Beniamino Gigli
Beniamino Gigli (født 20. marts 1890[1] i Recanati i Italien – død 30. november 1957 i Rom, Italien) var en italiensk operasanger (tenor).
Han begyndte at synge som syvårig og fik snart et stipendium til sangstudier i Rom. I 1914 vandt han en konkurrence i Parma og debuterede i La Gioconda samme år. I 1918 indspillede han sin første grammofonplade.
Han sang i blandt andet i Italien, Spanien og Sydamerika, og sang 1920-1932 på Metropolitan i New York. Han gav koncerter i en række andre lande, herunder Danmark, hvor han optrådte i K.B. Hallen i 1950.[2]
Gigli blev betragtet som Enrico Carusos efterfølger og sin tids fremmeste tenor. Hans repertoire bestod særlig af italienske og franske operapartier, og han skrev en selvbiografi. Han nåede at medvirke i omkring 20 spillefilm.
Beniamino Gigli døde af lungebetændelse i sin villa i Rom d. 30. november 1957[3].
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Beniamino Gigli, dr.dk, (hentet 5. oktober, 2023).
- ^ KB Hallen - fra Beatles til sexmesse, 28. september 2011, bt.dk, Ritzau
- ^ BENIAMINO GIGLI, FAMED TENOR, DIES Special to The New York Times, 1. december 1957, The New York Times, (artiklen hentet d. 5. oktober 2023)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Beniamino Gigli på Internet Movie Database (engelsk)
- Beniamino Gigli på Filmdatabasen
- Beniamino Gigli på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Beniamino Gigli på AlloCiné (fransk)
- Beniamino Gigli på AllMovie (engelsk)
- Beniamino Gigli på The Movie Database (engelsk)
- Beniamino Gigli på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
