Bronzino
Agnolo di Cosimo, kaldet Bronzino (født 17. november 1503 i Monticelli ved Firenze, død 23. november 1572 i Firenze) var en italiensk maler.
| Bronzino | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Agnolo di Cosimo di Mariano  17. november 1503 Firenze, Italien |
| Død | 23. november 1572 (69 år) Firenze, Italien |
| Nationalitet |  Italiensk |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Pontormo, Girolamo Genga |
| Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, bygningstegner, digter |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdsgiver | Grand-Duke of Tuscany Cosimo I, Francesco Maria I Della Rovere |
| Arbejdssted | Firenze |
| Elever | Alessandro Allori |
| Kendte værker | Kristi deponering, Portræt af Eleanor af Toledo og hendes søn Giovanni de' Medici, Eleonora af Toledo, Cappella di Eleonora, Portræt af Andrea Doria som Neptun |
| Genre | Portrætmaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, Akt, historiemaleri |
| Bevægelse | Manierisme |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Liv og gerning
redigérBronziono har været tilknyttet Firenze størstedelen af sit liv. Han var elev af Raffaellino del Garbo og arbejdede senere under og påvirkedes stærkt af Jacopo da Pontormo. Efter et kortere ophold i Pesaro, 1530, kom han tilbage til Firenze, hvor han nød Mediciernes gunst, udførte større bestillinger for dem og malede deres portrætter. Bronzinos kunst er stærkt påvirket af Michelangelos; i sin forkærlighed for det nøgne, i sine billeders overdrevne muskulatur, forvredne stillinger og overlæssede komposition viser han sig som en stærkt maniereret efterfølger af sit store forbillede; hans kolorit er gennemgående lidet tiltalende, det nøgne marmorkoldt. I portrætfaget har han ydet noget fremragende. Firenze ejer således dygtige portrætter af ham, i Galleria degli Uffizi og Palazzo Pitti, andre udmærkede i Doria Pamphilj Galleri i Rom, i Louvre, i Berlins Museum, bl.a. Ugulino Martelli, Wiens Hofmuseum, Dresdens galleri osv. Af hans bibelske billeder skal anføres Kristus i de Dødes Rige, Uffizi.
Litteratur
redigér- Albertina Furno, Agnolo Bronzino, Pistoia, 1902
- Hanns Schulze, Bronzino’s Werke, 1910
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |