[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Pauli Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kamp mod AB cirka 1940. Frem spillerne i klassisk stribet: Pauli Jørgensen (længst til venstre), Johannes Pløger (nr. 2 fra højre) og Erling Sørensen (længst til højre).
Frems danske mestre 1943-1944. Pauli Jørgensen længst til højre

Etvin Pauli Carl Jørgensen (4. december 1905Frederiksberg i København30. oktober 1993 på Frederiksberg i København) var en dansk fodboldspiller, der spillede for BK Frem og som i 1971 blev kåret til den mest værdifulde spiller i DBU's første 50 år som forbund. Pauli Jørgensen spillede 47 landskampe for Danmark og scorede 44 mål.

Han startede sin karriere i B 1908 i 1916, men skiftede i 1918 til BK Frem, hvor han spillede en enkelt sæson. I 1924 vendte han tilbage til BK Frem, hvor han spillede 283 kampe, indtil han stoppede karrieren i 1942. I den tid scorede han 245 mål for klubben og var med til at vinde fire danske mesterskaber. Han spillede også ca. 75 kampe for repræsentations-holdet Stævnet.

I 1943-1944 vandt han endnu et mesterskab med BK Frem, denne gang som træner.

Pauli Jørgensen spillede fodbold til langt op i 1980'erne, hvilket gav ham en plads i Guinness Rekordbog som den ældste aktive spiller.

I en periode var Pauli Jørgensen sportsjournalist tilknyttet Land og Folk.[1]

Pauli Jørgensen havde en rolle som dansk landsholdsspiller i Per-Axel Branners svenske langfilm Hans livs match (1932).[2]

  1. ^ Pauli Jørgensen Arkiveret 3. august 2020 hos Wayback Machine på dbu.dk
  2. ^ Hans livs match på svenskfilmdatabas.se

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]