[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/

Antonia den Ældre (født august/september 39 f.Kr.) var en niece til den første romerske kejser, Augustus, som den ældste datter af Octavia den Yngre og hendes anden mand, Marcus Antonius. Hun blev gift med Lucius Domitius Ahenobarbus og var farmor til kejser Nero.

Antonia den Ældre
Tidlige Romerrige
Personlig information
Født39 f.v.t. Rediger på Wikidata
Romerriget Rediger på Wikidata
Død32 Rediger på Wikidata
FarMarcus Antonius Rediger på Wikidata
MorOctavia den Yngre Rediger på Wikidata
SøskendeClaudia Marcella den Ældre,
Antonia,
Marco Claudio Marcello,
Ptolemaios Philadelphus,
Alexander Helios,
Cleopatra Selene,
Antonia,
Iullus Antonius,
Marcus Antonius Antyllus,
Claudia Marcella den Yngre Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLucius Ahenobarbus Domitius Rediger på Wikidata
BørnLucius Domitius Ahenobarbus,
Domitia,
Domitia Lepida den yngre,
Cnaeus Domitius Ahenobarbus,
Domitia Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi

redigér

Antonia blev født i Athen, Grækenland, og efter 36 f.Kr. blev hun, hendes søskende og hendes mor bragt til Rom. Hun blev opdraget af sin mor, sin onkel og sin tante Livia Drusilla. Ifølge Cassius Dio tillod Augustus efter hendes fars død hende og hendes yngre søster, Antonia den Yngre, at drage fordel af deres fars ejendom i Rom. Selvom man ikke ved meget om hende, blev Antonia holdt i høj anseelse ligesom sin søster Antonia den Yngre, moderen til kejser Claudius, som blev hyldet for hendes skønhed og dyd.

Omkring 23 f.Kr. ægtede Antonia konsulen Lucius Domitius Ahenobarbus. Tre af deres børn er kendt med sikkerhed:

Det er også sandsynligt, at de havde en anden søn ved navn Lucius Domitius Ahenobarbus (født mellem 20 og 17 f.Kr.), og muligvis også en tredje datter (født omkring 23 f.Kr.).[1][2] Syme mener, det er muligt, at datteren kan have nået at gifte sig og få børn, men var sandsynligvis død inden Caligulas tronbestigelse.[3]

Kulturelle skildringer

redigér

Mange historikere mener, at Ara Pacis (et alter fra Augustus-æraen) viser Gnaeus Domitius Ahenobarbus og hans ældre søster. Kvinden bag Domitia og Domitius er angiveligt deres mor Antonia den Ældre, og manden ved siden af Antonia den Ældre er angiveligt hendes mand Lucius Domitius Ahenobarbus, sådan identificeret i 1903 af Alfred von Domaszewski.[4] Imidlertid blev den eneste søn af Antonia og Ahenobarbus født i 1 f.Kr., hvilket er efter at Ara Pacis blev færdiggjort og indviet. Det betyder, at drengen på frisen ikke kan være den berømte Gnaeus (far til Nero). Sir Ronald Syme har hævdet, at de to børn faktisk er en glemt ældre søn Lucius og en anden ukendt søster.[5][6] I virkeligheden ser hele familien ud til at være en anden familie, sandsynligvis familien til en af Augustus' tre andre niecer. Vi ved meget om de fødte børn og de børn, der ikke overlevede i den kejserlige familie. Gnaeus blev født i 1 f.Kr. og havde to ældre søstre. Ingen bevarede kilde nævner ældre søskende, der døde i deres barndom, hvorimod der er andre grene af den kejserlige familie, der havde præcis en søn og en datter mellem 21-15 f.Kr.

Referencer

redigér
  1. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy (illustrated and revised udgave). Clarendon Press. s. 155-156. ISBN 9780198147312.
  2. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy (illustrated and revised udgave). Clarendon Press. s. 167. ISBN 9780198147312.
  3. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy (illustrated and revised udgave). Clarendon Press. s. 164. ISBN 9780198147312.
  4. ^ Alfred von Domaszewski, "Die Familie des Augustus auf der Ara Pacis," JÖAI 6 = Jahreshefte des Österreichischen Archäologischen Institutes in Wien (1903), 57-66.
  5. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy (illustrated and revised udgave). Clarendon Press. s. 166. ISBN 9780198147312.
  6. ^ Pollini, John (1987). The Portraiture of Gaius and Lucius Caesar. Fordham University Press. s. 26. ISBN 9780823211272.