[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Skara Brae

Koordinater: 59°02′55″N 3°20′30″V / 59.0487138°N 3.3417499°V / 59.0487138; -3.3417499
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skara Brae. Et af de udgravede huse med ildstedet i midten og en seng til venstre i billedet.

Skara Brae var en boplads på MainlandOrkney i oldtiden. I dag er de velbevarede rester af bopladsen udgravet og åbne for offentligheden. Det menes at de ældste dele af bopladsen er ca. 5000 år gamle, dvs. ældre end Stonehenge i England og pyramiderne i Ægypten. Bopladsen har antagelig været beboet omkring ca. 3100 f.Kr. og 2500 f.Kr. i yngre stenalder.

Komplekset består af seks huse, der er forbundet med korridorer. Skara Brae er betegnet som den ældste og bedst bevarede forhistoriske beboelse i Nordeuropa. Tykke vægge og møbler af sten er bevaret, og fund af potter og ben samt spor af rød maling er gjort. Beboerne synes at have holdt kvæg og får og også spist fisk, planter og vildt.[1] Det største af de rektangulære huse måler 6,4 gange 6,1 meter og væggene har en højde på op til 2,4 meter. Ruinerne har ikke tag, men det kan have været af drivtømmer eller hvalknogler. Der findes også toilet.[2]

Resterne af bopladsen, højen Maes Howe og to ceremonielle stencirkler er med på UNESCO's Verdensarvsliste fra 1999.[3] Efter at Skara Brae havde været dækket af sand i mere end 4000 år, blev stedet opdaget i 1850 efter en storm.[1]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ a b Sarah Tarlow, "Houses of the living and the dead" (1997). Kapitel i The story of archeology, Paul G. Bahn (redaktør), siderne 76–77.
  2. ^ Flemming Kaul (1998). Europas dysser og jættestuer. Lægeforeningens Forlag. ISBN 87-7891-006-4.
  3. ^ "Heart of Neolithic Orkney". UNESCO.

59°02′55″N 3°20′30″V / 59.0487138°N 3.3417499°V / 59.0487138; -3.3417499