Saurischia
| Saurischier | |
|---|---|
 Skitse af Apatosaurus. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Overorden | †Dinosauria (Dinosaurer) |
| Orden | †Saurischia Seeley, 1887 |
| Undergrupper | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Saurischier (fra græsk: øglehofte) er en overordnet gruppe af dinosaurer, klassificeret i ordenen Saurischia. De har fået dette navn fordi de, ligesom øglerne, har et fremadrettet skamben. Traditionelt er gruppen blevet inddelt i to underordener, Sauropodomorpha og Theropoda. Sauropoder var planteædende, mens de fleste theropoder var kødædende.
Fugle er direkte efterkommere af theropoderne og således en undergruppe af Saurischia i evolutionen.[1] En analyse, gennemført i 2017 har imidlertid sået tvivl om klassifikationen, idet theropoder her anses for at tilhøre ordenen Ornithoscelida.[2]
Sauropodomorpher
[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Sauropodomorpher.
Sauropodomorpherne er måske den mest kendte af alle dinosaurgrupper og inkluderer de berømte langhalsede dinosaurer, såsom Diplodocus, Saltasaurus, Brontosaurus og Brachiosaurus.
Alle de mere "avancerede" sauropoder var firebenede planteædere. Med enkelte undtagelser havde samtlige arter meget lang hals, en massiv krop og lang hale. En del sauropoder, især den sauropodfamilie som benævnes diplodocider holdt den lange hals meget lavere end tidligere troet. Men i det mindste diplodociderne kunne rejse sig på bagbenene og dermed æde højt oppe i træerne. Andre sauropoder som eksempelvis brachiosauriderne havde en kropskonstruktion som gjorde at halsen automatisk pegede næsten lige op. Sauropoderne udvikledes til kæmperne blandt dinosaurerne - de var uden konkurrence de største kendte landlevende dyr som nogensinde har eksisteret.
Klassisk definition
[redigér | rediger kildetekst]Den klassiske definition bygger på nedenstående karakteristika:[3]
-
Saurischia-bækkenstruktur (venstre side)
-
Tyrannosaurus-bækken (Saurischia, venstre side)
-
Ornithischia-bækkenstruktur (venstre side)
-
Edmontosaurus-bækken (Ornithischia, venstre side)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Padian, K. (2004). "Basal Avialae". I Weishampel, David B.; Dodson, Pete]; Osmólska, Halszka (red.). The Dinosauria (Second udgave). Berkeley: University of California Press. s. 210–231. ISBN 0-520-24209-2.
- ^ Baron, Matthew G.; Norman, David B.; Barrett, Paul M.. ”A new hypothesis of dinosaur relationships and early dinosaur evolution” (på en). Nature 543 (7646): sid. 501–506. doi:10.1038/nature21700. ISSN 0028-0836.
- ^ Seeley, H.G. (1888). "On the classification of the fossil animals commonly named Dinosauria". Proceedings of the Royal Society of London. 43: 165-171. doi:10.1098/rspl.1887.0117.
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |