[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Kamé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. sep. 2023, 21:13 af PHE77 (diskussion | bidrag) PHE77 (diskussion | bidrag) (sprogret)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Frankrigs store Kamé, fem lag sardonyx, Rom, ca. år 23 e.Kr. Den største fra antikken.
Højden 31 cm , bredden 26.5 cm

Kameer (kamé fra italiensk cameo) er indgraverede ædelsten, smykker eller beholdere. De viser næsten altid et reliefbillede.[1] Oprindeligt gjaldt udtrykket kun udskæringer, hvis relieffet har en anden farve end baggrunden. Det gælder stadig historiske arbejder. Kameer blev fremstillet ved omhyggeligt at udskære et materiale med en flad overflade, hvor to forskellige farver mødtes, og fjerne den første farve undtagen på det billede, man forsøgte at frembringe.

Fra den græsk-romerske oldtid er der bevaret et stort antal kameer, dog ikke nær så mange som gemmer med fordybede billeder. Hyppigst var kameer udskårne af stene, der bestod af to eller flere forskellige farver som onyx og sardonyx, så det ophøjede billede fik en anden farve end grunden og derved trådte skarpere frem. De ypperste kameer, som er bevarede fra oldtiden, stammer fra den hellenistiske periode og begyndelsen af den romerske kejsertid; de kan være op til 32 1/2 cm. Til de mest kendte hører

  • en kamé i Petrograd med billedet af et hellenistisk fyrstepar
  • Augustus-Kameen i Wien med kejserens billede omgivet af en stor mængde historiske og allegoriske bifigurer og
  • den lige så figurrige kamé i Paris, i hvis midte kejser Tiberius troner.

Også fra renæssancen og de næstfølgende århundreder kendes mange ypperligt skårne kameer, især med portrætter og mytiske og allegoriske fremstillinger. Her blev de ofte fremstillet af halvædelsten.[2]

De nu til dags i handelen forekommende godtkøbs-kameer er sædvanligvis udskårne af konkylier, der består af to lag, et hvidt og et rødligt.

  1. ^ Tait, Hugh, red. (2006). 7000 Years of Jewellery. British Museum Press. s. 216. ISBN 9780714150321.
  2. ^ Ting Morris (1. august 2006). Arts and Crafts of Ancient Rome. Black Rabbit Books. s. 26. ISBN 978-1-58340-913-8. (Webside ikke længere tilgængelig)
  • Jarrett, Diana (2009). Cameos Old and New- 4th Edition. ISBN 978-0-943763-60-6.
  • Miller, Anne (2003). Cameos Old and New. ISBN 0-442-00278-5.
  • Draper, James (2009). Cameo Appearances: Metropolitan Museum of Modern Art. ISBN 978-0-300-14145-0.
  • Scarisbrick, Dianna (2003). Classical Gems: Ancient and Modern Intaglios and Cameos in the Fitzwilliam Museum, Cambridge. ISBN 978-0-521-23901-1.
  • Henig, Martin (1990). The Content Family Collection of Ancient Cameos-Ashmolean Museum. ISBN 978-1-85444-004-4.
  • Fiorelli, Anna (1989). Corals and Cameos – The treasures of Torre Del Greco.
  • Walters, H.B (1927). Catalogue of the Engraved Gems and Cameos, Greek, Etruscan, and Roman in the British Museum.
  • Neverov, O (1971). Antique Cameos in the Hermitage Collection. Aurora Art Publishers.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]