rest

rest fælleskøn

1. noget der er blevet tilovers
2. tid der er tilbage

   det regnede resten af dagen

Ental ubestemt en rest

Ental bestemt resten

Flertal ubestemt rester

Flertal bestemt resterne

• "rest" i Den Danske Ordbog

noget der er tilbage

Engelsk: rest (en) Esperanto: resto (eo)

Fransk: rab  (fr) hankøn

rest

1. hvile
2. hvil
3. pause
4. ophold
5. støtte
6. underlag
7. rest

• {{|en|give it a rest}}

rest

1. hvile

Præsens rest

Præteritum rested

Perfektum rested

Ing-form resting

• „rest“ i Oxford Dictionaries

rest

1. rest

Best. Ental de rest

Ental diminutiv restje

Flertal resten

Flertal diminutiv restjes

• „rest“ i vanDale woordenboek

rest fælleskøn

1. rest

Bøjning af rest	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	rest	resten	rester	resterna
Genitiv	rests	restens	resters	resternas

• „rest“ i Lexin