Frydensborg
Udseende
Et Sted i Jylland, jeg veed ei hvor, | |
En Hytte staaer: | |
Brøstfældig, vindskjæv og lille; | |
Ved Døren Humlerankerne groe, | |
5 | Den har kun Græs til en eneste Ko; |
Ved Siden sprudler en Kilde. | |
En Smule Have foran man seer: | |
To Piletræer, | |
Og tvende Hinebærtjørne; | |
10 | Men Alt er revet og reent og net; |
Af Kaal i Midten der staaer en Plet, | |
Og Blomster i hvert Hjørne. | |
Et Reiseselskab, ad Markens Sti, | |
Kom der forbi; | |
15 | Ved Hytten neied' en Qvinde: |
Hendes Øie var mildt, men Dragten arm; | |
To Rollinger bar hun ved sin Barm, | |
Og fleer løb i Stuen derinde. | |
Men over Døren, paa Hyttens Muur, | |
20 | Stod med Fraktur |
I Snirkler „Frydensborg” skrevet. | |
„Hvad”, raabte de Reisende, „lille Moer! | |
Er Fryden her hos Eder saa stor, | |
At Hyttens Navn den er blevet?” | |
25 | „Ja”, svared' hun mild, „ti Børn vi har; |
Det mindste bar | |
Igaar vi i Daab til Præsten. | |
Endnu til Dags holdt vi Livet hver; | |
Vi har jo Himmel og grønne Træer! | |
30 | Vor Herrre nok sørger for Resten!” |
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |