er det ondes agenter, personificeret ved den korrupte våbenfabrikant Jean-Baptiste Emmanuel Zorg og Mangalorene, som er en gruppe lejesoldater, også på sporet af stenene.
Efter forskellige fortrædeligheder ankommer Korben, Leeloo og Cornelius til Fhloston Paradise, hvor det er meningen at de skal møde diva'en Plavalaguna. Ved slutningen af koncerten, holder Mangalorerne publikum op, mens de søger efter stenene. I tumulterne der følger, bliver Plavalaguna dræbt. Det lykkes hende imidlertid, inden hun udånder, at afsløre stenenes gemmested for Korben.
Til sidst lykkes det for Korben, Leeloo, Cornelius og Ruby Rhod, som er en radiovært fra krydstogtsfartøjet, at vende tilbage til en pyramide i Ægypten og få aktiveret det femte element og redde menneskeheden.
Medvirkende
[redigér | rediger kildetekst]- Bruce Willis : Korben Dallas[7]
- Gary Oldman : Jean-Baptiste Emanuel Zorg[8]
- Ian Holm : Fader Vito Cornelius[9]
- Milla Jovovich : Leeloominaï Lekatariba Lamina-Tchaï Ekbat De Sebat, alias Leeloo[10] (det femte element)
- Chris Tucker : Ruby Rhod[11]
Originalmusik
[redigér | rediger kildetekst]Filmens musik er komponeret af Éric Serra, alias RXRA. Plavalaguna synger under koncerten stykket "Lucia di Lammermoor", her er det i virkeligheden sangerinden Inva Mula der synger.
Originalalbummet solgte 750.000 eksemplarer.
Priser
[redigér | rediger kildetekst]- César for bedste instruktør 1998 : Luc Besson
- César for bedste fotografering 1998 : Thierry Arbogast
- César for bedste scenografi 1998 : Dan Weil
- BAFTA Award for bedste special effects 1998 : Mark Stetson, Karen E. Goulekas, Nick Allder, Neil Corbould et Nick Dudman
Filmens nationalitet
[redigér | rediger kildetekst]Luc Besson insisterede på at filmen skulle være fransk,[12] selvom de fleste af skuespillerne er fra USA. Det er derfor filmselskabet Gaumont, som er ansvarlige for filmen. Endvidere er de fleste af de tekniske funktioner på filmen, udført af franskmænd. En af grundene til dette er, at det så var muligt, at opnå medfinansiering fra Centre national de la cinématographie.
Det "rigtige" femte element
[redigér | rediger kildetekst]Det femte element der også kaldes kvintessens er oprindeligt et begreb fra filosoffen Aristoteles. Luc Bessons tanke er at det femte element er kærlighed, personificeret i Leeloo.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Det femte element (film) på Medierådet for Børn og Unge
- ^ "Classement des films français - 1997 - Etats-Unis - uniFrance Films". Arkiveret fra originalen 2. februar 2014. Hentet 6. november 2012.
- ^ Det femte element på Box Office Mojo (engelsk)
- ^ "Intouchables, film français le plus vu dans le monde depuis 1994… » Le Blog d'Ecran Noir". Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 6. november 2012.
- ^ "2009 : le cinéma français enregistre une baisse mais reste solide - uniFrance Films". Arkiveret fra originalen 29. april 2014. Hentet 6. november 2012.
- ^ "LUMIERE : Film: Le cinquième élément". Arkiveret fra originalen 24. juni 2018. Hentet 6. november 2012.
- ^ Korben Dallas på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Zorg på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Cornelius på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Leeloo på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Ruby Rhod på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ "Luc Bessons insisteren på AlloCiné" (fransk). Arkiveret fra originalen 4. juni 2012. Hentet 6. november 2012.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Det femte element på Internet Movie Database (engelsk)
- Det femte element på Filmdatabasen
- Det femte element på Filmstriben
- Det femte element på Scope
- Det femte element i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Det femte element i Svensk mediedatabas (svensk)
- Det femte element på AlloCiné (fransk)
- Det femte element på MovieMeter (nederlandsk)
- Det femte element på AllMovie (engelsk)
- Det femte element hos British Film Institute (engelsk)
- "Filmfestivalen i Cannes - Le Cinquième élément (Udenfor konkurrence)" (fransk). Arkiveret fra originalen 14. januar 2012. Hentet 6. november 2012.
- "Karakterer i filmen" (fransk). Arkiveret fra originalen 4. maj 2010. Hentet 6. november 2012.
- "Fotos fra filmen" (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. december 2008. Hentet 6. november 2012.
- "Leiloo's sprog (ikke-officiel side)" (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012. Hentet 6. november 2012.