[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Agerbæk

Koordinater: 55°36′3″N 8°48′4″Ø / 55.60083°N 8.80111°Ø / 55.60083; 8.80111
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Agerbæk
Skolen Hotellet
Torvet
Torvet
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneVarde Kommune
SognAgerbæk Sogn
Postnr.6753 Agerbæk
Demografi
Agerbæk by1.309[1] (2024)
Kommunen49.798[1] (2024)
 - Areal1255,79 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.agerbaek.dk
Oversigtskort
Agerbæk ligger i Region Syddanmark
Agerbæk
Agerbæk
Agerbæks beliggenhed 55°36′3″N 8°48′4″Ø / 55.60083°N 8.80111°Ø / 55.60083; 8.80111

Agerbæk er en by i Sydvestjylland med 1.309 indbyggere (2024)[1], beliggende 21 km sydvest for Grindsted, 29 km nordøst for Esbjerg, 32 km nordvest for Vejen og 24 km øst for Varde. Byen hører til Varde Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Agerbæk hører til Agerbæk Sogn, som blev udskilt af Fåborg Sogn 1. november 1994. I den sydøstlige ende af byen ligger Agerbæk Kirke, som blev indviet i 1929.

Faciliteter

[redigér | rediger kildetekst]

Agerbæk-Starup Skoles afdeling i Agerbæk har 256 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. På 7.-9. klassetrin er det inklusive eleverne fra Starup-afdelingen i Tofterup, hvor der kun er undervisning til 6. klasse. Skolen har SFO og klub i begge byer. Agerbæk-Starup Skole har tilsammen 69 ansatte.[2] Agerbæk Børnehus er vuggestue og børnehave med plads til 74 børn.[3] Byen har 12 kommunale dagplejere.

Idrætsforeningen Agerbæk SF tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, mountainbike, petanque og tennis.[4] 6 km vest for Tofterup ligger Fritidscentret Helle Hallen med 3 haller, svømmehal, mødelokaler, fitness mv. Centret blev opført midt i Helle Kommune, som Fåborg Sogn og dermed Agerbæk Sogn hørte til i 1966-2006. Helle Kommunes plejecenter blev placeret i Tofterup.

Agerbæk Hotel har en stor sal til 200 personer og en mindre til 150. De kan slås sammen og rumme et arrangement med 250 personer. Hotellet har også værelser.[5]

Agerbæk har købmand, bager, pizzeria, grillbar, lægehus, bibliotek med borgerservice, byggemarked og flere andre specialforretninger. Sydtrafiks linje 144 giver byen busforbindelse med Esbjerg, Grindsted og Billund.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Agerbæk var i ældre tid en hedelandsby. I 1682 bestod den af 5 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 172,6 tønder land skyldsat til 22,85 tønder hartkorn.[6] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[7]

I 1904 beskrives Agerbæk meget kort: "Agerbæk med Skole;" Sognets hovedby Faaborg havde missionshus, forsamlingshus, telefoncentral og kro.[8] På det høje målebordsblad fra 1800-tallet er Agerbæk et område, der ud over skolen kun rummer en smedje og et par spredte gårde.

Stationsbyen

[redigér | rediger kildetekst]

Agerbæk fik i 1916 jernbanestation på Diagonalbanen, som i 1920 blev fuldt udbygget mellem Randers og Esbjerg. På det lave målebordsblad, som er tegnet efter åbningen af banen, har Agerbæk fået forsamlingshus (det nuværende hotel) og mejeri.

Agerbæk kunne være blevet jernbaneknudepunkt. En Esbjerg-Agerbæk Jernbane var taget med i Jernbaneloven af 20. marts 1918, men som de fleste andre projekter i denne lov blev det ikke realiseret.

Diagonalbanen indstillede persontrafikken i 1971, men fortsatte som godsbane mellem Bramming og Grindsted indtil 2012. Godsbanens formål blev at betjene Grindstedværket, så der var ikke ekspedition i Agerbæk. "Veterantog Vest" under Dansk Jernbane-Klub anlagde træperroner og kørte veterantog mellem Bramming og Grindsted indtil sporet blev lukket. Skinnerne ligger der endnu, men sporet er stedvis tilgroet. Foreningen Agerbæk Udvikling ønsker jernbanen fjernet.[9]

Stationsbygningen er bevaret på Jernbanegade 25.

Folketal

[redigér | rediger kildetekst]
1921 1925 1930 1935[10] 1940[11] 1945 1950 1955 1960[12] 1965[13]
283 267 359 426 480 580 621 596 693 804

I 1930 var befolkningens fordeling efter næringsveje følgende: 15 levede af landbrug, 197 af håndværk og industri, 45 af handel, 45 af transport, 8 af immateriel virksomhed, 36 af husgerning, 22 var ude af erhverv og 1 havde ikke angivet indtægtskilde.[14]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Agerbæk-Starup Skole". Arkiveret fra originalen 1. december 2018. Hentet 1. december 2018.
  3. ^ Agerbæk Børnehus
  4. ^ Agerbæk SF
  5. ^ Agerbæk Hotel
  6. ^ Pedersen, s. 120
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ Faaborg Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906), s. 752
  9. ^ "Agerbæk Udvikling: Fra togtrafik til grønt område". Arkiveret fra originalen 1. december 2018. Hentet 1. december 2018.
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; København 1936; s. 182
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; København 1941; s. 134
  12. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
  13. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 18
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A No. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1945; s. 159

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Agerbæk&oldid=11864791"