[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Aksrapunsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicata) Foto: Bernd Haynold
Aksrapunsel (Phyteuma spicata)
Foto: Bernd Haynold
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsterales (Kurvblomst-ordenen)
FamilieCampanulaceae (Klokkeblomst-familien)
SlægtPhyteuma (Rapunsel)
ArtP. spicatum
Videnskabeligt artsnavn
Phyteuma spicatum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove. Blomsterne er oftest hvide og sidder samlet i endestillede aks. Den bruges nu og da som stenbedsplante.

Aksrapunsel er en flerårig urt med en opstigende vækst. Stænglerne er glatte og bærer spredte, ustilkede og smalt ægformede blade. Den grundstillede bladroset består af bredt ægformede, langstilkede blade. Alle blade er krusede med grovtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysere.

Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede aks. De enkelte blomster er lysegrønne til gulligthvide (af og til: mørkeblå) med sammenvoksede, smalle kronblade, sådan at akset får et trævlet udseende. Frøene modner godt og kan spire på egnede steder i Danmark.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 5 cm/år).

Indikatorværdier
Aksrapunsel
L = x T = x K = 4 F = 5 R = 6 N = 5

Aksrapunsel findes i hele Vesteuropa fra Sydnorge til Spanien, hvor den overalt forekommer i løvskove og på overdrev, hvor bunden er fugtig og leret.

I Danmark er den temmelig sjælden. Den er kun kendt fra muldrige skove i Midt- og Østjylland, på Vestfyn i enkelte skove ved Odense.

I Steigerwald, der ligger i 330-360 m højde nær Bad Windsheim i det nordøstlige Bayern, vokser arten i højstaudesamfund under eg og avnbøg (Galio-Carpinetum) sammen med bl.a. firblad, fjerbregne, guldnælde, hasselurt, alm. mangeløv, miliegræs, vedbend, bakkestilkaks, blågrøn star, hvidplettet lungeurt, høsttidløs, knoldet brunrod, korbær, krybende læbeløs, lægegaltetand, nældeklokke, plettet arum, skovhullæbe, skovsnerre, skovstar, skovstilkaks, skovviol, skvalderkål, skyggestar, stor blåtop, stor fladstjerne og stor konval[1]

  1. ^ Michael Bushart: Potenzielle natürliche Vegetation, Transekt 74: Bad Windsheim Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (tysk)-sproget oversigt over den ”potentielle, naturlige vegetation”, dvs. som den så ud før landbrugets indførelse
Søsterprojekter med yderligere information:
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]