Adolf Joffe
| Adolf Joffe | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Адольф Абрамович Иоффе  10. oktober 1883 Det Russiske Kejserrige |
| Død | 17. november 1927 (44 år) Moskva, Rusland |
| Dødsårsag | Skudsår |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Politisk parti | Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
| Barn | Nadesjda Joffe |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Simferopol Gymnasium №1, Humboldt-Universität zu Berlin |
| Medlem af | Alrussiske centralkomente |
| Beskæftigelse | Diplomat, revolutionær, politiker |
| Deltog i | 6. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 7. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B) |
| Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet |
| Arbejdssted | Sovjetunionen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Adolf Abramovitj Joffe (russisk: Адо́льф Абра́мович Ио́ффe tr. Adolf Abramovitj Ioffe ; født 10. oktober 1883 i Simferopol, død 16. november 1927 i Moskva) var en sovjetisk politiker og diplomat.
Joffe, som var af jødisk oprindelse, måtte på grund af sin deltagelse i den russiske revolutionsbevægelse forlade Rusland og opholdt sig mestendels i Vesteuropa. Sammen med Lev Trotskij oprettede han i 1908 den socialdemokratiske avis Pravda. Han vendte tilbage til Rusland 1912, men blev fængslet og sendt til Sibirien. Fra 1903 til 1917 var Joffe mensjevik, men sluttede sig i forbindelse med oktoberrevolutionen til bolsjevikkerne. Joffe var fra december 1917 til marts 1918 Ruslands hovedforhandler ved fredsforhandlingerne i i Brest-Litovsk 1918 og blev derefter ambassadør i Berlin. På grund af sine kontakter med revolutionære kredse og indsmugling af revolutionær propaganda i diplomatposten blev han udvist derfra sammen med hele den russiske delegation tre dage før den tyske novemberrevolution. Han ledte derefter fredsforhandlingerne med Estland, Litauen, Letland og Polen, deltog september 1922 i forhandlingerne i Tjang-tjun mellem Fjernøstlige Republik og Japan, fra 1922 til 1924 var han Sovjetunionens ambassadør i Kina og undertegnede i 1923 en samarbejdsaftale med nationalistlederen Sun Yat-sen, var derefter i Wien 1924-1925, i Tokyo 1925 og derefter i Genova. Som følge af stalinismens fremvækst i Sovjetunionen, efter at Lev Trotskij var blevet udmanøvreret af partiet, fratoges Joffe alle politiske positioner, samtidig med at han blev alvorligt syg, og han begik i forbindelse hermed selvmord.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
