Jægere og samlere

Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som strejfjægere, idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.

Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, nødder med videre og fugleæg, samt fisk, skaldyr og pattedyr var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i Sydamerika, Afrika, og Australien.

Omkring 1990 anslog man, at mere end 90 % af de mennesker, der nogensinde har eksisteret, har været jægere og samlere, men at denne gruppe i 1990 var kommet til at udgøre mindre end 0,003 % af verdens befolkning. ^[1]

Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.^[2]

Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald.

Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side.^[3] Ved den senere overgang til et mere fastboende liv var forrådsgruber nødvendige.

Samlere og jægere i Amerika og Sydafrika benytter bue og pil, hvorimod man på Tasmanien og i Australien udviklede boomerangen og kastetræet til udslyngning af spyd. ^[4]

Helt frem til nutiden har enkelte folkeslag formået at bevare denne livsform:

• Aweer (Kenya, Somalia)
• Ogiek (Kenya)
• Sengwer (Kenya)
• Yaaku (Kenya)
• Hadza (Tanzania)
• San (Sydafrika, Namibia og Botswana)

• Andamaner (Indien)
• Mlabri (Thailand)
• Orang Kubu (Indonesien)
• Fayu og andre (Papua/Ny Guinea)
• Veddas (Sri Lanka)

• Aborigines (Australien), herunder Pintupi Nine

• Aché
• Yanomami

• Watha

• Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922

• Kaj Birket-Smith: "Om de saakaldte højere og lavere Jægerkulturer. Et antropogeografisk udkast" (Geografisk Tidsskrift, Bind 22; 1913)
• Michael Gurven and Kim Hill: "Why Do Men Hunt? A Reevaluation of “Man the Hunter” and the Sexual Division of Labor" (Current Anthropology, Volume 50, Number 1, 2009; s. 51-74) (engelsk)
• Junko Habu: "Growth and decline in complex hunter-gatherer societies: a case study from the Jomon period Sannai Maruyama site, Japan" (Antiquity 82 (2008): s. 571–584) Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
• Richard B. Lee and Richard Daly: "Foragers and others" (engelsk)
• Richard B. Lee, Robert Hitchcock: "African hunter-gatherers: Survival, History and the politics of identity" (African Study Monographs, Suppl. 26, March 2001; s. 257-280) (engelsk)
• Kenneth E. Sassaman: "Complex Hunter-Gatherers in Evolution and History: A North American Perspective" (Journal of Archaeological Research, Vol. 12, No. 3, September 2004; s. 227-280) (engelsk)
• Erich Alden Smith et al.: "Wealth Transmission and Inequality among Hunter-Gatherers" (Current Anthropology, Volume 51, Number 1, February 2010; s. 19-34) (engelsk)
• Alain Testart: "Some Major Problems in the Social Anthropology of Hunter- Gatherers" (Current Anthropology, Volume 29, Number 1, February I988; s. 1-31) (engelsk)
• Nicole M. Waguespack: "What do Women do in large-game hunting societies?" (American Anthropologist, vol 107 no 4 (december 2005), s. 666-676) Arkiveret 13. juli 2015 hos Wayback Machine (engelsk)