[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/

Trave er en flod i det nordlige Tyskland, der løber ud i Østersøen i byen Travemünde. Floden løber gennem Lübeck, som ligger 15 km sydvest for udløbet.

Travemünde
Parti fra Trave.
Lübeck, Trave
For alternative betydninger, se Trave. (Se også artikler, som begynder med Trave)

Forløb

redigér

Trave udspringer 5 km vest for Gleschendorf i den oldenburgske provins Lübeck, flyder i en-mod-vest rettet bue gennem Holsten, idet den gennemstrømmer Warder-Søen og passerer Segeberg og Bad Oldesloe, træder dernæst ind i fristaden Lübecks landomraade og udmunder ved Travemünde i Østersøen.

Neden for Lübeck udvider Trave sig til en indsø og danner før udmundingen Pötenitzer Wiek med en sidebugt mod sydøst (Dassower sø).

Bifloder

redigér

Trave optager i venstre bred Schwartau, i højre bred Beste, Wakenitz og Stepenitz, der udmunder i Dassower sø.

Flodfart

redigér

Længden beløber sig til 112 km, hvoraf 16 km fra Oldesloe til Lübeck er sejlbare for små skibe, 23 km fra Lübeck til mundingen for skibe på indtil 5 m’s dybgang.

Trave er forbundet med Elben via Stecknitzkanalen ved Lauenburg.

Blandt fiskearter i Trave kan nævnes ål, skalle, gedde, brasen, havørred, rimte, bækørred, nipigget hundestejle, elritse, suder, hork, regnbueørred, stalling, asp, karusse, karper og aborre. Inden for Lübeck stiger saltholdigheden i floden, derfor finder man her tillige skrubbe, sild og hornfisk.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

53°57′36.45″N 10°53′5.55″Ø / 53.9601250°N 10.8848750°Ø / 53.9601250; 10.8848750