Logoet er vores brands vigtigste aktiv. Vi bruger det konsekvent og bevidst til at repræsentere en verden af opdagelser på sociale medier for milliarder af mennesker verden over.
Opdateret januar 2024
Vores logo har udviklet sig over tid og bygger på vores arv med et "f" i en blå cirkel. Det nuværende logos form og farve er blevet finjusteret for at gøre det mere tilgængeligt og letlæseligt. Sørg altid for, at du bruger den aktuelle version af vores logo i nye design eller ny kommunikation.
Du kan downloade vores logo fra nedenstående link. Det er vigtigt, at du bruger den aktuelle version af logoet. Brug nedenstående link i stedet for at downloade logoet fra en Google-søgning, da det kan være forældet eller forkert.
Logoets primære udtryk er Facebook-blå med et hvidt 'f'.
På hvidt
Vores primære brug af logoet er et Facebook-blåt logo på hvid baggrund.
Over billeder
Et logo i Facebook-blå kan også bruges over billeder, hvis det placeres under hensyntagen til billedernes indhold og kontrast. I dette tilfælde er 'f'et altid hvidt – aldrig gennemsigtigt.
Logoets sekundære udtryk er Facebook-blå med et gennemsigtigt 'f'.
På blåt
Vores sekundære brug af logoet er et hvidt logo på Facebook-blå baggrund.
Over billeder
Et hvidt logo i kan også bruges over billeder, men det bør placeres under hensyntagen til billedernes indhold og kontrast.
Vi har en række regler for, hvordan vores logo skal anvendes for at sikre konsistens.
Tom plads omkring logoet
Den tomme plads defineres ved at dividere logoets bredde med to. Hvis X repræsenterer vores logo, vil den tomme plads være 0,5X. Denne plads gælder for alle interne og eksterne anvendelser, undtagen for sub-brand-logoer.
Logoets minimumsstørrelse
Logoets minimale størrelse for digital anvendelse er 16 pixels i bredden. På tryk er minimumsstørrelsen 6 mm bred.
Nedenfor ses nogle eksempler på den korrekte brug af vores logo. Sørg altid for, at der er god plads omkring logoet, og placer det aldrig for tæt på andre logoer eller tekst. Logoet skal altid have mindst et halvt logos afstand til alt andet indhold.
Vores logo bliver ofte brugt forkert. Undgå at bruge det som vist i følgende eksempler.
Du må ikke bruge vores fulde navn i stedet for vores logo.
Du må ikke bruge vores symbol for "synes godt om" i stedet for vores logo.
Logoet skal være helt og uredigeret.
Du må ikke knytte andre ord til logoet.
Emojis må kun bruges af Facebook i vores produkter.
Du må ikke ændre vores logos farver til dit eget brands farver.
Du må ikke ændre logoets udseende med en 3D-effekt.
Du må ikke bruge et omrids eller nogen anden version af logoet.
Du må ikke kombinere logoet med "acebook".
Du må ikke bruge baggrundsskygger eller effekter på logoet
Ofte stillede spørgsmål
Disse regler er til for at fremme en konsistent brug af Facebook-brandet. Dette forebygger forvirring og gør det nemmere for folk at genkende referencer til Facebook med det samme. Disse retningslinjer hjælper desuden med at beskytte vores varemærker.
Facebook giver hverken tilladelse eller licens til, at nogen af dets aktiver bliver brugt på merchandise eller andre produkter såsom tøj, hatte eller krus. Under visse omstændigheder må du bruge "f"-logoet på produktindpakning, men i disse tilfælde skal du følge retningslinjerne for brug og indsende en anmodning om tilladelse.
Hvis du bruger Facebooks brandaktiver på tv, i digital annoncering eller på tryk, skal du indsende dit annonceindhold til gennemgang hos Facebook-teamet, inden du lancerer. Hvis du er Facebook-partner eller arbejder på et Facebook-sponsorat, skal du tale med din Facebook-kontakt. Vedkommende giver dig den nødvendige vejledning og tilladelse ift. brandet.
Hvis du bruger Facebooks brandaktiver på tv eller i andre former for underholdning, skal du indsende dit annonceindhold til gennemgang hos Facebook-teamet, inden du offentliggør det. Du kan også bruge "f"-logoet til at fremme din tilstedeværelse på Facebook.
Du må bruge ordet "Facebook" som en del af bøger, skuespil, tv-serier eller filmplot, hvis det er tydeligt, at Facebook ikke støtter eller sponsorerer dit projekt, og at Facebook ikke bliver præsenteret i en negativ kontekst.
Alle logoer og billeder, du finder andre steder på nettet, er ikke godkendte til brug. Hjælp os med at beskytte vores brand og præsentere dit arbejde på den mest passende måde ved at følge disse retningslinjer og kun bruge godkendte brandaktiver fra dette website.
Du må ikke bruge nogen af Facebooks varemærker, eller nogen lignende, i dit eget varemærke, domænenavn, brugernavn eller noget andet kontonavn.
Juridisk
Meta dedikerer betydelige ressourcer til udviklingen og beskyttelsen af dets immaterielle rettigheder. I tillæg til at ansøge om registrering af dets varemærker og logoer over hele verden håndhæver Meta dets rettigheder over for folk, der misbruger dets varemærker.
Metas varemærker er ejet af Meta og må kun bruges som angivet i disse retningslinjer eller med Metas tilladelse. Du finder en liste over nogle af Metas varemærker her. Du må ikke bruge eller registrere eller på anden måde gøre krav på rettighederne til ethvert Meta-varemærke, herunder som, eller som del af, enhver registrering af varemærker, tjenestemærker, virksomhedsnavne, handelsnavne, brugernavne eller domæner. Du må ikke bruge eller gøre krav på rettighederne til noget varemærke på en måde, der til forveksling ligner eller udvander Metas varemærker, herunder som, eller som del af, et varemærke. Undlad at bruge Metas varemærker til noget, der er i strid med Metas tjenestevilkår eller fællesskabsregler.
Vi kan når som helst inddrage tilladelse til brug af Metas varemærker. Meta forbeholder sig retten til at tilbageholde godkendelse af indhold, som det anser for uoverensstemmende med Meta-brandet.