regn

Fra oldnordisk regn.^[1]

• IPA: (hjælp) /ʀai̯ˀn/

regn fælleskøn

1. Nedbør, der kommer ned fra himlen í form af vand.

regn fælleskøn (bestemt form regnen, bruges ikke i flertal)

hagl isslag nedbør regnbue regnbyge regndans

regndråbe regnvand regnfattig regnfrakke regnfuld regnfyldt

regngud regnskov regnsky regnskyl regnskylle regnslag

regntung regntæt regntøj regnvand regnvejr sne

Afrikaans: reën (af) Bulgarsk: дъжд (bg) Engelsk: rain (en) Esperanto: pluvo (eo) Estisk: vihm (et) Fransk: pluie  (fr) hunkøn Færøsk: regn (fo) Galicisk: choiva (gl), chuvia (gl) Græsk: βροχή (el) Islandsk: rigning (is), regn (is) Italiensk: pioggia (it) Kurdisk: baran (ku)

Luxembourgsk: Reen (lb) Nederlandsk: regen (nl) Norsk: regn  (no) intetkøn Portugisisk: chuva (pt) Rumænsk: ploaia (ro) Russisk: дождь (ru) Spansk: lluvia (es) Svensk: regn  (sv) intetkøn Tyrkisk: yağmur  (tr) Tysk: Regen (de) Vestfrisisk: rein (fy)

• IPA: (hjælp) [ɹɛkn]

regn intetkøn

1. regn

Bøjning	Ental
	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	regn	regnið
Akkusativ	regn	regnið
Dativ	regni	regninum
Genitiv	regns	regnsins

regni Føroysk orðabók

regn intetkøn

1. regn

• IPA: (hjælp) /ræin/

regn intetkøn

1. regn

regn intetkøn

1. regn

• IPA: (hjælp) /rɛŋn/

regn intetkøn

1. (vejr) regn

• „regn“ i Lexin