[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/

Frederik Rantzau (1659-1723)

gottorpsk kancellipræsident

Frederik Rantzau (30. januar 16598. februar 1723 i Kiel) var en gottorpsk kancellipræsident, bror til Otto Rantzau og Christoph Rantzau.

Frederik Rantzau
Født28. januar 1658 Rediger på Wikidata
Død8. februar 1723 (65 år) Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
FarHans Rantzau Rediger på Wikidata
SøskendeOtto Rantzau til Putlos Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi

redigér

Han var søn gottorpsk generalvagtmester, landråd og amtmand, oberst Hans Rantzau til Putlos m.m. (1613-1673) og Dorothea Øllegaard Blome (ca. 1625-1695). Rantzau undervistes i hjemmet af Lindholz og Otto Sperling. Han berejste derpå Holland, Spanske Nederlande, Frankrig, Italien og Schweiz, opholdt sig 1681 i Paris, hvor han af Just Høg blev indført ved Ludvig XIV's hof, men dræbte her i duel oberstløjtnant Jørgen Vind og måtte flygte. 1682 fik han pardon af Christian V for dette drab, men han var siden hjemsøgt af hyppige anfald af tungsindighed over denne tildragelse. Hjemvendt kom han til hoffet på Gottorp Slot og udnævntes til kammerjunker, fulgte 1686 med hertug Christian Albrecht til Holland og blev 1690 landråd. Ved hertug Frederik IV's regeringstiltrædelse udnævntes han til amtmand over Gottorp og Hytten Amter samt den hertugelige del af det slesvigske domkapitels gods. 1696-97 deltog han i forhandlingerne i Pinneberg. I juni 1702 udnævntes han til kancellipræsident og beklædte denne stilling under Christian Augusts formynderperiode. 1705 fik han ekspektance på amtmandsposten i Bordesholm.

Efter at have nedlagt præsidentposten 1709 levede han nogle år på sine godser, indtil han, efter en rejse til København som deputeret for ridderskabet, på sin hustrus tilskyndelse trådte i dansk tjeneste, udnævntes til gehejmeråd og 1717 til Hvid Ridder. Han var medlem af den holstenske landret og den rantzauske kriminalkommission (1721-23), som undersøgte mordet på grev Christian Ditlev Rantzau.

Med sin første hustru fik Rantzau godserne Knoop, Projensdorf og Uhlenhorst, af hertugen købte han 1695 Pahlhorn og på Langeland ejede han Nedergård, som han afstod 1694. Rantzau døde 8. februar 1723 i Kiel. Han omtales som "en Ynder af Videnskaben, ivrig for Retfærdigheden, en Hader af Skjænk og Gave, en ordholden Mand, æret og yndet af mange".

Han er gengivet i et stik af Christian Fritzsch 1723.

Ægteskaber

redigér

Rantzau blev gift 1. gang 1686 (ægtepagt i Kiel 24. november) med Abel Dorothea von Thienen (1. juni 1654 – 7. juli 1712 på Knoop, gift 1. gang med ritmester Joachim Christopher von Buchwald til Knoop og Nedergård, 1646-1685), datter af Godske von Thienen til Kühren (1621-1671) og Catharine Meinstorff (1624-1662). Gift 2. gang 2. september 1713 med Sophie Magdalene Reventlow (ca. 1684 – 29. august 1750 på Knoop), datter af Henning Reventlow til Glasau (1640-1705) og Margrethe Rumohr (1638-1705).


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.