[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/

Luhansk oblast (ukrainsk: Луганська область, tr. Luhanska oblast; russisk: Луганская область, tr. Luganskaja oblast) er en af Ukraines 24 oblaster, beliggende i den østlige del af landet.

Luhansk oblast
ukrainsk: Луганська область
russisk: Луганская область
Flag Våbenskjold
Luhansk oblasts beliggenhed i Ukraine
Luhansk oblasts beliggenhed i Ukraine
Overblik
Land Ukraine
GuvernørTuka Heorgij Borisovitjsept. 2015 (de jure)[1]
Administrativt centerLuhansk (de jure)
Severodonetsk (de facto)
Grundlagt1938
Demografi
IndbyggereFald 2.213.394[2] (2015)
 - Areal26.684 km²
 - Befolknings­tæthed83,4 pr. km²
Andet
Tidszone+2 (EET)
Hjemmesidewww.oblrada.lg.ua

Luhansk oblast blev grundlagt den 3. juni 1938 og har et areal på 26.684 km². Oblasten har 2.213.394(2015)[2] indbyggere. Oblastens største by og administrative center er Luhansk. Andre større byer er Altjevsk, Khrustalnyj, Lysytjansk og Kadijivka.

Siden 2014 har den sydlige halvdel ikke været under ukrainsk kontrol, men kontrolleret af Folkerepublikken Lugansk. Den nordlige halvdel af oblasten har ikke været under ukrainsk kontrol siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. I september 2022 erklærede Rusland ensidigt hele oblasten som en del af Rusland.[3]

Historiske navne

redigér

Oblasten blev opkaldt efter Kliment Vorosjilov, der var født i oblasten, og hed fra oprettelsen i 1938 indtil 1958 og igen fra 1970 til 1990 Vorosjilovgrad oblast.

Geografi

redigér

Luhansk oblast ligger i det østlige Ukraine. Oblastens areal, 26.700 km², er omkring 4,42% af Ukraines samlede areal.

Oblastens længde fra nord til syd er 250 km og fra øst til vest 190 km. Oblasten har ukraines længste internationale grænse på 746 km til Den Russiske Føderation. Oblasten grænser op til de russiske oblaster Belgorod og Voronezj mod nord og Rostov mod øst og syd. Mod vest grænser oblasten op til de ukrainske oblaster Kharkiv og Donetsk.

Oblasten ligger i Donets-dalen, der deler oblasten i omkring to lige store dele. Den sydlige del af oblasten ligger på Donetskplateauet, tæt på oblastens sydlige grænse. Det højeste punkt i oblasten er Mogila Metjetna, 367 moh, der er det højeste punkt på plateauet.

Den venstre bred af Donets er en del af Starobilska sletten, som mod nord går over i det centralrussiske højland.

Historie

redigér

Oblasten blev dannet efter dekret fra Sovjetunionens Øverste Sovjet den 3. juni 1938 ved at udskille Voroshilovgrad oblast af Donetsk oblast (på det tidspunkt Stalino oblast). 21. august 1938 godkendte Sovjetunionens Øverste Sovjet opdelingen af oblasten.[4] Voroshilovgrad oblast omfattede fire byer i regional betydning, og 28 rajoner med 1.837.000 indbyggere.

Krigen i Donbass

redigér

I april 2014, som et resultat af forværringen af den politiske krise i Ukraine, afholdtes folkeafstemning i oblasten om tilknytningen til Ukraine den 18. maj 2014. Afstemningstemaet var "Vil du støtte Folkerepublikken Lugansk' uafhængighed?". Ved folkeafstemningen, der ikke anerkendtes af den Ukrainske regering, var valgdeltagelsen ifølge arrangørerne på 75%.[5] Ja-stemmerne udgjorde i følge arrangørerne 96,2%.[6][7] På baggrund af folkeafstemningen udråbtes dele af oblasten til Folkerepublikken Lugansk. Som følge af at en del af oblasten, herunder byen Lugansk er kontrolleret af Folkerepublikken Lugansk, er den ukrainske regionale administration af de ukrainsk kontrollerede dele af oblasten flyttet til Severodonetsk, som Ukraines nationaliststyrker generobrede i juli 2014. På den del af oblasten, der er kontroleret af Folkerepublikken Lugansk, er der oprettet en lokal administration.

Som følge af krigen i Donbass kontrollerer Folkerepublikken Lugansk den sydlige tredjedel af oblasten, der omfatter byen Lugansk, oblastens folkerigeste by og administrative center. Mange universiteter i Folkerepublikken Lugansk er flyttet til regeringskontrollerede byer som Severodonetsk, Starobilsk og Rubizjne.[8][9]

I følge en undersøgelse foretaget i december 2014 af Kijevs Internationale Institut for Sociologi i de ukrainsk kontrollerede områder støttede 5,7% af befolkningen at oblasten skulle optages i Den Russiske Føderation, mens 84,1% var imod idéen, resten tog ikke stilling eller undlod at svare; der blev ikke foretaget nogen meningsmåling i Folkerepublikken Lugansk' område.[10]

Demografi

redigér

Befolkningen ved folketællingen i 2001[11] (befolkningsgrupper på mere end tusind.):

Demografisk udvikling for Lugansk oblast fra 1989 til 2014
år 1989 1990 1995 1998 2001 2005 2008 2012 2014
indbyggere 2.862.700 2.866.900 2.827.100 2.702.800 2.589.800 2.440.313 2.355.346 2.272.676 2.239.500

Modersmål

redigér

Ved folketællingen i 2001 opgav 68,8% af befolkningen at russisk er deres modersmål mens ukrainsk betragtedes som modersmål af 30,0% af Luhask oblasts indbyggere.[13]

 
Modersmål Luhansk oblast ifølge folketællingen i 2001, fordelt på byer og rajoner.
Russisk: rødt
Ukrainsk: blåt
Rajoner og byer ukrainsk russisk
Luhansk oblast 30,0 68,8
Luhansk (by) 14,3 84,7
Antratsit (by) 13,9 83,7
Brjanka (by) 14,0 85,7
Kirovsk (by) 20,3 79,3
Altjevsk (by) 15,3 83,4
Krasnodon (by) 8,3 91,1
Krasnyj Lutj (by) 14,7 83,6
Lisitjansk (by) 35,3 62,9
Pervomajsk (by) 37,9 57,1
Rovenki (by) 21,2 78,3
Rubizjne (by) 39,0 60,1
Sverdlovsk (by) 14,2 83,5
Severodonetsk (by) 28,3 70,8
Stakhanov (by) 14,4 83,8
Antratsitiv rajon 46,5 53,1
Bilovod rajon 84,2 15,6
Bilokurakin rajon 91,4 8,4
Krasnodon rajon 27,3 72,3
Kreminna rajon 78,7 20,8
Lutugyn rajon 49,3 49,8
Markiv rajon 93,4 5,8
Milov rajon 73,8 24,1
Novoajdar rajon 46,0 53,6
Novopskov rajon 92,2 7,5
Pereval rajon 23,2 76,4
Popasnjan rajon 64,1 35,6
Svativ rajon 91,8 7,6
Sverdlov rajon 56,0 41,3
Slovjanoserb rajon 38,9 60,4
Stanitjno-Lugan rajon 14,2 85,1
Starobil rajon 79,2 20,5
Troit rajon 62,8 36,9

Administrativ inddeling

redigér

Rajoner

redigér

Der er 18 rajoner, svarende til dansk kommuner, i Luhansk oblast:

Kontrol over de administrative områder per 1. juni 2016, ifølge Folkerepublikken Lugansk:

 
 
Rajoner under kontrol af
Folkerepublikken Lugansk
pr. 1. juni 2016

1: Slavjanoserbskij rajon
(ukrainsk: Slovjanoserb rajon)
2: Lutuginskij rajon
(ukrainsk: Lutuginskij rajon)
3: Perevalskij rajon
(ukrainsk: Perevalskij rajon)
4: Antratsitovskij rajon
(ukrainsk: Antratsitivskij rajon
5: Sverdlovskij rajon
(ukrainsk: Dovzjanskij rajon)
6: Krasnodonskij rajon
(ukrainsk: Sorokinskij rajon)
Navn Administrativt
center
Befolkningstal
(pr. 01.03.2015)
Areal
(km²)
Befolkningstæthed
(pers./km²)
Antratsitiv
Антрацитівський
Antratsit
Антрацит
30.717 1.662 18,07
Bilovod
Біловодський
Bilovodsk
Біловодськ
24.241 1.597 15,18
Bilokurakin
Білокуракинський
Bilokirakine
Білокуракине
19.520 1.436 13,59
ru: Sverdlov
uk: Dovzjan
Довжанський
ru: Sverdlovsk
uk: Dovzjansk
Довжанськ
11.890 1.132 10,5
Kreminna
Кремінський
Kreminna
Кремінна
41.313 1.627 25,39
Lutugyn
Лутугинський
Lutugyne
Лутугине
67.136 1.057 63,51
Markiv
Марківський
Markivka
Марківка
15.547 1.166 13,33
Milov
Міловський
Milove
Мілове
15.472 971 15,93
Novoajdar
Новоайдарський
Novoajdar
Новоайдар
25.123 1.536 16,35
Novopskov
Новопсковський
Novopskov
Новопсков
34.911 1.623 21,51
Pereval
Перевальський
Perevalsk
Перевальськ
71.096 803 88,12
Popasnjan
Попаснянський
Popasna
Попасна
40.303 1.325 30,42
Slovjanoserb
Слов'яносербський
Slovjanoserbsk
Слов'яносербськ
54.761 1.113 49,2
ru: Krasnodon
uk: Sorokin
Соро́кинський
ru: Krasnodon
uk: Sorokine
Сорокине
29.526 1.386 21,09
Stanitjno-Lugan
Станично-Луганський
Stanitsja Luganska
Станиця Луганська
49.775 1.896 26,2
Starobil
Старобільський
Starobilsk
Старобільськ
46.361 1.582 29,34
Svativ
Сватівський
Svatove
Сватове
36.803 1.739 21,15
Troіt
Троїцький
Troitske
Троїцьке
20.627 1.633 12,89

Byer med regional betydning

redigér

Der er 18 byer er med regional betydning (ukrainsk: обласного значення) i Luhansk oblast. Byerne ikke underlagt rajonerne, men har status tilsvarende de tidligere danske købstæder.

Navn Befolkningstal
(pr. 01.03.2015)
Areal
(km²)
Altjevsk
russisk: Алчевск
ukrainsk: Алчевськ
118.611 49,01
Antratsit
russisk: Антрацит
ukrainsk: Антрацит
63.404 61,32
Brjanka
russisk: Брянка
ukrainsk: Брянка
54.850 63,54
ru: Kirovsk
russisk: Кировск
uk: Holubivka
ukrainsk: Голубівка
35.136 34,96
ru: Krasnodon
russisk: Краснодон
uk: Sorokine
ukrainsk: Сорокине
49.921 77,33
ru: Krasnyj Lutj
russisk: Красный Луч
uk: Khrustalnij
ukrainsk: Хрустальний
94.756 153,56
Lisitjansk
ukrainsk: Лисичанськ
russisk: Лисичанск
114.905 95,64
Lugansk
russisk: Луганськ
ukrainsk: Луганськ
459.294 286,20
Pervomajsk
russisk: Первомайск
ukrainsk: Первомайськ
43.094 88,54
Rovenki
russisk: Ровеньки
ukrainsk: Ровеньки
53.609 217,08
uk: Rubizjne
ukrainsk: Рубіжне
ru: Rubezjnoje
ukrainsk: Рубежное
65.564 33,76
ru: Sverdlovsk
russisk: Свердловск
uk: Dovzjansk
ukrainsk: Довжанськ
72.611 83,84
Severodonetsk
ukrainsk: Сєвєродонецьк
russisk: Северодонецк
120.225 58,00
ru: Stakhanov
russisk: Стаханов
uk: Kadiіvka
ukrainsk: Кадіївка
90.144 91,81

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ http://www.loga.gov.ua/oda/about/leadership/leadership_137.html Arkiveret 6. oktober 2015 hos Wayback Machine, hentet 3. september 2015, (ukrainsk)
  2. ^ a b ukrstat.gov.ua: Befolkning (anslået) 1 Juni 2015 og det gennemsnitlige antal i januar-maj 2015, hentet 23. juli 2015 (ukrainsk)
  3. ^ www.bbc.com (Webside ikke længere tilgængelig) Rusland erklærer ensidigt fire ukrainske regioner en del af Rusland. Hentet 2022-10-01
  4. ^ s:Закон СССР от 21.08.1938 об изменении и дополнении статей 22 и 23 Конституции (Основного Закона) СССР
  5. ^ ВЗГЛЯД / Выбор девяноста процентов
  6. ^ Сепаратисты Луганщины насчитали себе 94-98 % за «самостоятельность»
  7. ^ ЦИК Луганской области обнародовал итоги референдума
  8. ^ http://www.president.gov.ua/en/news/31372.html
  9. ^ "Lugansk University. Location, phone, address, contacts". luganskukraine.info. Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 26. juli 2016.
  10. ^ Лише 3% українців хочуть приєднання їх області до Росії [Only 3% of Ukrainians want their region to become part of Russia]. Dzerkalo Tyzhnia (ukrainsk). 3. januar 2015. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2017. Hentet 26. juli 2016.
  11. ^ ukrcensus.gov: Ukrainsk folketælling fra 2001, hentet 22. august 2015 (ukrainsk)
  12. ^ ukrcensus.gov.ua: nationalitet i 2001
  13. ^ demoscope.ru: Russisk sprog i Ukraine (2001), hentet 22. august 2015, (russisk)

Eksterne henvisninger

redigér

48°55′N 39°01′Ø / 48.92°N 39.02°Ø / 48.92; 39.02