gren
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk grein.[1]
Udtale
- IPA: /gʀeːʔn/
Substantiv
gren fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „gren“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | gren | grenen | grene | grenene |
genitiv | grens | grenens | grenes | grenenes |
Afledte termer
Oversættelser
- plantedel
|
|
- afdeling
|
|
Kilder
- ↑ "gren" i Den Danske Ordbog