[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Lulu Ziegler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lulu Ziegler
Personlig information
FødtKaren Margrete Maria Ziegler-Andersen Rediger på Wikidata
18. april 1903 Rediger på Wikidata
Sorø, Danmark Rediger på Wikidata
Død14. november 1973 (70 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedSøllerød Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeAase Ziegler Rediger på Wikidata
ÆgtefællePer Knutzon (fra 1936) Rediger på Wikidata
BarnLars Knutzon Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afSvend Methling Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, filminstruktør, sceneinstruktør, skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lulu Ziegler (egentlig Karen Margrethe Maria Ziegler-Andersen, født 18. april 1903 i Sorø, død 14. november 1973 i København) var en dansk skuespillerinde og visesangerinde.

Hun blev student i 1921 og debuterede på Studenterscenen i 1926. Ziegler var begejstret over Sovjets nye kulturpolitik og blev elev hos Svend MethlingDet Ny Teater, hvor hun første gang optrådte i 1930 som Jenny fra bordellet i Laser og Pjalter. I et par sæsoner var hun knyttet til Betty Nansen Teatret. Det blev afgørende for Lulu Ziegler, at hun giftede sig med sceneinstruktøren Per Knutzon. De var begge politisk venstreorienterede kunstnere og blev venner med den landflygtige Bert Brecht. I 1935 var Lulu Ziegler med i urpremieren på hans stykke om raceproblemer, Die Rundköpfe und Spitzköpfe. Senere var hun Polly i Laser og PjalterRiddersalen, hvor hendes mand var direktør. Her spillede hun adskillige andre roller, såsom Op og ned med Jeppe (kendt for linjen "Livet er en dum linje 18, hvor enhver er medpassager") og i andre revyer med tekster af Poul Henningsen. [1]

Alligevel slog Ziegler aldrig rigtigt igennem som teaterskuespillerinde. Visesangen blev i stedet grundstammen i hendes karriere. Blandt hendes mest kendte fremførte viser kan nævnes Ved kajen, Den sidste turist i Europa skrevet af Mogens Dam (med den kendte linje "Jeg vil ikke tro, at alt nu er ruiner, kun en gold arena for den næste krig") og Mandalay, for blot at nævne nogle få titler fra hendes omfattende repertoire. Hun lavede en lang række grammofonindspilninger. Hun åbnede sin egen kabaret i 1940, som måtte lukke efter et par år på grund af vanskelighederne under krigen. Under en turné i Norge i oktober 1946 omtaltes i avisartikler, at hun i over et år havde optrådt i norske militærforlægninger og "spredt lys og humør med sin sang". Det samme gjorde hun uden betaling for norske fanger, der kom tilbage fra tyske koncentrationslejre. Ziegler engagerede sig under turneen i Norge også imod statsskatten på 20 %, som Stortinget i juni 1946 indførte for koncerter med udenlandske kunstnere. [2]

Ziegler nåede at indspille ganske få spillefilm, af hvilke kan nævnes Der var engang en vicevært (1937), Fireogtyve timer (1951) og Mig og Mafiaen (1973) samt kortfilmen En hyldest til de gamle, eller: Satie i høj sø (1974). .

Hun var gift tre gange, og er mor til skuespilleren og instruktøren Lars Knutzon.

Ziegler er begravet på Søllerød Kirkegård.

  1. ^ Lulu Ziegler - dansk film database
  2. ^ Notecentralens koncertbureau i Bergen, arkiveret i mappe 3217/1946, A-0155 arkivet efter finansrådmannen, opbevaret ved Bergen byarkiv

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artiklen om Lulu Ziegler kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.