Svend Åge Madsen (forfatter)
- "Svend Åge Madsen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Svend Åge Madsen, se Svend Åge Madsen (flertydig).
Svend Åge Madsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. november 1939 (85 år) Aarhus, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Science fiction-forfatter, forfatter, romanforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Danske Dramatikeres Hæderspris (1987), Søren Gyldendal-prisen (1985), Kritikerprisen (1976), De Gyldne Laurbær (2000), Det Danske Akademis Store Pris (1972) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Svend Åge Madsens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Svend Åge Madsen (født 2. november 1939) er en dansk forfatter og dramatiker, bosat i forstaden Risskov ved Aarhus.[1] Han modtog i 1972 Det Danske Akademis Store Pris, fra 2005 er Svend Åge Madsen medlem af Det Danske Akademi.
Madsens stil er svær at klassificere entydigt, men eksistentialismen var tydelig i hans tidlige produktion.[2] I mange af hans værker har naturvidenskaben været et vigtigt tema, inspireret af hans aldrig fuldendte studium i matematik på Århus Universitet.[2] Desuden behandler han i flere værker fiktionens forhold til virkeligheden og viser derigennem et slægtskab med den primært sydamerikanske magisk realisme, men i en mere hverdagsnær form, der er blevet betegnet som fantastik.[3] Humoren er sjældent langt væk i hans værker, og gennem årene har han opbygget et meget komplekst værk, hvor personer, steder og begivenheder flettes ind i hinanden på kryds og tværs af romaner, noveller og skuespil.
Hovedmurstenene i romanværket udgøres af Sæt verden er til, Tugt og utugt i mellemtiden, At fortælle menneskene og Syv aldres galskab.[4] At man kan oversætte "Syv aldres galskab" til "Seven Ages Madness" og finde Svend Åge Madsens navn skjult i titlen understreger, at forfatterskabet er en lang tråd af finurlige ordspil, intertekstualitet og leg med retoriske stilfigurer ud over fortællingen, der udgør et gennemgående spor for sig.[kilde mangler]
Han er måske mest kendt som romanforfatter, men han har tillige skrevet en anselig mængde dramatik, blandt andet i forbindelse med, at han var husdramatiker ved Aarhus Teater i perioden 1983-1986, hvortil han skrev stykker som Svejk i tredie verdenskrig, Dr. Strangula og Det sidste suk.[2]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Romaner
[redigér | rediger kildetekst]- Besøget, 1963
- Lystbilleder, 1964
- Tilføjelser, 1967
- Modsatterne og Omvendterne, 1967
- Liget og lysten, 1968
- Tredje gang så tar vi ham, 1969
- Sæt verden er til, 1971
- Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
- Jakkels vandring, 1974
- Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
- Hadets bånd, 1978
- Se dagens lys, 1980
- Den største gåde, 1982
- Vi? – Vi, Vi!, 1982
- Af sporet er du kommet, 1984
- Lad tiden gå, 1986
- Slægten Laveran, 1988
- At fortælle menneskene, 1989
- Jagten på et menneske, 1991
- Edens gave, 1993
- Syv aldres galskab, 1994
- Den usynlige myre, 1995
- Kvinden uden krop, 1996
- Finder sted, 1998
- Genspejlet, 1999.
- Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
- Den ugudelige farce, 2002
- De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
- Levemåder, 2004
- Det syvende bånd, 2006
- Mange sære ting for, 2009
- Af den anden verden, 2017
- Enden på tragedie, 2019
- Fremtidsspejl, 2020
- Esbens fire liv (2024)
Midt imellem
[redigér | rediger kildetekst]- Otte gange Orphan, novelleroman, 1965
- Pigen i cementblanderen, mikroman, 2013
Novellesamlinger
[redigér | rediger kildetekst]- Maskeballet, 1970
- Mellem himmel og jord, 1990
- Ude af sit gode skind, 2004
- Manden der opdagede at han ikke eksisterede, 2007
- Skabt for hinanden og andre dystopier, 2014 (sammen med Karen Skovmand og Kenneth Bøgh Andersen)
- Uforelsket, 2016
E-mail korrespondance
[redigér | rediger kildetekst]- Når man mailer, 2009 (uddrag af Svend Åge Madsens emails til vennen Flemming Chr. Nielsen siden 2000)
Noveller
[redigér | rediger kildetekst]- "Vores sommerliv", 1979 (i novellesamlingen: Det kolde dusin, redigeret af Mogens Wolstrup (1983))
- "Skabt for hinanden", 1995 (i novellesamlingen: Novelleveje (1997) samt i Skabt for hinanden og andre dystopier (2014))
- "Kærlighed ved sidste blik" (i Ud & Se, 2013)
- "Hin Anden", 2014 (i publikationen: Neuroetik (2014), som blev udgivet af Etisk Råd)
Som Marianne Kainsdatter
[redigér | rediger kildetekst]- Blodet på mine hænder, 1973
- Et ved jeg som aldrig dør, 1991
- Engleskyts. Kriminalroman, 2002
Som medforfatter
[redigér | rediger kildetekst]- Septemberfortællingerne, 1988
Desuden Kollektivet, bragt i Ud & Se (med DSB) i ca. 1999 flere danske forfattere bidrager med et kapitel hver til føljetonen
Skuespil
[redigér | rediger kildetekst]- Et livstykke i 6 billeder, 1967
- Hopla, vi...prik prik prik, 1967
- Stikord, 1967
- Rapport fra internatet, 1967
- Forestillinger, 1970
- I virkeligheden, 1972
- Dr. Lemmas problem, 1975 (tv-spil)
- Man skal høre meget, 1975
- Jo værre, jo bedre, 1975
- Narrespillet om Magister Bonde og Eline Mortensdatter, 1978
- Uden for nummer, 1984
- Kasper søger efter tilværelsen, 1982
- Margrethe den milde 1982
- Svejk i tredie verdenskrig, 1984
- Dr. Strangula, 1985
- Knud den Hellige, 1986
- Det sidste suk, 1986
- Nøgne masker, 1987
- Svar udbedes, 1987
- Dødens teater, 1987
- Robert og Judith, 1993
- Kopisten, 1994
- Tikker, 2012
Svend Åge Madsens skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Desuden et utal af litterære priser gennem årene.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Niels Dalgaard: Dage med Madsen eller Livet i Århus, 1996
- Anker Gemzøe: Metamorfoser i mellemtiden, Medusa, 1997
- Ejnar Nørager Pedersen: Af og om Svend Åge Madsen, 1999
- Lars Green Dall: Madsens meditationer, 2008
- Lars Green Dall (red.): At fortælle Svend Åge Madsen, 2009
- Erik Skyum-Nielsen, Møder med Madsen, Aarhus Universitetsforlag, 2009. ISBN 978-87-7934-329-0.
- Christian Bach, Amanda Lundberg Kelly: Vild med Svend Åge Madsen, Gyldendal, 2012. ISBN 978-87-02-11712-7
Derudover skabte Christian Braad Thomsen dokumentarfilmen Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene i 2002.[6]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene - film fra 2002
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bangsgaard, Jeppe (20. august 2016). "Svend Åge Madsen: »Jeg syntes ikke, Aarhus var noget, man skulle nævne i en bog«". Berlingske Tidende. Hentet 22. februar 2017.
- ^ a b c "Svend Åge Madsen". litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 2015-06-03.
- ^ Serup, Martin Glaz. "Fantastiske små historier". Arkiveret fra originalen 12. juni 2007. Hentet 2015-06-03.
- ^ "Om Svend Åge Madsen". dr.dk. Hentet 2015-06-03.
- ^ "Ridderfan nu selv ridder". www.berlingske.dk. 2010-04-16.
- ^ Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Svend Åge Madsens websted Arkiveret 12. november 2018 hos Wayback Machine
- Portræt af Svend Åge Madsen, Litteratursiden Arkiveret 4. september 2007 hos Wayback Machine
- "Hvorfor Århus bliver ved med at dukke op i mine bøger?" (Litteratursiden) Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine
- Interview (lyd) med Svend Åge Madsen om forfatterskabet Arkiveret 18. februar 2014 hos Wayback Machine
- "Tiger" - Eksperimentel kortfilm instrueret af Thomas Dyrholm og Alexander Sagmo med Svend Åge Madsen som medvirkende
- Svend Åge Madsen på Internet Movie Database (engelsk)
- Svend Åge Madsen på Filmdatabasen
- Svend Åge Madsen på Forfatterweb.dk
- Født i 1939
- Levende personer
- Dramatikere fra Danmark
- Kunstnere på finansloven
- Science fiction-forfattere fra Danmark
- Det Danske Akademi
- Det Danske Akademis Store Pris
- Riddere af Dannebrog
- Romanforfattere fra Danmark
- Novelleforfattere fra Danmark
- Personer fra Aarhus
- Personer i Kraks Blå Bog
- Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Modtagere af Søren Gyldendal-prisen
- Danskere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris
- Modtagere af DR Romanprisen
- Modtagere af BMF's børnebogspris
- Modtagere af Holbergmedaljen
- Studenter fra Marselisborg Gymnasium