måne
Udseende
- Se også Månen
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk máni.
Substantiv
måne fælleskøn
- (astronomi) et naturligt himmellegeme, der kredser om en planet
Bøjning
Bøjning af „måne“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | måne | månen | måner | månerne |
genitiv | månes | månens | måners | månernes |
Afledte termer
Synonymer
Oversættelser
|
|
Kilder
Svensk
Substantiv
måne fælleskøn
- en måne
Bøjning
Bøjning af måne | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | måne | månen | månar | månarna |
Genitiv | månes | månens | månars | månarnas |