[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Dalbyover

Koordinater: 56°37′12″N 10°11′53″Ø / 56.62000°N 10.19806°Ø / 56.62000; 10.19806
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dalbyover
Dalbyover Station Den gamle lægebolig
Dalbyover Kro
Dalbyover Kro
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneRanders Kommune
SognDalbyover Sogn
Postnr.8970 Havndal
Demografi
Dalbyover by242[1] (2024)
Kommunen99.974[1] (2024)
 - Areal800,14 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.randers.dk
Oversigtskort
Dalbyover ligger i Midtjylland
Dalbyover
Dalbyover
Dalbyovers beliggenhed 56°37′12″N 10°11′53″Ø / 56.62000°N 10.19806°Ø / 56.62000; 10.19806

Dalbyover er en by i Østjylland med 242 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km syd for Havndal, 14 km sydøst for Hadsund og 22 km nordøst for Randers. Byen hører til Randers Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Dalbyover hører til Dalbyover Sogn. Dalbyover Kirke ligger i byens vestlige ende, som er den gamle landsby. I kirkens våbenhus står Dalbyover-stenen, en runesten som blev fundet i kirkegårdsdiget i 1882.

Byen har Dalbyover Kro.

Stavemåden var Dalbyövre på målebordsbladet fra 1800-tallet og Dalbyovre på det fra 1900-tallet.

Dalbyover fik stationRanders-Hadsund Jernbane (1883-1969). Stationen blev anlagt på bar mark ½ km sydøst for landsbyen. Stationen var krydsningsstation med to perronspor og et læssespor, hvorfra der gik et kort stikspor.

I 1901 beskrives Dalbyover således: "Dalbyover med Kirke og Lægebolig; Dalbyover Stationsby med Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;"[2] Stationsbyen har også haft et mejeri, men det er revet ned. Landsbyen og stationsbyen voksede senere sammen langs Kronborgvej, hvor der blev bygget byhuse på begge sider.

Stationsbygningen er bevaret på Gl. Stationsvej 6. 1 km af banens tracé er bevaret som markvej fra Elmelundsvej forbi vandværket, over Møgelvangsvej og langs Bavnehøjvej. 75 m syd for Møgelvangsvej blev Dalbyneder trinbræt oprettet i 1930, men i 1964-65 blev det flyttet hen til vejen.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Dalbyover i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 869

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Randers-Dalbyneder
  • Kommuneplan Randers 2013: Landsbyer, Dalbyover Arkiveret 18. januar 2017 hos Wayback Machine
  • "Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Klimadatastyrelsen.