[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

António Costa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
António Costa
Costa i 2017
Portugals premierminister
Nuværende
Overtaget embede
26 November 2015
PræsidentAníbal Cavaco Silva
Marcelo Rebelo de Sousa
ForegåendePedro Passos Coelho
Genetalsekretær for Partido Socialista (PS)
Nuværende
Overtaget embede
22. november 2014
FormandCarlos César
ForegåendeAntónio José Seguro
Borgmester i Lissabon
Embedsperiode
1. august 2007 – 6. april 2015
ForegåendeCarmona Rodrigues
Efterfulgt afFernando Medina
Indenrigsminister
Embedsperiode
12. marts 2005 – 17. maj 2007
PremierministerJosé Sócrates
ForegåendeDaniel Sanches
Efterfulgt afRui Pereira
Justitsminister
Embedsperiode
25. oktober 1999 – 6. april 2002
PremierministerAntónio Guterres
Efterfulgt afCeleste Cardona
Minister for parlamentariske anliggende
Embedsperiode
27. november 1997 – 25. oktober 1999
PremierministerAntónio Guterres
Efterfulgt afLuís Marques Mendes
Medlem af Portugals parlament
Nuværende
Overtaget embede
23. oktober 2015
ValgkredsLissabon
Embedsperiode
27. november 1997 – 13. juni 2004
ValgkredsLissabon
Embedsperiode
6. oktober 1991 – 28. oktober 1995
ValgkredsLissabon
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Portugal
Embedsperiode
20. juli 2004 – 11. marts 2005
Personlige detaljer
FødtAntónio Luís Santos da Costa
17. juli 1961 (63 år)
Lissabon, Portugal
Politisk partiPartido Socialista
Ægtefælle(r)Fernanda Tadeu (g. 1987)
Børn2
MorMaria Antónia Palla
Uddannelses­stedLissabons Universitet
Underskrift
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

António Luís Santos da Costa (født 17. juli 1961 i Lissabon)[1] er en portugisisk advokat og politiker, der var været Portugals premierminister siden 2015.

Tidligere havde han fra 1995 til 2007 flere forskellige ministerposter, blandt andet justits- og indenrigsminister, hvorefter han var borgmester i Lissabon fra 2007 til 2015. Han er medlem af det socialdemokratiske Partido Socialista og blev partiets generalsekretær i 2014.[2]

Opvækst, uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Costa blev født i 1961 i Lissabon.[1] Han forældre er forfatteren Orlando da Costa og journalisten Maria Antónia Palla. Faren, som var halvt portugisisk og halvt goansk, blev født i Maputo, Mozambique.[3][4]

Costa studerede jura på Lissabons Universitet i 1980'erne, da han første gang gik ind i politik og blev valgt som socialistisk stedfortræder til byrådet. Han afsluttede den obligatoriske værnepligt i 1987[5] og arbejdede som advokat fra 1988, før han blev politiker på fuld tid.[6]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Costas første post i en socialistisk regering var som minister for parlamentariske anliggender under premierminister António Guterres fra 1997 og 1999. Han var justitsminister fra 1999 til 2002.[6]

I 2004 blev han ny spidskandidat for Partido Socialista til Europa-Parlamentsvalget 2004 efter den forrige spidskandidat António de Sousa Francos døde efter et slagsmål under valgkampen.[7]

Costa blev valgt og tilsluttede sig PES i Europa-Parlamentet. Han blev en af parlamentets 14 næstformænd.[8] Costa trak sig som medlem af Europa-Parlamentet 11. marts 2005 for at blive indenrigsminister i José Sócrates' regering efter parlamentvalget i Portugal i 2005.[9]

Borgmester i Lissabon

[redigér | rediger kildetekst]

António Costa fratrådte som minister i maj 2007 for at blive sit partis borgmesterkandidat i Lissabon, Portugals hovedstad. Han blev valgt som Lissabons borgmester den 15. juli 2007 og genvalgt i 2009 og 2013, med et større flertal hver gang. Han blev i 2014 Partido Socialistas generalsekretær og premierministerkandidat, og gik af borgmester i april 2005 for at deltage i valgkampen op til Parlamentsvalget i 2015.[10]

Portugals premierminister

[redigér | rediger kildetekst]

Ved parlamentsvalget 4. oktober 2015 blev den konservative Portugal à Frente-koalition (Portugal på vej), der havde styret landet siden 2011, det største parti med 38,6 % af stemmerne, mens Socialistpartiet (PS) blev nummer to med 32,3 %. Passos Coelho blev genudnævnt til premierminister efter valget, men António Costa dannede en alliance med de andre partier på venstrefløjen (Bloco de Esquerda (Venstreblokken), det portugisiske kommunistparti og Det Økologiske Parti "De Grønne", som samlet havde flertal i parlamentet, og væltede regeringen 10. november (partiet Pessoas-Animais-Natureza (Mennesker-Dyr-Natur) stemte også for Mistillidsvotummet). Efter at have væltet den konservative regering, blev Costa udpeget som ny premierminister af præsident Cavaco Silva 24. november og tiltrådte embedet den 26. november.[10][11]

Costa mødes med USA's udenrigsminister Mike Pompeo i Lissabon 5. december 2019.
Costa mødes med den brasilianske præsident Luis Inácio Lula da Silva 24. april 2023.

Forud for det parlamentsvalget i 2019 udelukkede Costa en koalitionsregering med den yderste venstrefløj, hvis hans regeringsparti som forventet vandt valget, men ikke selv fik parlamentarisk flertal. I stedet indikerede han, at han gik ind for en fortsættelse af den nuværende aftale i parlamentet med kommunisterne og/eller venstreblokken – frem for en formel koalition, hvori de ville komme med i regeringen.[12]

Han blev genvalgt ved det portugisiske parlamentsvalg i 2022, hvor PS vandt 120 mandater, en stigning fra 108, og fik absolut flertal. Dette gav ham mandatet til igen at danne regering.[13]

Costas tredje periode som premierminister har været præget af en bølge af skandaler og fratrædelser, som har påvirket hans popularitet negativt i meningsmålingerne.[14] 11 ministre og statssekretærer har forladt deres poster på grund af påstande om korruption og tidligere forseelser eller dårlig opførsel.[15] Den mest markante skandale har været [TAP-skandalen, hvor Costas regering var involveret. Infrastrukturminister Pedro Nuno Santos tog sin afsked i december 2022 efter den offentlige reaktion på en stor fratrædelsesgodtgørelse, som en statssekretær modtog fra det statsejede flyselskab TAP, som faldt ind under hans resortområde.[16]

Costa erstattede Santos med João Galamba, der indgav sin afsked i maj 2023, da TAP-skandalen yderligere eskalerede.[17]

I 1987 giftede Costa sig med læreren Fernanda Maria Gonçalves Tadeu.[6]

  1. ^ a b "Leadership", pes.eu (engelsk), PES, arkiveret fra originalen 2020-07-18, hentet 18. september 2023
  2. ^ António Costas biografi på den portugisiske regerings officielle hjemmeside Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine.
  3. ^ Then Came A Gandhi Arkiveret 12. november 2014 hos Wayback Machine, outlookindia.com, hentet 10. september 2015
  4. ^ "'Proud of my roots in Goa': Portugal PM Antonio Costa's Q&A with HT". Hindustan Times (engelsk). 6. januar 2017. Hentet 29. august 2019.
  5. ^ "António Costa" (PDF). Jornal de Campanha — Socialist Party. august 2015. s. 3. Hentet 10. april 2019.
  6. ^ a b c Axel Bugge (4. oktober 2015), Portuguese Socialist leader Costa candidate for PM Arkiveret 16. november 2015 hos Wayback Machine Reuters.
  7. ^ "Portuguese EU candidate dies campaigning", abc.net.au (engelsk), Australian Broadcasting Corporation, AFP, 9. juni 2004, hentet 18. september 2023
  8. ^ António COSTA, Europa-Parlamentet, hentet 18. september 2023
  9. ^ Mais de um terço do Executivo de Costa esteve nos governos de Sócrates (Jornal Económico) https://jornaleconomico.sapo.pt/noticias/mais-de-um-terco-do-executivo-de-costa-esteve-nos-governos-de-socrates-722921
  10. ^ a b Agence France-Presse (25. november 2015), Portugal gets Antonio Costa as new PM after election winner only lasted 11 days Arkiveret 24. december 2016 hos Wayback Machine The Guardian.
  11. ^ Patricia Kowsmann and Matt Moffett (24. november 2015). "Socialist Leader António Costa Is Named as Portugal's Prime Minister". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 24. november 2015. Hentet 24. november 2015.
  12. ^ Andrei Khalip (29. august 2019), Portugal PM rules out coalition government after October election Reuters.
  13. ^ "Portugal election: Socialists win unexpected majority". BBC News (britisk engelsk). 2022-01-31. Hentet 2022-01-31.
  14. ^ "PSD volta a ficar à frente do PS em nova sondagem – Observador". observador.pt. Hentet 2023-06-06.
  15. ^ Demony, Catarina (2023-01-05). "Another Portuguese government member quits in latest hiring scandal". Reuters (engelsk). Hentet 2023-06-06.
  16. ^ "Portugal's infrastructure minister quits over TAP controversy". Reuters (engelsk). 2022-12-29. Hentet 2023-06-06.
  17. ^ Goncalves, Sergio; Demony, Catarina; Demony, Catarina (2023-05-02). "Portuguese minister resigns in growing airline scandal, PM keeps him in job". Reuters (engelsk). Hentet 2023-06-06.